Foromtale
Kommentarer
Plus og minus
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
|
| The Cautionary Tale of Numero Cinco |
| Episode: |
94 / 5x06 |
| Dansk titel: |
Numero Cincos historie til skræk og advarsel |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 7/11 2004 kl. 14.40 |
| Seertal TV2: |
100.000 |
Skrevet og instrueret af Jeffrey Bell |
|
|
| Foromtale |
Mexicansk helte
Angel føler ikke rigtig han har hjertet med sig i kampen mod det onde længere, men det ændrer sig da en nattevagt på sin runde bliver angrebet og hans hjerte skåret ud! Det viser sig ikke at være det første tilfælde og snart dukker flere lig op - uden hjerte. Altsammen har forbløffende mange lighedspunkter med noget som skete for nøjagtigt 50 år siden, en dæmon er øjensynligt genopstået efter at være blevet dræbt af 5 heltemodige mexicanske brødre for et halvt århundrede siden. Dengang kostede det 4 af brødrene livet, kun en enkelt overlevede og han er nu ikke specielt interesseret i at hjælpe Angel - måske fordi Angel netop har fyret ham!
|
| Kommentarer |
    
Angel er ved at miste troen og håbet, nummer 5 har mistet det for længst, men sammen hjælper de hinanden i en vældig rørende historie om rigtige helte. Den har sine sløve øjeblikke med meget snak, men alt det mexicanske er med til at skabe et anderledes Angel afsnit med en historie, som man bliver helt berørt af.
Rigtige helte gør det ikke for ære eller berømmelse, de gør det fordi de ikke kan lade være. Det kan man sagtens forstå af afsnittet og det er også Angels skæbne, selvom han er ved miste troen og håbet i Wolfram & Harts store maskineri. Er nummer 5 måske et billede af Angel af 50 år, hvis det var fortsat? Gammel og opgivende? Men da gamle nummer 5 viser han er en vaskeægte helt af det inderste af sit hjerte giver det Angel troen tilbage. En velskrevet historie, der bruger en til lejligheden opfundet dæmon som middel til at vise de virkelige helte. Dæmonen betyder ikke noget, men det gør historien om gamle nummer 5 og hans brødre til gengæld og specielt slutningen vækker følelser for mig, da han dør som en virkelig helt og genforenes med sine brødre.
En historie man formentlig ikke bare lige ryster ud af ærmet, men som man virkeligt også må føle noget for, eller får man ikke fortalt den med den rigtige virkning. Så det er sikkert ikke tilfældigt at Jeffrey Bell både har skrevet og instrueret afsnittet, så er man sikker på tankerne med historien også kommer rigtig frem, afsnittet ville langtfra være blevet så godt uden det. Der er et stænk af nostalgi og den mexicanske musik, som i alle andre tilfælde ville være ret irriterende, passer denne gang godt til og er med til at underbygge stemningen.
|
| Plus og minus |
 |
Det er ellers en uhyggelig lang titel. |
  |
Stort plus for den velskrevne historie og de følelser den rører i en som seer. |
 |
Afsnittet har sine sløve øjeblikke, med en del snak. |
 |
Nummer 5 har de ikke bare rystet ud af ærmet til dette afsnit, han har
faktisk gået rundt i baggrunden lige siden sæsonstarten. |
 |
Imponerende så stærk nummer 5 er efter 50 år. |
 |
Lidt absurd at alle fem brødre altid gik rundt med maske på. |
 |
Lorne bekræfter denne gang desværre alt det jeg sagde om sidste afsnit
- forfatterne kan ikke finde på noget at bruge ham til. |
 |
Shanshu profetien er rigtig i spil nu, også Spike viser interesse og er
vel ikke helt ukvalificeret... |
 |
Musikken undervejs er helt rigtig. |
 |
Hvis der er indgået en mystisk aftale, har Wolfram & Hart en kontrakt
på det i arkiverne. Det kan altid bruges til at få historiens ender til
at hænge sammen og er da faktisk mere fantasifuldt end de pudsigt nok altid
finder de nødvendige oplysninger i en eller anden gammel bog. |
  |
Hele slutningen, hvor han genforenes med sine brødre, vækker virkeligt følelser. |
 |
Hvad så med om 50 år, vender dæmonen tilbage igen til et nyt forsøg? |
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Af Vinæs
Nummer 5, som vi hele tiden hører om, har vi set i flere episoder lige siden sæsonstarten.
Spike siger han kan røre ved ting, hvis han virkelig prøver, dette opdagede
han i 'Hell Bound'.
Spike afslører at Angel ikke tror på Shanshu profetien til Wesley. Det sagde Angel i 'Hell Bound' til Spike. Da Wesley nævner dette overfor Angel, fortæller Angel han ikke
rigtig tror på profetier længere efter det de har oplevet tidligere, som
eksempel 'faderen vil dræbe sønnen'. Det er den falske profeti om Angel
og Connor fra sæson 3, som Wesley dog ikke længere kan huske noget om,
da hans og alle andres erindringer om Connor er blevet slettet.
Spike overvejer om Shanshu profetien måske gælder ham, siden han også er en mester efter han reddede verden i afslutningen af Buffy i 'Chosen'. Fred nævner han også reddede hendes liv i 'Hell Bound'.
Wesley siger at Angels hjerte ikke har været med i hans arbejde på det seneste, dette har Lorne m.fl. nævnt tidligere.
|
| Vidste du at... |
Jeffrey Bell har skrevet dette afsnit, ligesom han har skrevet en del Angel
afsnit tidligere, men det er kun andet afsnit han instruerer. Han får fornøjelsen
igen i Angels allersidste afsnit, som han også skriver sammen med Joss
Whedon.
I et tilbageblik ser vi nummer 5 blive opsøgt af en advokat af Wolfram & Hart, som giver sit kort. På kortet står navnet 'Holland Manners', som senere blev chef for hele Wolfram & Harts L.A. afdeling indtil han blev dræbt af Darla og Drusilla i 2. sæson (afsnittet 'Reunion').
Vagtmanden i starten, som mister sit hjerte, spilles af Bruno Gioiello, der i Buffy afsnittet 'Touched' har spillet en af The First hjælpere, som bliver taget til fange og forhørt af Buffy og kompagni.
|
|