|
Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
51 |
| Dansk titel: |
Fjender |
| Bedømmelse: |
     |
| Seertal TV2: |
164.000 - Søndag 5/11 2000 kl. 15.05 |
Skrevet af Douglas Petrie - Instrueret af
David Grossman
|
| Foromtale |
| Onde Angel
Buffy har svært ved at løsrive sig fra Angel,
da hun skal på sin natlige patrulje med Faith.
Der bliver de overraskende opsøgt af en dæmon,
som tilbyder dem information om borgmesteren
- mod en passende betaling selvfølgelig.
Men på borgmesterens ordre, opsøger Faith
dæmonen og rydder ham brutalt af vejen, inden
han kan nå at fortælle Buffy noget.
Buffy bliver urolig, da hun opdager at Faith
i skjul begynder at gøre tilnærmelser til
Angel, men det er faktisk langt værre end
Buffy forestiller sig - Angels sjæl er i
fare... Borgmesteren ser store muligheder
i at få Angel på sin og Faiths side, men
så er der lige detaljen med hans sjæl, som
skal ryddes af vejen først. Faith forsøger
først på den gammeldags og behagelige måde,
med et øjebliks sand lykke, men hvis Angel
er afvisende overfor hendes tilnærmelser,
er der også muligheder med sort magi... og
snart er den onde Angel løs igen!
|
|



 |
|
| Resumé |
|
Buffy og Angel har været i biografen sammen
og har svært ved at løsrive sig fra hinanden,
da Faith dukker op, for at tage på patrulje
med Buffy. Der blive de overraskende opsøgt
af en dæmon og overraskelsen bliver ikke
mindre, da han tilbyder dem en handel. Han
har bøgerne 'Vejen til ophøjelsen' ('The
Books of Ascension'), alt om borgmesterens
kommende Ophøjelse, som han ikke vil være alt for glad for,
at andre får fingre i. Buffy og Faith er
ikke helt klar over, hvad han snakker om
og er derfor ikke med på nogen handel, men
Buffy lader ham trods alt gå, han virker
harmløs.
Senere i biblioteket diskuterer de alle,
hvad de skal gøre med dæmonens tilbud og
hvad er den ophøjelse, som han snakker om?
Willow har fundet den kort omtalt i en gammel
bog, hvor en præst har skrevet: '26. maj 1723. I morgen sker Ophøjelsen.
Gud se i nåde til os'. Det var det sidste man nogensinde hørte
derfra og byen nærmest forsvandt fra jordens
overflade! Med det i mente, mener Wesley,
at Buffy hellere må forsøge at finde den
dæmon og finde ud af, hvad han ved.
Men Faith kommer hende i forkøbet. Borgmesteren
har beordret hende til at skaffe bøgerne
og gøre det af med dæmonen og det gør hun
på brutal vis, selvom han forsøger at gøre
modstand. Men da hun bagefter ser sig selv,
med hænderne smurt ind i blod, begynder hun
at blive bange for det, hun er ved at udvikle
sig til. Hun er bange for at blive en koldblodig
morder, fortæller hun senere Angel, som hun
har opsøgt for at få hjælp og trøst. Men
hurtigt vil hun have mere end trøst, hun
begynder at lægge an på Angel, som dog afviser
hende, han har Buffy. Alligevel får hun et
farvel kindkys og det ser Buffy, som netop
var på vej hen til Angel, på afstand, hvor
det ser ud af mere end det er. Efterfølgende
viser det sig, at Faith havde en skummel
bagtanke med det hun gjorde, nemlig at give
Angel et øjebliks sand lykke, så han mister
sin sjæl igen! Borgmesteren er dog ikke skuffet
over det ikke lykkes, men det er Faith over
Angels afvisning. De VIL tage Angels sjæl
og når det ikke kan blive på den behagelige
måde, må det bare blive på den mest pinefulde
måde, er borgmesterens kommentar til det!
Næste dag er det lykkes Xander at bestikke
sig til dæmonens adresse, så Buffy og Faith
aflægger ham et besøg, selvom Buffy helst
ville undvære at have Faith med. På adressen
kan de bare konstatere, at han er brutalt
myrdet og bøgerne er væk, så de må gå med
uforrettet sag. Senere opsøger Faith igen
Angel og gør et sidste forsøg. Men da han
stadig er afvisende, sprøjter hun i stedet
noget blod ud over hans trøje, mens en indhyldet
troldmænd, som borgmesteren har kaldt til
byen, træder frem fra mørket. Han begynder
at fremsige en besværgelse og snart begynder
lysglimt at samle sig omkring den vrede,
men forvirrede Angel, indtil han efter kort
tid er helt omkranset af lys og falder om
på gulvet...
Magien har gjort sin virkning og Angel rejser
sig med sit vampyransigt og kysser hæmningsløst
Faith - den onde Angelus er tilbage! Han
glæder sig over at være fri for sin sjæl,
mens han ondskabsfuld slår Faith i gulvet.
Det kommer til en kamp mellem Angel og Faith,
han har sandelig ikke tænkt sig, at hun skal
bestemme. Men til sidst får Faith alligevel
overtaget og får Angel overbevist om, at
han skal slutte sig til hende - hun kan bringe
ham til den, som har den virkelige magt her
i byen. På sit kontor er borgmesteren fornøjet
over, det er gået uden problemer, nu er han
interesseret i at høre hvilke onde hensigter
Angel har. Hans plan er meget simpel - torturere,
lemlæste og dræbe Buffy!
Angel og Faith tager hjem til Buffy og får
hende med ud til Angels villa, da de fortæller,
de har bøgerne der. Men til Buffys store
forfærdelse, viser Angel nu sit sande ondskabsfulde
ansigt og slår hende ud. Da hun vågner igen,
er Angel ved at kæde hende fat til væggen,
mens Faith fornøjet ser til. Der kan Buffy
så hjælpeløs stå og kigge på, mens Faith
og Angel, til hendes store fortvivlelse,
kysser hinanden. Buffy kan ikke forstå hvorfor
Faith gør det her, men Faith har svaret.
Lige siden hun er komme til Sunnydale, har
hun gjort sit job bedre end alle andre, men
alligevel hører hun kun Buffy omtalt - det
er Buffy der har fået det hele, vogter, mor
og venner, mens hun har fået nul og niks,
som om Buffy er bedre end hende. Men hun
er bedre end hende, svarer Buffy overraskende.
Bare se den eneste måde Faith kunne få Angel
på - ved hjælp af magi! Det bliver Faith
rasende over at høre, de kan bare vente til
borgmesterens ophøjelse til skoleafslutningen,
så er det ude med dem...
Nu har Buffy hørt alt det Faith ved, så Angel
lader bomben springe - han er slet ikke blevet
ond, det hele var bare rent skuespil. I det
samme bryder de andre ind af døren, mens
Faith er ude af sig af raseri over at blive
snydt, så hun springer på Buffy, som slet
ikke var kædet rigtigt fast. Efter en kort
kamp ender det i en fastlåst situation, hvor
de begge holder en kniv mod hinandens hals,
men Faith er ikke bekymret, Buffy kan ikke
dræbe hende, for så bliver hun ligesom hende
og det er hun ikke klar til - endnu. I stedet
stormer hun ud af døren.
Vel tilbage på biblioteket takker Giles troldmanden
for hans tjeneste, hans gæld er nu udlignet.
Buffy er tilgengæld bekymret over Angel og
hans skuespil, det var næsten alt for realistisk
og følelsesmæssigt meget hårdt for hende
at opleve. Derfor opsøger hun Angel i hans
villa om aftenen, for at fortælle, at hun
har behov for en lille pause efter denne
oplevelse. Men på spørgsmålet om hun stadig
er han pige, svarer hun - for altid...
|
| Kommentarer |
   
Hvad, ikke nu igen! Det var den første indskydelse,
der røg gennem hovedet, da Angel blev ond
igen, men heldigvis endte det næsten lykkeligt
alligevel. En meget overraskende udvikling,
at Angel kun spillede ond for at snyde Faith
og borgmesteren, der er ikke et eneste tidspunkt,
at man fik mistanke om det, før det blev
afsløret til sidst. Et klogt valg at spille
på vores erindringer om den onde Angel fra
2. sæson, i stedet for straks at røbe, at
det bare var skuespil, for så var afsnittet
højst sandsynligt faldet helt igennem, det
er Angels ondskab og Buffys reaktion, der
løfter og bærer hele afsnittet, ikke Faiths
dobbeltspil.
For første gang i lang tid handler det igen
om Buffys og Angels forhold, som altid er
det flot og rørende at se de to, det bringer
altid de bedste præstationer frem i dem,
når de står over for hinanden, faktisk uanset
om Angel nu er god eller ond. Det er dejligt
at se de to lykkeligt sammen, som i starten
af afsnittet. Men de må åbenbart ikke få
hinanden, der kommer altid noget i vej -
nu må de altså snart tage sig sammen.
Angel er altså fantastisk, når han er ond,
det passer ligesom bedre til David Boreanaz
at spille ond, han virker så anonym, når
han spiller den gode Angel. Ikke så mærkeligt
at det gør ondt på Buffy, at skulle se Angel
ond, selvom hun ved det kun er skuespil,
det er næsten for overbevisende, fuldstændigt
ligesom dengang han virkelig var ond i 2.
sæson. Han går langt videre, end det er nødvendigt
for at overbevise Faith, f.eks. hans komplement
til Joyce over hendes frisure, fuldstændigt
som at se ham i f.eks. 'Passion'. Spørgsmålet er vel nærmest, om han virkeligt
behøver at spille ond, siden det vitterligt
er det, der er dybt inde i ham, det er måske
nok bare at ignorere det gode lag, som hans
sjæl har lagt ovenpå? Så rent faktisk var
det måske slet ikke skuespil, men bare undertrykkelse
af det gode, så det onde kunne komme frem?
Det er måske også den tanke, der trykker
Buffy.
Angels simulerede ondskab er ikke den eneste
overraskelse, også Faith bagtanke med at
lægge an på Angel overrasker. I første omgang
ser det ud til hun vitterligt har problemer,
efter hun dræber dæmonen, men de forsvinder
åbenbart af sig selv, da hun begynder at
lægge an på Angel. Det virker faktisk som
om hun virkeligt mener det og føler sig tiltrukket
af ham. På trods af hendes bagtanke, sårer
det hende at blive afvist og forstærker den
misundelse og jalousi, det overraskende viser
sig hun har over for Buffy. Til gengæld ligner
hun også en lille glad skolepige, da hun
endelig får Angel ved sin side - sit nye
legetøj.
Afsnittet bedste scene er med Buffy, Angel
og Faith, da Buffy 'opdager' at han er ond,
inkl. hele det efterfølgende psykologiske
spil over for Faith, for at få hende til
at røbe, hvad hun ved. Brugen af slowmotion,
da det går op for Faith, at hun er blevet
snydt og mens hun drejer sig om mod Angel,
giver den helt rigtige effekt. Forvandlingen
af Angel, hvor han mister sin sjæl, er meget
flot og dramatisk lavet. Specielt ideen med
at lade Faith sprøjte noget blod ud over
hans bluse, giver en meget god virkning efterfølgende,
da han er blevet ond og kæmper mod hende.
Borgmesteren viser efterhånden kraftige faderlige
følelser for Faith, han har vel heller ikke
andre. Så kom der flere oplysninger om den
kommende Ophøjelse, den lyder efterhånden ret voldsom. Der
er en enkelt lille smutter på borgmesterens
kontor, da Angel tager hans brevåbner. Hans
hånd spejles i navneskiltet på bordet, men
en vampyr har jo ingen refleksion, så det
burde ikke lade sig gøre. Hvad skete der
for øvrigt efter Willow nærmest beordrede
Buffy til at opsøge Angel og konfrontere
ham med det, hun har set ske mellem ham og
Faith? Det så vi da aldrig noget til, selvom
hun godt nok gik.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Borgmesteren snakker på sit kontor lidt om,
hvor svært det var at få erstattet Mr. Trick.
Det blev nødvendigt efter Faith ordnede ham
i 'Consequences' (49).
Xander bestak Willy for at få oplysninger
om dæmonens tilholdssted. Willy, hvis bar
er et yndet tilholdssted for Sunnydals underverden,
har tidligere givet oplysninger til Buffy.
Han var senest med i 'The Zeppo' (47).
Faith minder Angel om, hvad Buffy gjorde
ved ham, sidste gang han var ond, nemlig
sendte ham til helvede. Det var i 'Becoming - part 2' (34) det skete.
Angel kalder Buffy for Buff, lige inden han
afslører, at han er ond igen. Det bemærker
Buffy straks, for det har han ikke gjort
siden han var ond i slutningen af 2. sæson.
Efter Angel har slået Buffy ud, fortæller
han, at hun altid er så sød, når hun sover.
Det er en hentydning til 'Passion' (29), hvor han sneg sig ind på hendes værelse
og lavede en tegning af hende, mens hun sov.
|
| Vidste du at... |
Har du bemærket Seth Greens (Oz) hårfarve
her på det sidste? Først var han lyshåret,
så var han væk i et afsnit, derefter var
han pludselig mørkhåret i sidste afsnit. Men nu er han tilbage med lyst hår. Men
det har en god forklaring, nemlig optagelserne
til filmen 'Austin Powers - The Spy Who Shagged
Me', hvor Seth Green har rollen som Scott
Evil. Optagelserne dertil foregik samtidig
med optagelserne til Buffy.
Faith omtaler på et tidspunkt, da Buffy er
kædet fast i Angels villa, Buffys venner
som 'Scooby Gang', med tanke på den gamle
tegnefilmsserie med hunden Scooby-Doo. The
Scooby Gang er efterhånden blevet den accepterede
betegnelse for Buffy og vennerne og bliver
fra 4. sæson af også jævnligt brugt i serien.
Indtil dette afsnit er betegnelsen kun brugt
en enkelt gang før, af Xander i 'What's My
Line - part 1' (21)
|
| Citater |
Buffy: Right. The, the scene with the, the food.
So, feel like getting some hot chocolate?
Or some cold shower?
Buffy: I'm sorry. I just, I don't like getting
you worked up like that. We can't actually
do any of those things. You'd lose your soul.
Besides, I don't even own a kimono.
Faith: Check out the lust bunnies.
(Dæmonen opsøger Buffy og Faith på kirkegården)
Dæmon: Ow! Ooh! What are you, nuts? Going around
punching people?
Buffy: People?
Dæmon: So what, I'm a demon. That makes it okay?
Borgmesteren: And what exactly did this demon look like?
Faith: Demonic?
Giles: Demons after money. Whatever happened to
the still beating heart of a virgin? No one
has any standards anymore.
Borgmesteren: So you couldn't give him that one moment
of true happiness.
Faith: I was thinking more along the lines of a
long weekend, but okay.
Wesley: Finding him is going to be extremely difficult.
Xander: Found your demon.
Buffy: Fashion tip, Wes. Mouth looks better closed.
Xander: Well, actually, let's just say I applied
some pressure. Or more accurately, that I
asked politely, and then, uh, okay, I bribed
him.
Buffy: How much?
Xander: Twenty-eight bucks. Does the Council reimburse
for that kind of stuff?
Giles: Did you get a receipt?
Xander: Damn.
(Om Faith har noget kørende med Angel)
Buffy: You're right. Faith would never do that.
Willow: Faith would totally do that. Faith was built
to do that. She's the do that girl.
Buffy: Comfort, remember comfort, here?
Willow: I mean, please, does Angel come up to Faith's
standards for a guy? Let's see, is he breathing?
Buffy: Actually, no.
(Angel kysser Faith efter at have mistet
sin sjæl)
Angel: It's good to have the taste of a Slayer
back in my mouth. It's like cigarettes, you
know? Just when I thought I'd quit.
(Han sparker Faith, som ligger på gulvet)
Angel: No... really, don't get up.
Cordelia: I'm in Wesley's group.
Giles: There is just the one group.
Cordelia: Yes! And I am in it.
Cordelia: Hey! I know a way to make investigating
the Mayor even more boring. On second thought,
no, I don't.
Wesley: We must contact Giles immediately.
Xander: Good thinking. Let's waste time with a lively
debate. Leave Buffy alone. See how dead she
gets.
Faith: Do you think you're better than me? Do you?
Say it, you think you're better than me.
Buffy: I am. Always have been.
Faith: Um, maybe you didn't notice. Angel's with
me.
Buffy: And how did you get him, Faith? Magic? Cast
some sort of spell? Cause in the real world,
Angel would never touch you and we both know
it.
Faith: What can I say? I'm the world's best actor.
Angel: Second best...
Faith: What are you gonna do, B, kill me? You become
me. You're not ready for that, yet.
(At Buffy skulle se Angel være ond)
Angel: I know how hard it was for you.
Buffy: I really doubt that.
Angel: You still my girl?
Buffy: Always.
|
|