|
Efter at have pakket sine ting ud, er Buffy
taget ind til byen, for at se om hun kan
finde Willow og Xander. Hun overrasker og
forskrækker Xander, som går alene på patrulje
i en øde sidegade. Han er naturligvis glad
for at se hende, men de når dårlig nok at
hilsen på hinanden, før de bliver forstyret
af en vampyr. Willow, Cordelia og Oz kommer
hurtigt til hjælp, da de over Xanders walkie-talkie
kan høre, der er noget galt. De kan dog ikke
stille meget op, og ender i en bunke på asfalten,
inden Buffy gør det af med vampyren.
Nu da hele flokken er genforenet, tager de
hjem til Giles, for at fortælle ham den gode
nyhed. Han er naturligvis glad og lettet
over at se, at Buffy er tilbage igen, frisk
og uskadt. De pjatter lidt med hinanden,
og er alle nysgerrige efter at høre, hvad
hun har lavet hele sommeren, men Buffy har
ikke lyst til at tale om det. Hun foreslår,
at de går ud og morer sig næste dag, men
ingen af dem har rigtig tid, de har andre
planer. Willow går dog modstræbende med til,
at de mødes næste dag.
Buffy er stadig bortvist fra skolen, så Joyce
har arrangeret et møde med Snyder, i et forsøg
på at overbevise ham om, at Buffy skal optages
igen. Men han er ubøjelig, det kan ikke komme
på tale - de må gå med uforrettet sag. Men
Joyce giver ikke så let op, hun vil gå helt
til borgmesteren, hvis det er nødvendigt,
en trussel Snyder dog ikke er bange for.
Senere på dagen er Buffy på vej hjem fra
en shopping-tur i byen, hvor det var meningen
hun skulle møde Willow - men hun dukkede
ikke op. I døren møder hun Pat, en af moderens
veninder fra bogklubben, som har kigget lidt
efter Joyce, mens Buffy var væk. Joyce har
inviteret Willow, Giles og de andre til aftensmad
dagen efter, så Buffy bliver sendt ned i
kælderen efter de fine tallerkener. Mens
hun roder efter tallerkenerne, falder der
pludselig en død og halvrådden herreløs kat
ned fra reolen, der har den åbenbart ligget
i et godt stykke tid. Sammen begraver de
den i baghaven. Joyce har hængt en Nigersk
træmaske, fra hendes galleri, op på vægen
i hendes værelse, men om natten, da de begge
sover, begynder dens øjne mærkværdigvis at
gløde. Og I baghaven graver den døde kat
sig ud af sin grav og går væk!
Næste morgen, da Joyce åbner døren for at
gå ud med affald, spadserer den døde kat
stille og roligt ind af døren! Giles bliver
tilkaldt - han kommer med et bur og henter
katten, for at undersøge den nærmere på biblioteket.
Desværre kan Buffy ikke komme med og hjælp,
da hun ikke har lov til at være på skolen.
Inden han går, kommenterer han kort Joyces
maske på vægen. På biblioteket overvejer
de, hvilken slags sammenkomst de skal holde
hos Buffy om aftenen. De bliver enige om
en stor fest, hvor Oz's band kan komme og
spille, Giles er dog lidt skeptisk.
Om aftenen gør Buffy store øjne, da Oz's
band kommer slæbende med alt deres grej.
Inden længe er hele huset fyldt med dansende
og larmende gæster. Buffy, som ikke er særligt
begejstret for festen, forsøger at komme
til at snakke med Willow, men det er svært
pga. musikken. Buffy fortæller Willow, at
det virker som om hun forsøger at undgår
hende. Men Willow forsikrer hende, at de
alle er glade for at have hende hjemme igen,
inden hun skynder sig tilbage for høre Oz
spille. Buffy virker dog ikke overbevist.
Hun overhører en samtale i køkkenet, hvor
Joyce fortæller Pat, at hun troede alt ville
blive bedre, når bare Buffy var hjemme igen,
men på en måde er det faktisk værre. Trist
til mode går Buffy ovenpå, og begynder at
pakke sine ting, hun føler sig til udenfor
og til besvær.
I mellemtiden gløder maskens øjne konstant
nu, og døde fra kirkegården og sygehuset
rejser sig og bevæger sig som zombier mod
Buffys hjem, nærmest trukket af en usynligt
kraft. På biblioteket finder Giles noget
foruroligende om Joyces maske i en af hans
bøger, men kan ikke ringe dem op, pga. festen.
I stedet kører han ud til dem.
Willow kommer op på Buffy værelse, og bliver
rystet og vred, da hun opdager at Buffy er
ved at pakke. Buffy fortæller, at det er
det bedste hun rejser, de klarer sig fint
uden hende. Men Willow forklarer, at hun
mangler hende, der sker sig meget i hendes
liv for øjeblikket. Hun har en fast ven,
hun studerer hekseri og jager vampyrer, men
hun havde ingen at snakke med det om - for
Buffy er hendes bedste veninde. I det samme
kommer Joyce ind på værelset, og bliver vred
da hun opdager hvad Buffy er ved at gøre.
Buffy er forvirret og gider ikke at høre
på mere, og skynder sig derfor nedenunder,
hvor skænderiet dog fortsætter mellem alle
gæsterne, nu også med Xander og Cordelia
som deltager. De bebrejder hende, at hun
bare løb væk, uden at forsøge at snakke med
dem først - bare efterlade dem dybt bekymret
for hende. Hun ved hun har opført sig dumt,
men de har ingen anelse om, hvordan hun havde
det, undskylder Buffy sig med, hun var nødt
til at få styr på det alene. Joyce sagde
selv, at hun aldrig kunne komme tilbage,
hvis hun forlod huset for at stoppe Angel,
og Xander kunne hun ikke snakke med, han
havde gjort det helt klart, hvad han synes
om Angel...
Skænderiet er på sit højdepunkt, da det pludselig
vælter ind med zombier gennem alle døre og
vinduer, nu får de i stedet travlt med sammen
at forsvare sig mod de døde. Men overmagten
er for stor, og de flygter ovenpå ind på
Joyces værelse. På vejen finde de Pat liggende
livløs på gulvet og slæber hende med ind
på værelset, kun for at konstatere at hun
er død. Alle forsøger at holde døren lukket,
så zombierne ikke kan komme ind og opdager
derfor ikke, at den døde Pat rejser sig og
går efter masken med de glødende øjne.
| Giles er i mellemtiden nået frem, og kan
fortælle hvad han ved om masken, som alle
zombierne er efter. Den har en zombie-dæmons
kræfter, kaldet Ovu Mobani - Onde Øje. Hvis
en af zombierne får masken på, bliver den
en inkarnation af dæmonen. Pat har nu fået
fat i masken og tager den på, masken 'gror'
fast til hendes ansigt, hendes øjne lyser
og de andre zombier flygter i skræk! Hun
kigger på Willow, mens hendes øjne lyser
kraftigt op, hvad får Willow til at stivne.
Men inden dæmonen/Pat når at gøre noget,
kaster Buffy sig over den og de ryger ud
gennem vinduet og triller af udhænget ned
i haven. Buffy forsøget at undgå at se dæmonen
i øjnene, mens de kæmper i haven. Buffy får
fat i en skovl, og stikker den i øjnene på
den, da Oz et kort øjeblik afleder dæmonens
opmærksomhed. Dæmonens kræfter sidder i øjnene,
og den opløses nu i et kraftigt lysglimt,
det samme sker for de andre zombier. Joyce
er efterfølgende glad for at Buffy er uskadt
og Buffy og Willow omfavner hinanden - venner
igen. Skænderiet er glemt, når det virkeligt
gælder, er de det perfekte team. |
|
| |
Joyce: "Hvad gør vi, hvis de kommer ind?"
Xander: "På en måde tror jeg vi dør!" |
| |
|
| |
| "Når uhyggelige ting bliver skæmt -
ikke godt..." |
|
Xander
|
| |
|
Næste dag opsøger Giles Snyder på hans kontor,
og kommer med nogle slet skjulte trusler,
at han kan gøre Snyders job meget vanskeligt
for ham, hvis han ikke optager Buffy på skolen
igen. På en cafe sidder Buffy og Willow og
hygger sig sammen, snakker om hvad Willow
har lavet i løbet af sommeren, som de bedste
veninder de er.
|
   
Dette afsnit fortsætter lidt i samme spor
som det foregående, med en meget trist og
intens stemning. Der fokuseres meget på Buffys
problemer, at hun føler sig udenfor, til
besvær og hvordan hun, hendes mor og vennerne
skal forholde sig over for hinanden. Men
det trækkes for langt, og ender med at blive
lidt kedeligt og ubehageligt, måske fordi
humoren og de sjove kommentarer ikke fylder
særligt meget. Specielt det store skænderi
til sidst er meget intens, med nogle gode
øjeblikke, men bliver lidt for langtrukken.
Historien med masken og zombierne virker
som fyld, for at få lidt action i afsnittet.
Slutningen er typisk amerikansk, først er
de uvenner, men til sidst er alt tilgivet
og glemt, og de er de bedste venner igen.
Det er selvfølgelig rart at se, at når det
virkeligt glæder, glemmer de alle deres uoverensstemmelser
og arbejder sammen som et team, men alligevel...
Buffys opførsel er lidt egoistisk, hun glemmer
at tænke på, at hun ikke er den eneste der
har lidt, mens hun var væk. De øvrige er
dog ikke meget bedre, det er ikke særligt
rart, at de alle vender sig mod hende, de
er trods alt stadig venner.
En af de bedste øjeblikke er den, desværre
meget korte scene, hvor Xander ser at Buffy
er kommet tilbage, lige inden de bliver forstyret
af vampyren. Den glæder han viser, er dejlig
at se. Giles til gengæld, viser sin glæde
over Buffy hjemkomst på en meget 'maskulin'
måde, nemlig da han er alene ud i køkkenet,
desværre er Anthony Stewart Head ikke specielt
god til den slags scener. Scenen, hvor Buffy
sidder og venter på Willow inde i byen, viser
flot hvor alene og udenfor hun er, vennerne
har travlt med deres eget liv.
Det minder lidt om en Michael Jackson video,
de par gange hvor zombierne kommer gående,
man forventer nærmest de begynder at danse.
En fiks lille detalje er scenen på sygehuset,
hvor den forbrændte mand genopstår. I skærmens
refleksion kan man svagt se, hvordan han
slår lægerne og sygeplejeskerne i stuen ned,
da han kæmper sig ud.
Hvad siger Joyce egentligt til, at hele huset
pludselig er fyldt med gæster, som andre
har inviteret, i stedet for den lille komsammen,
som var planlagt?
|
Buffy er ikke længere tiltalt for mord, får
vi at vide i starten. Det er selvfølgelig
mordet på Kendra i afsnit 33 - 'Becoming - part 1' der tænkes på.
Billedet, som Buffy finder i kælderen, da
hun leder efter de fine tallerkener, er fra
samme billedserie som et billede der blev
brugt i afsnit 16 - 'Inca Mummy Girl' og
18 - 'Halloween'.
Da de arrangerer festen for Buffy, fortæller
Cordelia, at hun sørger for dippen. Det er
åbenbart en af hendes specialiteter (og tilpas
simpel), for det samme gør hun til Buffys
fødselsdagsfest i afsnit 25 - 'Surprise'.
Forsangeren i Oz's band, Devon (spillet af
Jason Hall), er selvfølgelig med hver gang
bandet spiller i et afsnit. Bl.a i afsnit
28 - 'Bewitched Bothered and Bewildered'.
At Giles med lethed kan finde ud af at starte
sin bil uden nøgle, må stamme fra hans ungdom,
hvor han var kendt som 'Ripper' . Hans unge
år, hvor han gjorde oprør mod autoriteterne,
hører vi om i afsnit 20 - 'The Dark Age'.
Det må også være hans fortid der viser sig,
da han til sidst forsøger at true Snyder
til at genoptage Buffy på skolen igen.
Willow nævner at hendes kæreste, Oz, er en
varulv, da hun fortæller Buffy om hendes
egne problemer. Det blev han i afsnit 27 - 'Phases'.
Under det store skænderi hjemme hos Buffy,
spørger Buffy en tilfældig gæst, om han ikke
også har noget mod hende. Det er Jonathan
(Danny Strong) der bliver spurgt. Han har
flere gange tidligere haft den lille rolle
som Jonathan, bl.a i afsnit 29 - 'Passion' og 32 - 'Go Fish'. I samme skænderi er der naturligvis også
hentydninger til nogle af de ting der skete
i afsnit 34 - 'Becoming - part 2'.
|