Episode:	54
Dansk titel:	Studenterbal
Bedømmelse:
Seertal TV2:	141.000 - Søndag 26/11 2000 kl. 15.25

Skrevet af Marti Noxon - Instrueret af David Solomon

Buffy har overnattet hos Angel og vågner lykkelig, da hun ser, at han ligger ved hendes side og smiler til hende. Hun glæder sig til at gå til afslutningsballet med ham, men desværre kan de ikke blive liggende længe, da Buffy skal af sted i skole. Inden hun går, får de dog en ubehagelig påmindelse om, at deres forhold ikke er helt ukompliceret, da Buffy kommer til at trække forhænget for døren til side og sollyset skinner ind, så Angel er nødt til at kaste sig i sikkerhed i skyggen.

Senere på dagen banker Joyce, til Angels store overraskelse, på døren, hun vil snakke lidt med ham om forholdet til Buffy. Hun er bekymret for dem, de kommer fra to vidt forskellige verdener. Buffy er for forelsket til at kunne se andet end Angel, men både Joyce og Angel er klar over, at der venter nogle barske beslutninger forude, hvis Buffy ikke kan træffe dem, er Angel nødt til det. Joyce ved at Angel elsker Buffy, hun håber bare han elsker hende nok...

På biblioteket har de hele deres opmærksomhed rettet mod det kommende afslutningsbal, selvom Giles og Wesley hellere ser, at de i stedet bekymrer sig lidt mere om borgmesterens kommende ophøjelse. De ved ikke meget om den, men udfra de sider som Willow har stjålet fra borgmesterens bøger, drejer det sig åbenbart om at et menneske forvandler sig til en udødelig dæmon - og på skolens afslutningsdag, er borgmesteren programsat til at gøre netop dette! Imens et sted i byen sker der nogle skumle ting, en eller anden sætter et videobånd på, mens et hunde lignende monster står bundet i et bur foran tv'et, hvor den bliver mere og mere vild og ophidset, jo mere den ser på tv'et.

Buffy og Angel er på patrulje og ender i kloakken, hvor de mener en vampyr er forsvundet ned i. Buffy begynder at snakke om afslutningsballet, men kan hurtigt mærke på Angel, at noget trykker ham. I det samme springer vampyren frem, men Buffy giver den lynhurtigt en stav i hjertet, hun har vigtigere ting lige nu. Angel mener de må tale sammen, dette er dog ikke det rigtige tidspunkt eller sted, men Buffy insisterer, det skræmmer hende, at han ikke siger det straks. Angel har tænkt meget på deres fremtid og jo mere han gør, jo mere føler han det er uretfærdig for hende, at de er sammen. Hun fortjener langt mere end han kan give hende, hun fortjener en som kan bringe hende ud i lyset, en som kan elske med hende - et mere normalt liv. Det smerter ham at sige det, men han forsøger at tænke med hjernen i stedet for hjertet og gøre hvad der er rigtigt. Buffy er sønderknust over han vil slå op med hende, hvad skal hun gøre? Hun kan ikke holde op med at elske ham, hun kan ikke ændre sig. Hun ønsker at hendes liv skal være sammen med ham, men det gør Angel ikke, siger han, mens han nedtrykt kigger ned i jorden. Hvordan skal hun kunne holde sig væk fra ham, spørger hun med gråd i stemmen? Angel rejser, når alt det her med borgmesteren er overstået - hvorhen ved han endnu ikke. Næste dag på Buffys værelse forsøger Willow at trøste hende, men forgæves. Selvom Buffy inderst inde godt er klar over, at Angel har ret, er der ikke noget der kan trøste hende, lige nu forsøger hun bare at holde sig i live, fortæller hun, inden hun ulykkeligt bryder ud i gråd.

Xander kommer fordi tøjforretningen inde i byen, hvor han ser Cordelia gennem vinduet og øjner en oplagt mulighed for at fornærme hende lidt. Det er ikke første gang han ser hende i forretningen, så han undrer sig over, hvor lang tid det egentlig kan tage at købe en kjole. Men en af ekspedienterne røber, til Cordelias store fortrydelse, at hun faktisk arbejder der, hun er ikke kunde. Cordelia indrømmer nu modvilligt det hele over for Xander. Hendes familie er bankerot, fordi hendes far har snydt i skat de sidste mange år, de har mistet alt, hun er nødt til at arbejde der, for at få råd til en kjole til ballet. Xander står nærmest målløs over hendes ord, da der pludselig springer noget ind gennem vinduet. Det er monstret fra tidligere, som er sluppet ud af sit bur. Heltemodigt kaster Xander sig over den, men den er ikke interesseret i ham og smider ham til side, i stedet springer den på en af de andre kunder i forretningen, som er iført smoking. Men lige så pludselig som den kom, stopper den igen og springer tilbage ud gennem vinduet, hvor der ubemærket står en ung fyr med et lille apparat, som ser ud til at kunne styre den.

Senere på biblioteket studerer de optagelserne fra forretningens overvågningskamera, hvor Cordelia bemærker, at monstret åbenbart kun er interesseret i dem med selskabstøj. Både Giles og Wesley kan genkende monstret, det er en helvedeshund, en specielt ondskabsfuld dæmon. Snart bemærker de også fyren, der står udenfor og åbenbart styrer monstret og finder ham hurtigt i skolens årsbog. Det lykkes Willow at hacke sig ind til hans e-mails og der kan de se, at han planlægger at angribe aftenens afslutningsbal! Det bliver klar for dem, at de godt kan skyde en hvid pind efter deres deltagelse i ballet, men det vil Buffy ikke høre tale om. Hun har ellers siddet nedtrykt for sig selv, men nu træder hun frem. De skal bare gå til ballet og morer sig, hun skal nok sørge for, at de får god og normal aften - om hun så skal dræbe hvert eneste menneske på jorden!

Det lykkes Buffy at få fat på fyrens adresse på det lokale slagteri, hvor han sommetider har bestilt nogle ko-hjerner til at fodre helvedeshunden med. Så hun nærmest beordrer de andre til at gå til festen og more sig, hun skal nok klare det selv. Giles kan ikke helt forstå hendes opførsel, men så går det op for ham, at det er forbi mellem Buffy og Angel, hvad han naturligvis er ked af at høre.

Festen er godt i gang, da Buffy når frem til fyrens hus, lige inden han skal til at slippe hunden løs. Hun har ingen problemer med at overmande ham og skal til at låse ham inde, men får en ubehagelig overraskelse, da hun åbner døren til rummet ved siden af - der står tre tomme bure foran nogle flimrende tvskærme! Hundene er nu på vej til skolen, hvor de vil gå fuldstændig amok ved den høje musik og alle dem i selskabstøj. Heldigvis når Buffy tilbage til skolen samtidig med hundene, hvor hun skyder en af dem ned med sin armbrøst. De andre sætter efter hende, men vender om, da de hører høj musik fra skolen. Vejen ind til festsalen er stoppet af en lukket dør, så det lykkes Buffy at stoppe dem begge, med en kniv i brystet på den ene, mens hun brækker halsen på den anden efter en kort kamp.

Efter at have skaffet de døde hunde af vejen, finder hun sin kjole frem fra tasken og begiver sig ind til festen, hvor de naturligvis er glade for at se hende og at problemerne er klaret. Festkomiteen uddeler de sædvanlige afslutningspriser, mens Buffy holder sig lidt i baggrunden og kan derfor dårligt tro det, da hendes navn pludselig bliver nævnt. På utallige opfordringer har festkomiteen besluttet at uddele en helt ny pris, med denne begrundelse:

"Vi er ikke nære venner, mange af os lærte dig aldrig nærmere at kende, men det betyder ikke, at vi ikke har bemærket dig. Vi snakker ikke meget om det, men det er ingen hemmelighed, at Sunnydale High ikke er som andre skoler. Mange sære ting sker. Men hver gang der var et problem eller noget uhyggeligt skete, så dukkede du op og stoppede det. De fleste af os er på et tidspunkt blevet reddet eller hjulpet af dig. Vi er stolte over at kunne sige, at klassen fra 99 har den laveste dødelighed af alle afgangsklasser i Sunnydales historie. Og vi ved, at en del af dette er på grund af dig."

Derfor er de stolte af at overrække hende prisen, en forgyldt lille parasol med indskriften 'Buffy Summers - Klassens beskytter'. Mens Giles ser stolt på hende, går Buffy smilende og til et bragende bifald gennem menneskemængden op til scenen, hvor Jonathan overrækker hende prisen.

Det er ikke aftenens eneste glædelige overraskelse for Buffy. Uventet dukker Angel op i smoking og byder hende op til dans. Han ved det er en stor aften for Buffy, som han ikke vil gå glip af, men pointerer samtidig, at det ikke ændrer noget, det er kun for i aften. Lykkeligt danser de sammen...

I et storslået øjeblik får Buffy endelig den anerkendelse, hun så inderligt har fortjent. Et smukt og følelsesladet afsnit, hvor historien med disse helvedeshunde er tynd, men passende som fyld, så det ikke overskygger det afsnittet virkeligt handler om, afslutningen på Buffys og Angels forhold. Det er smerteligt at overvære bruddet mellem dem, specielt efter i starten at have oplevet Buffy lykkeligere end nogensinde før og så se hvordan hun følelsesmæssigt er helt i ruiner bagefter. Men heldigvis hjælper afslutningen på det, den overraskende og storslået prisoverrækkelse og den romantiske dans til sidst.

Det kan ikke siges, at bruddet kommer som nogen overraskelse, allerede i sidst afsnit blev det kraftigt antydet, at Angel godt kunne se problemerne i deres forhold, mens Buffy var blind af kærlighed. Meget symptomatisk at det skulle ske i kloakken, det illustrerer fint hvilket liv Angel i det hele taget kan give Buffy. Men det gør det ikke mindre smerteligt at overvære, selvom vi ved, at det nok er det bedste for dem begge. Selve scenen i kloakken er helt perfekt, hvor det efterfølgende er meget flot at se Buffy sidde ensom og ulykkelig på taget udfor sit vindue og Angel nedtrykt står og kigger ind i ilden i kaminen. Den følgende scene, hvor Willow forsøger at trøste Buffy, er helt utroligt følelsesladet, hvor Sarah Michelle Gellar som sædvanligt brillerer. Men ordvalget går en smule over grænsen, da hun snakker om, at hun bare forsøger at holde sig i live (på engelsk: 'Keep from dying'), jeg bryder mig ikke om, at døden bliver blandet ind i det.

På et tidspunkt fortæller Buffy til Angel, at hun er ovre denne ide med, at Buffy får et perfekt high school minde fra afslutningsballet. Men først redder hun dem alle, for jeg ved snart ikke hvilken gang, så får hun den overraskende anerkendelse og Angel dukker op og tager den afsluttende dans med hende, forhåbentlig føler hun så alligevel, det blev det perfekte øjeblik hun drømmer så meget om.

På trods af Xanders og Cordelia ondskabsfuldheder over for hinanden, har de altså stadig følelser for hinanden, hvad der giver nogle flotte scener, da Cordelia ser, det er Xander der har betalt for hendes kjole og da hun takker ham til festen. Festen udvikler sig rigtigt romantisk, selv tidligere dæmon og mandehader Anya bliver helt berørt af det. Chris Beck brillerer endnu en gang med musikken til dette afsnit, som på fornemmeste vis understøtter og fremhæver følelserne i de enkelte scener, specielt i scenen hvor Buffy får overrakt sin pris - mesterligt!

Bryllup drømmen er ligeså mærkelig, som den er flot. Den kan sikkert fortolkes på lige så mange måder, som der er øjne der ser den, men her er en: Den afspejler Angels bekymring over det liv han kan give Buffy, at det ikke giver den store ændring i hans, men ødelægger hendes liv, alle mulighederne for hun nogensinde kan få det normale liv, hun har fortjent. For at være sammen med ham, er hun nødt til at undvære mange af de ting, som en normal pige ville have, bl.a dagslys, sex og børn. Så derfor er det hende, som går op i flammer, da de træder ud i dagslyset fra kirken, det er hende som ofrer sit normale liv ved at sværge evig troskab til ham, han mister ikke noget ved det. Hvis du har en anden fortolkning, så skriv (adressen finder du på forsiden), så kan de forskellige meninger blive samlet her.

Afsnittet har trods sin alvorlige handling, også nogle morsomme detaljer. F.eks. da Joyce i starten bemærker de kæder med håndjern, som Angel har hængende fastgjort til væggen - gad vide hvad hun tænker? Buffys lynhurtige behandling af vampyren i kloakken - hun har ikke lige tid, hun skal snakke med Angel - er morsom, ligeså da Xander er nødt til at høre på Anyas kedsommelig snak under festen.

Bemærkede du, da de efterfølgende så overfaldet optaget af forretningens overvågningskamera, var det ikke helt det samme, som da vi så selve overfaldet i første omgang. I første omgang blev der kun revet et par kjoler af stativet hvor ofret stod, mens faktisk alle røg på gulvet på optagelsen fra overvågningskameraet. En enkelt lille smutter, under festen holder Wesley først en rød serviet i hånden, da han får øje på Cordelia, men i næste klip er den pludselig gul.

Angel forsikrer Joyce, at det der skete tidligere, da han ændrede sig, ikke vil ske igen. Her tænker han naturligvis på 'Surprise' (25) og 'Innocence' (26), hvor han og Buffy var i seng sammen, hvilket resulterede i han mistede sin sjæl og blev ond.

Udfra nogle sider, som Willow har stjålet fra borgmesterens bog, ved de, at han vil forvandle sig til en dæmon. Det er de sider Willow tog fra de bøger hun læste, da hun var fanget hos borgmesteren i sidste afsnit.

Det er passende/bevidst det er Jonathan, som overrækker prisen til Buffy, da hun reddede ham fra at begå selvmord i 'Earshot' (52), hvilket også var det sidste afsnit Danny Strong (som spiller Jonathan) var med i. Under talen for Buffy, råber tilskuerne et par ting, som Buffy tidligere har reddet dem fra:

• Zombier - Zombierne fra 'Dead Man's Party' (36), som overfaldt dem under Buffys velkommen tilbage fest.
• Hyæner - I 'The Pack' (6) blev Xander og nogle andre elever besat af nogle hyæner, så de efterhånden opførte sig som disse vilde dyr.

• Festen starter med europæisk musik, Fatboy Slim med 'Praise You'.
• Kool & the Gang med 'Celebration' er den melodi helvedeshundene hører fra festen, som får dem til at stoppe forfølgelsen af Buffy og vende om.
• Cracker med 'The God Life' spilles, da Buffy ankommer til festen
• The Lassie Foundation med 'El Rey' høres, da Wesley og Giles diskuterer om Wesley burde danse med Cordelia.
• Buffys og Angels dans til sidst, sker til The Sundays smukke melodi 'Wild Horses'. Melodien er med på seriens soundtrack.

Der ligger en stak videoer oven på fjernsynet, hvor fyren træner helvedeshundene, en af dem er 'Pump Up the Volume', som både Seth Green (Oz) og Juliet Landau (Drusilla) er med i.

Anya: Fine. Look, I know you find me attractive. I've seen you looking at my breasts.
Xander: Nothing personal, but when a guy does that, it just means his eyes are open.

Willow: Well, if Anya tries to get you killed, put me down for a big 'I told you so.'

Buffy: Well, at least we all have someone to go with now. Some of us are going with demons, but I think that's a valid lifestyle choice.

Joyce: (Til Angel) Because when it comes to you, Angel, she's just like any other young woman in love. You're all she can see of tomorrow. But I think we both know that there are some hard choices ahead. If she can't make them, you're gonna have to. I know you care about her. I just hope you care enough...

Buffy: I always say patrol's not complete without a trip to the stinky sewers.
Angel: I'm sure I saw him come down here.
Buffy: Couldn't we just let this be the vamp that got away? We could say he was this big.

Buffy: No. No, if you have something to say, then say it. Angel, drop the cryptic. You're scaring me.
Angel: I've been thinking... about our future. And the more I do, the more I feel like us, you and me being together, is unfair to you.

Angel: You deserve more. You deserve something outside of demons and darkness. You should be with someone who can take you into the light. Someone who can make love to you.
Buffy: I don't care about that.
Angel: You will. And children.
Buffy: Children? Can you say jumping the gun? I kill my goldfish.

Buffy: I'll never have a normal life.
Angel: Right, you'll always be a Slayer. But that's all the more reason why you should have a real relationship instead of this, this freak show! - I didn't mean that.

Buffy: Don't what? Don't love you? I'm sorry. You know what? I didn't know that I got a choice in that. I'm never gonna change. I can't change. I want my life to be with you.
Angel: I don't...

(Willow forsøger at trøste Buffy)
Buffy: Will, it's okay. You don't have to make him the bad guy.
Willow: But that's the best friend's job, vilifying and grousing.
Buffy: Usually, yeah. But he's right. I mean, I think, maybe in the long run, that he's right.
Willow: Yeah, I think he is. I mean, I tried to hope for the best, but... I'm sorry. It must be horrible.
Buffy: I think horrible is still coming. Right now, it's worse. Right now, I'm just trying to keep from dying.

(Xander opdager at Cordelia arbejder i forretningen)
Cordelia: I have nothing, okay? No dresses. No cell phone. No car. Everything's been taken away because Daddy made a little mistake on his taxes. For the last twelve years.

Cordelia: Look at the outfit that Xander's wearing. Now look at the kid that the monster went after. Very smooth lines, 'til he was shredded.

(Buffy sidder stille for sig selv på biblioteket)
Xander: How's it going over there, Buff?
Buffy: Fine.
Xander: Well, I just wanted to say that your impersonation of an inanimate object is really coming along.
Buffy: Thanks.

Buffy: No! You guys are going to have a prom. The kind of prom that everyone should have. I'm going to give you all a nice, fun, normal evening if I have to kill every single person on the face of the earth to do it.
Xander: Yay?

Buffy: (Til Angel) I'm over the whole Buffy gets one perfect high school moment thing. But I'm certainly not going to let some subhuman ruin it for the rest of the senior class.

Buffy: Look, it's done. You want to go after them and tell them that they can't go? That all of their planning and dreaming was for nothing? That they can't spend tonight with their honies of all nights?
Giles: Angel's not taking you, is he?
Buffy: Angel's leaving me. He's leaving town.
Giles: Oh, Buffy, I'm sorry. I don't really know what to say. Um, I understand that this sort of thing requires ice cream of some kind?

(Wesley forsøger at tage sig sammen til at bede Cordelia om en dans)
Giles: (Til Wesley) For God's sake, man, she's eighteen. And you have the emotional maturity of a blueberry scone. Just have at it, would you, and stop fluttering about.

Giles: I had no idea that children en masse could be gracious.
Buffy: Every now and then, people surprise you.
Giles: Every now and then.