BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 18-11-04

Foromtale

Kommentarer

Plus og minus

Gæsteanmeldelse

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Angel soundtrack
Angel soundtrack hos Amazon.co.uk
Angel soundtrack

In Association with Amazon.co.uk
Amazon.co.uk
Lineage


Episode: 95 / 5x07
Dansk titel: Herkomst
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 14/11 2004 kl. 14.40
Seertal TV2: 140.000

Skrevet af Drew Goddard - Instrueret af Jefferson Kibbee
Seernes mening
Gennemsnit: 4.1









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Wesleys far

Wesley og Fred er på undercover mission for at lokke en bande forbrydere i en fælde, da en ny spiller pludselig viser sig på banen - ud af mørket går en ninja kriger til angreb! Krigeren er hurtig og bliver først uskadeliggjort da Angel kommer til hjælp, men så venter den næste overraskelse - det er en robot! Tilbage hos Wolfram & Hart er Angel rasende på Wesley, fordi han bragte Fred i fare og Wesleys humør bliver ikke bedre, da hans far overraskende står i døren. Han er udsendt af Rådet for at vurdere om Wesley er egnet til at vende tilbage som vogter, men deres forhold er tydeligvis ikke det bedste og midt i det hele bliver selveste Wolfram & Hart angrebet af en hær af ninjarobotter, som har et helt klart mål.


Kommentarer



Familiehistorien om Wesley og hans 'far' har mange klassiske elementer og er samtidig også dybt tragisk med en stærk og rystende afslutning. Desværre er afslutningen også afsnittets store svaghed, da det viser sig 'bare' at være en robot, så man sidder tilbage med en følelse af at være snydt med et meget billigt trick.

Den klassiske historie om far og søn, hvor sønnen naturligvis gerne vil leve op til faderens store forventninger og opnå anerkendelse, men det viser sig at være umuligt. Wesley føler sig klart underlegen og presset overfor sin autoritære far, der stiller meget store krav som Wesley febrilsk gør alt for at leve op til. I faderens øjne fejler han og det vil han sikkert gøre uanset hvad, men det viser bare faderen ikke har øjne i hovedet eller bare ikke vil se det! For hvis man ser tilbage på den udvikling Wesley har gennemgået siden han først dukkede op som usikker vogter og de ting han har præsteret, må Wesley siges at være fuldt kvalificeret nu og i en klasse for sig selv, ikke mindst i betragtning af han 'kun' er et almindeligt menneske, mens f.eks. Angel har visse fordele.

For første gang kommer vi dybere ind på Wesleys familie, hvor spillet mellem Wesley og hans far er flot og afslutningen på taget er dybt tragisk. Men desværre så er der lige den der robot ting, som efterfølgende mere eller mindre er med til at degraderede hele dramaet til en lidt billig oplevelse. Det ændrer naturligvis ikke noget ved den rystende kendsgerning at Wesley uden tøven dræber sin far, da hans elskede er truet, det er i det mindste det han og tilskuerne tror i det øjeblik det sker. Men det betyder også man føler sig noget snyd efterfølgende, da sandheden kommer for dagen.

Apropos robot eller cyborg, kan man ikke få en forklaring på dem? De er aldrig set før og noget så avanceret (og urealistisk) dukker vel sjældent bare op af det blå, et eller andet må stå bag og hvad var det egentlig nøjagtigt de ville med Angel? Gøre ham til deres viljeløse slave? Det virker under alle omstændigheder som en lidt billig løsning på at få historien om Wesley og hans far til at hænge sammen, for robotterne er jo bare en biting, det er far og søn det handler om.


Plus og minus

PlusPlus Spillet mellem Wesley og hans 'far'.
Neutral Noget nyt at Angel og co. er begyndt at fokusere på almindelige kriminelle, selvom de våben de bruger som lokkemad vist ikke kan siges at være helt konventionelle.
Plus Wesleys våbenkamp i slowmotion
Minus Angel reaktion overfor Wesley med hensyn til Fred blev såret er både overdrevet og dybt uretfærdig.
PlusMinus Det er både godt og skidt at Rådet bliver bragt ind i billedet igen (også selvom det jo viser sig slet ikke at være Rådet må man formode). Men som man også har set i Buffy, er de tydeligvis meget glade for at evaluere og teste deres folk.
Plus Forældre kan simpelthen ikke lade være med at fortælle pinlige historier om deres børns opvækst.
Minus Spikes rapportering til Angel om at Wesley har været 'head boy' er simpelthen for plat.
Plus Spike antyder ligesom lidt om Eve og en sammenhæng mellem hende, sin nuværende spøgelses tilstand og Angel.
Plus Afsnittets overraskende drejning, da det virkelige formål med faderens besøg kommer for dagen.
Plus Situationen med Gunn og Spike, som efter lang tids forudgående koncentration slår en robot ud.
PlusPlus Den tragiske og flot spillede slutning...
MinusMinus Lige indtil robotten viser sig.
Minus Jeg er efterhånden træt af Fred, Wesley og Knox trekanten, kan vi ikke snart få Knox sparket ud, så Fred og Wesley kan få hinanden? Hvorfor skal det altid være så kompliceret?

Gæsteanmeldelse

Gæsteanmeldelse af Vinæs

Far og søn. Wesley og Roger. På trods af en noget usammenhængende historie om nogle robotter og et klodset forhold mellem Knox og Fred, er det det som afsnittet handler om.

Da vi første gang møder Wesley Wyndam Pryce i Buffy afsnittet 'Bad Girls', var han Giles nemesis og det var originalt meningen, at han kun skulle være med i et eller to afsnit. Det viste sig dog, at han var lidt for god til bare at give slip på. Den noget stive attitude overfor Buffy, som var endnu værre end Giles havde været i starten af første sæson, bundede i en ensidig god kristen engelsk opdragelse. Men stak der mere under?

Da Wesley kom til Angel efter Doyles død, var hans karakter bundet til at udvikle sig. Der gik heller ikke lang tid til de lavede hints mod Wesleys barndom og hans far. Historien fortsatte, og i 'Untouched' kunne Wesley identificere med Betthany, som var blevet psykisk og fysisk misbrugt af sin far. I dag mødte vi ham så Roger Wyndam Pryce, Wesleys far.

Dialogen var fabelagtigt skrevet og med den gigantiske historie som Alexis Denisof har med Wesleys karakter kommer virkelig til udtryk i denne episode. Problemerne, som Wesley har haft med sin far, er klare fra første sætning. Han er nedsættende, evigt utilfreds og føler sig truet af sin søn. Alt som vi har ventet på i de sidste fire år, siden den lille replik i 'I've Got You Under My Skin', blev forløst i dagens episode, og i de første 38 minutter kunne det ikke være gjort bedre.

Det bedste tidspunkt i hele episoden kan der ikke slås tvivl om. Wesley skyder sin far. I det øjeblik han får den mindste hentydning af, at hans far vil gøre nogen som han elsker ondt, skyder han ham. Der er ikke et øjebliks tvivl i hans sind, hvis det ikke er en ultimativ kærlighedserklæring til Winnifred så ved jeg ikke, hvad er. Det efterfølgende er nok noget af det bedste skuespil Angel serien har produceret: Den vaklende gang, tabet af pistolen, da han kaster op udover kanten af huset. Som enestående øjeblik er det unikt og fantastisk.

Det er meget ærgerligt, at de laver Wesleys far til en robot, men egentlig er det overflødigt. Wesley skød sin far, han troede fuldt og fast på det var ham og han skød. Gælder det ikke for at have dræbt sin far? Jeg mener det. Dette afsnit var en forløsning for alle os fans og hvem andre kunne have skrevet det udover Drew Goddard, nok den største Buffy og Angel freak på hele forfatter holdet og han fortjener ros. Problemet med episoden er hvordan de vil behandle Wesley fremover, vil de tage hånd om ham med alt det andet som foregår på Wolfram & Hart? Jeg tvivler, men det vi fremtiden, vel kunne fortælle.


Hentydninger til andre afsnit

Af Vinæs

Efter Angel har råbt af Wesley, spørger Eve ham hvorfor han er så sur og hun antyder det måske er fordi Wesley tidligere kidnappede hans søn. Dette skete i 'Loyalty'.

Wesley møder hans far, ham har vi hørt en del om i de senere år. Første gang der blev hentydet til ham var i første sæsons 'I've Got You Under My Skin'. Derefter har vi flere gange hørt hentydninger til hans far, på et tidspunkt ringede han sågar til ham. Dette var i 2. sæsons 'Belonging'.

Wesleys far, Roger, siger at Vogternes Råds hovedkvarter blev ødelagt sidste år, dette skete i Buffy afsnittet 'Never Leave Me'. I 'Dirty Girls' fik vi fortalt, at det var Caleb, den psykotiske præst, som havde sprunget det i luften. I den sammenhæng nævner han også at Wesleys fyring fra vogternes råd. Det skete efter Buffy brød med Rådet i 'Graduation Day - part 2'.

I laboratoriet nævner Spike, at sex med robotter er mere normalt end man skulle tro. Her hentyder han til Buffy afsnittet 'Intervention', hvor han fik en robot produceret så den præcis lignede Buffy og derefter have sex med den.

Da han er i elevatoren med Eve og lyset forsvinder, råber Spike 'Du trækker mig aldrig ned i helvedet Pavayne'. Pavayne var det spøgelse eller ånd som prøvede at få Spike trukket ned i helvede i starten af denne sæson, han blev stoppet i 'Hell Bound' og sidder nu sikkert i en af Wolfram & Harts overvågningsceller.

Angel prøver at trøste Welsey ved at sige hvordan han dræbte sine forældre. Spike fortæller også om hvordan han dræbte sin mor, det så vi i Buffy episoden 'Lies My Parents Told Me'.


Vidste du at...

Dette afsnit er Drew Goddards debut som forfatter på Angel efter afslutningen på Buffy, hvor han har skrevet flere afsnit. Han har altid gået for at være lidt af en 'Buffy-nørd' og var allerede stor fan af serien inden han blev forfatter, hvad også viser sig ved han altid får proppet et væld af hentydninger ind til tidligere afsnit, hvad også kan siges at være tilfældet denne gang.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site