|
Film
Tv-serier
|
| James Marsters (Spike) |
Af Lærke Pedersen
| Født: |
20. august 1962 i Greenville, Californien, USA |
| Højde: |
1,80 m |
| Hårfarve: |
Brun |
| Øjenfarve: |
Blå |
På trods af den engelske accent i Buffy er James Marsters født og opvokset
i Californien, USA. Han blev født i Greenville, men voksede op i Modesto.
For James var Modesto et trygt sted af vokse op. Han voksede op i en solid
familie, familien bestod udover James af en søster, en bror og hans far,
der var præst og hans mor, der var socialrådgiver. Han havde sin debut
som skuespiller i fjerde klasse i en opsætning af "Peter Plys"
og har siden da vidst, at det var det han ville med sit liv.

Gæsteoptræden i "Moloney" (1997) |
James blev student fra Davis High School i Modesto. Som 14-årig forlod
han Modesto og begyndte på PCPA (Pacific Conservatory of Performing Arts)
et college i Santa Monica. Efter det flyttede han til New York City og
startede på Julliard (det mest berømte universitet for kunstnere i USA).
Der blev han meget uenig med lærerne, om hvordan man skal arbejde som skuespiller,
så efter to år blev han smidt ud.

Gæsteoptræden i "Strange Frequency" (2001) |
Han blev i New York City i en periode. Men han hang ud med de forkerte
mennesker og kom efterhånden mere på politistationen end scenen. Derfor
valgte han at flytte til Chicago. I Chicago fik han gang i en karriere
som teaterskuespiller. Han var også med til at starte en teatertrup (the
New Mercury Theater company). Efter et stykke tid flyttede James med truppen
tilSeattle. Håbet var, at der her ville være flere muligheder. For James
var det på mange måder et drømmejob at arbejde som teaterskuespiller i
egen trup, men det var en hård levevej. Han fik sin debut på tv i Northern
Exposure som præst. Det var en stor succes, så James valgte at flytte til
LA i forsøget på at skabe sig en karriere indenfor film og tv. Hans håb
var at tjene penge nok til at han en dag kunne vende tilbage til teaterverdenen.

Gæsteoptræden i "Andromeda" (2000) |
I starten af 90'erne begyndte han at få gæsteroller i diverse tv-serier
(bl.a. Northern Exposure og Medicine Ball). Men det gav ikke nok, så mellem
de jobs arbejdede han som bartender, tjener og telesælger for Philip Morris.
I en periode arbejdede han også på scener rundt omkring i LA ved siden
af sine tv-jobs og auditions. Endelig fik han rollen som Spike.
Først vidste han ikke hvad Buffy var, men efter han havde set et afsnit af serien, var han sikker på, at det var et job han ville have. Han fik det ikke til første audition, men til anden audition (hvor David Boreanaz (Angel), Juliet Landau (Dru) og Josh Whedon var til stede) blev han valgt af David. Det var meningen han skulle dø efter nogle få afsnit, planen var at Angelus (den onde Angel) skulle dræbe ham og blive kæreste med Drusilla. Men karakteren Spike var så populær, at de lod ham leve og blive en fast karakter i serien - og han er endt med at blive en af de mest populære.

"House on the Haunted Hill" (1999) |
I Buffys tredje sæson var han ikke rigtig med i optagelserne, derfor fik han tid til at være med i re-make af spillefilmen "House on Haunted Hill" og at gæsteoptræde i forskellige andre tv-serier.

Ghost of the Robot |
Når James ikke arbejder med film eller tv, kan han godt lide at se football, være på stranden med sine venner, arbejde med sin bil, skrive, køreture i ørkenen, male, spille Playstation og at spille guitar og synge. I to år var han faktisk i et band (Ghost Of The Robot), som udgav en CD (Mad Brilliant). Men i 2004 valgte han at forlade bandet til fordel for sin skuespillerkarriere. Han nyder også at være sammen med sin søn. Han har en søn på 8 år (født 1996) med sin eks-kone Liane Davidson. Sønnen hedder Sullivan. James er pt. single.
James har netop fået muligheden for at udleve en drøm. Han har fået mulighed for at lave en filmversion af Shakespeare-skuespillet "Macbeth". Så lige nu arbejder han på at få skrevet manuskriptet om til den film, han gerne vil lave.
Vidste du at...
Det ar han har i venstre øjenbryn, fik han da han blev overfaldet, mens
han boede i Queens, New York.
James er venstrehåndet.

Gæsteoptræden i "Millennium" (1999) |
James barberede i juli 2004 sit hår af i en live-tv-udsendelse i forbindelse med et AIDS-velgørenhedsarrangement.
Han har været co-writer til tegneserien "Spike and Dru" og har lagt stemme til Spike i computerspillene BtVS til Xbox, Playstation og Gamecube.
Han er på et frimærke i Karakalpakia, Usbekistan.
Den engelske accent har han primært kopieret fra Anthony Steward Head, der spiller Giles i "Buffy".
|
| Film |
| 2005 |
“Cool Money” (tv-film), som Bobby Comfort |

"Winding Roads" (2000) |
| 2002 |
"Chance", som Simon |
| 2000 |
"Winding Roads", som Billy Johnson |
| 1999 |
"House on Haunted Hill", som Channel 3 kameramand |
|
|
|
| Tv-serier |
| 2003-04 |
"Angel", som Spike |
| 2003 |
"Spider-Man" (tegnefilms-serie), som Sergeis stemme |
| 1997-2003 |
"Buffy the Vampire Slayer", som Spike |
| 2001 |
"The Enforcers", som Sullivan 'Sully' McManus (mini-serie) |
|

"Buffy" (2000) |
De første ti år af sin professionelle karriere spillede han teater - i
New York, Chicago og Seattle.
BuffyFan DK 20-11-04/Kilde: Internet Movie Database/James Marsters officielle hjemmeside/ More Than Spike.com/Winding Roads
|
|