BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Stargate Atlantis Stargate Atlantis
Sæson 4 (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Medium
Sæson 3 (DK)
Medium
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 25-05-01

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Bewitched Bothered and Bewildered


Episode: 28
Dansk titel: Fortryllelse
Bedømmelse:
Sendetidspunkt TV2: Søndag 14/11 1999 kl. 12.30

Skrevet af Marti Noxon - Instrueret af James A. Conter

Foromtale

Alle elsker Xander

Cordelia slår op med Xander på Valentinsdag, pga. pres fra hendes snobbede veninder, men Xander giver ikke så let op. Det viser sig at Amy kan hekse, ligesom sin mor, som Buffy satte ud af spillet året før i forbindelse med cheerleader udvælgelsen. Så han overtaler Amy til at fortrylle Cordelia, så hun bliver forelsket i ham. Men noget går galt, pludselig elsker alle kvinder (undtagen Cordelia) i byen Xander, både Buffy, Drusilla og Amy. Så går den vilde jagt, og de bruger alle midler for at sætte deres rivaler ud af spillet - og hvis de ikke kan få ham, skal ingen andre...

Angel benytter også Valentinsdagen til at gøre tilnærmelser til Buffy, som kun han kan gøre det...


Resumé


Xander overværer til sin store overraskelse, at Amy får Miss Beckman til at tro, at hun har afleveret sin engelske stil, bare ved at se på hende. Hun roder åbenbart med hekseri, ligesom hendes mor gjorde.

Giles advarer Buffy om, at Angel på Valentinsdag har en tendens til brutal udfoldelse, måske for at vise sin hengivenhed. Derfor råder han Buffy til at holde sig fra at patruljere de næste par nætter, der er ingen grund til at løbe nogen risiko. Senere om aftenen modtager Buffy en stor buket roser, åbenbart fra Angel, med et kort hvor der kun står ‘Snart’!

På The Bronze forærer Xander Cordelia en halskæde med et sølvhjerte. Hun bliver tydeligt rørt, men slår i det næste øjeblik op med ham, fordi hun føler sig presset af hendes veninder, som ser ned på hende pga. forholdet til Xander. Xander bliver naturligvis dybt ulykkelig - og så af alle dage netop på Valentinsdag!

Næste dag i skolen får Xander øje på Amy og afpresser hendes til at lave noget hekseri for ham. Hun skal forhekse Cordelia til at blive forelsket i ham, så han kan droppe hende - så kan hun selv føle hvordan det er. Men til det formål skal hun bruge en personlig ting fra Cordelia, derfor beder han hende om at få halskæden tilbage igen. Hun lader som om hun henter den fra sit skab, men i virkeligheden har hun den stadig på, så måske føler hun stadig noget for ham...

I første omgang ser det ud til at forhekselsen mislykkes, Cordelia er stadig ligeså afvisende over for ham. Men efterhånden begynder alle andre piger at lægge an på ham, Willow ligger sågar i hans seng og venter på ham, da han flygter hjem. I desperation opsøger han Giles på biblioteket og beder ham om hjælp.

På biblioteket forsøger Buffy at forføre ham, kun iført en meget kort sort regnfrakke, men bliver forstyret af Amy. Det kommer til kamp mellem dem og i vrede forvandler Amy Buffy til en rotte! Giles og Xander forsøger at fange Buffy/rotten, men den slipper ud og løber ned i kælderen.

I mellemtiden har pigerne på skolen i vrede kastet sig over Cordelia, fordi hun afviste Xander. Det lykkes Xander at redde hende og sammen flygter de ud af skolen, men kun for at løbe lige ind i en rasende menneskemængde, anført af Willow - bevæbnet med en økse! De vil hellere se ham dø, end at han er sammen med en anden...

Nu går den vilde jagt og de søger tilflugt hjemme hos Buffys mor, men hurtigt begynder også hun at vise mere end almindelig interesse for Xander. De gemmer sig derfor på Buffys værelse, kun for til deres skræk at opdage at Angel venter der, egentlig for at gøre et eller andet ondt ved Buffy, men Xander er et endnu bedre ofre. I sidste øjeblik bliver han dog reddet af Drusilla, til Angels store overraskelse, hun er også ramt af forhekselsen, mens Angel ikke forstår et ord af hvad der egentlig foregår.

Imens når den rasende menneskemængde fra skolen frem, så Xander og Cordelia barrikader sig i kælderen, men det er kun en stakkels frist. Nu da de har et øjebliks luft, bebrejder Cordelia Xander, at kun en som ham vil gribe til hekseri, for at få andre piger til at lide ham. Hun bliver dog dybt rørt, da hun forstår, at det ikke var meningen at forhekselsen skulle få alle og enhver til at elske ham, men kun hende.

I mellemtiden forsøger Amy og Giles at hæve forvandlingen af Buffy og den mislykkedes kærlighedsforhekselse. Det lykkes lige i det øjeblik hvor menneskemængden er trængt ned i kælderen og skal til at kaste sig over Xander og Cordelia. Da virkningen er hævet, er alle naturligvis vildt forvirret, for hvad havde de egentlig gang i, men det lykkes Cordelia at overbevise dem om, at det bare var en gemmeleg!

Næste dag i skolen er Harmony godt i gang med at fornærme Xander, da Cordelia siger stop, hun beslutter sig for at gøre som det passer hende og kommer sammen med hvem det nu passer hende, ligegyldigt hvad de andre siger. Hun går derfor over til Xander og sammen går de hen af gangen - hånd i hånd.


Kommentarer



Det lykkes rigtigt for Xander at få skabt problemer for sig selv og Cordelia i dette velskrevet afsnit, hvad der kommer mange sjove og spændende scener ud af.

Et af de bedste og sjoveste øjeblikke er scenen i biblioteket, hvor Jenny simpelthen ikke kan holde sig fra Xander, Giles er nødt til at trække hende ud af lokalet. En mere rørende situation er Cordelia i kælderen, hvor det går op for hende, at det hele er noget Xander har gjort for at vinde hende tilbage, det spiller Charisma Carpenter godt, i kombination med den helt rigtige underlægningsmusik.

Historien med at Buffy bliver forvandlet til en rotte trækker lidt ned i bedømmelsen, da det er ret tydeligt, det er noget der efterfølgende er indarbejdet i det ellers færdige manuskriptet, for Sarah Michelle Gellar kunne få et par fridage (se også Vidste du at... nedenfor). Der hvor Buffy og Amy kommer op at toppes og forvandlingen i biblioteket er rigtig god, men de indklippede scener, hvor rotten løber rundt nede i kælderen, har ingen sammenhæng med hvad der ellers sker og virker lidt forstyrrende. Hvad skal musefælden og katten gøre godt for, der sker jo ingenting. Dog er slutningen, hvor hun bliver sig selv igen - lige så påklædt som rotten - både sjov og velspillet.

Endnu en gang bliver de fleste implicerede angrebet af et akut tilfælde af fortrængning, da det hele er overstået. Buffy gør endda lidt sjov ud af det, da hun mener hendes mor efterhånden er lidt for god til det, hun skal måske til at blive lidt bekymret over det, specielt når man tænker på hvor hærget hendes hus nu er. Heldigt for indbygerne i byen, at de er så gode til at fortrænge, for med de ting de kommer ud for, ville de ellers flygte skrigende fra byen.


Hentydninger til andre afsnit

Snakken om at Amys mor var en heks, er fra afsnit 3 - 'The Witch', som også er det afsnit hvor Amy senest var med.


Vidste du at...

Har du også undret dig over afsnittets meget mærkelige titel? Den stammer fra en gammel sang fra 30'erne eller 40'erne, 'Bewitched' af Rodgers/Hart, hvor titlen forekommer flere gange, eks:

Couldn't sleep, wouldn't sleep
Love came and told me, shouldn't sleep
Bewitched, bothered and bewildered - am I

Flere sangere har indspillet den, bl.a Frank Sinatra.

Buffy blev forvandlet til en rotte i dette afsnit, så Sarah Michelle Gellar kunne få et par dage fri til at være vært i det kendte amerikanske show 'Saturday Night Live'




 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site