|
Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
55 |
| Dansk titel: |
Translokation - 1. del |
| Bedømmelse: |
     |
| Seertal TV2: |
107.000 - Søndag 3/12 2000 kl. 14.30 |
Skrevet og instrueret af Joss Whedon
|
| Foromtale |
| Buffy vs. Faith
Forberedelserne til klassen afslutningdag
er i fuld gang, det samme er forberedelserne
til borgmesterens frygtede ophøjelse, som
vil finde sted midt under hans afslutningstale
for klassen - det bliver et rent tagselv
bord for ham efter hans forvandling til dæmon,
hvis ikke Buffy får det forhindret. Jo mere
de finder ud af om ophøjelsen, jo større
bliver deres bekymringer, selv Anya, selv
ellers har oplevet meget i sin tid som dæmon,
tager benene på nakken og flygter fra byen,
da hun hører hvad der snart sker!
Men Buffy bliver distraheret, da Angel svækket
ligger for døden, efter Faith, på borgmesterens
ordrer, har forgiftet ham med en dødelig
gift. Kun en ting kan redde ham - at drikke
blodet fra en vampyrdræber! Så snart står
Buffy og Faith ansigt til ansigt - i en kamp
til døden...
|
|



 |
|
| Resumé |
|
Klassens afslutning nærmer sig og alle er
i en lidt nostalgisk stemning, ved tanke
om de skal forlade deres faste omdrejningspunkt
for så mange år. Men Buffy er ikke rigtig
i den samme stemning, hun er mere bekymret
for borgmesterens kommende ophøjelse, og
bekymringen bliver ikke mindre da hun hører,
at det er borgmesteren, der skal holde afslutningstalen
til deres dimission - hundrede af forsvarsløse
studenter til at spise af efter hans forvandling
til dæmon.
Borgmesteren har sendt Faith ud for at fjerne
nogle løse ender, hun skal gøre det af med
en geologi professor, som åbenbart har opdaget
noget han ikke burde. Det gør Faith med glæde
og stikker ham koldblodigt ned i hans hjem.
Senere læser Buffy, Giles og Wesley om mordet
i avisen og Buffy er sikker på det er Faiths
håndværk, men de kan ikke forstå, hvorfor
borgmesteren bekymrer sig om en enkelt professor,
når han alligevel snart tilintetgør hele
byen. Buffy må nok hellere kigge lidt nærmere
på professorens lejlighed, måske har borgmesteren
ubevidst ledt dem på sporet af noget de kan
bruge.
Koncentrationen i klasse er ikke så stor,
eftersom eksamen er overstået, derfor sidder
Anya og Xander og snakker lidt sammen i timen,
hun håber at de kan tilbringe lidt tid sammen
i weekenden. Xander kommer til at nævne borgmesterens
ophøjelse, hvad der giver Anya et rædselsslagen
udtryk i ansigtet! For omkring 800 år siden
oplevede hun en ophøjelse, fortæller hun
senere på biblioteket. Der var en troldmand
i en lille by, som det lykkes at opnå ophøjelse
og forvandle sig til en dæmon, i løbet af
et par timer havde han jævnet byen med jorden,
kun et par enkelte indbyggere slap væk. Hun
har set mange skrækkelige ting i sit liv,
men intet som dette... Hun forklarer dem,
at de aldrig før har mødt en rigtig dæmon,
dem de har set indtil nu har været en krydsning
mellem dæmon og mennesker, men ophøjelsen
betyder, at et menneske bliver ren dæmon
og de er anderledes - for det første er de
større...
Borgmesteren er på skolen, for at inspicere
forberedelserne til dimissionen, og til alles
store overraskelse, spadserer han pludselig
ind på biblioteket. Der udvikler sig hurtigt
en fjendtlig stemning, ikke mindst da han
først begynder at true Buffy og senere dem
alle. Borgmesteren kan lugte frygten, godt
for dem, selvom døden for nogle af dem vil
være hurtig!
Buffy er om aftenen taget hen i den myrdede
professors lejlighed, for at samle nogle
af hans papirer sammen, som måske kan hjælpe
dem videre. Der dukker Angel op, for at give
en hånd med. Men det er hårdt for Buffy at
have Angel omkring sig, når hun forsøger
at komme videre efter bruddet med ham, så
det er lige ved at udvikle sig til et skænderi
ude på gaden, da en pil pludselig går gennem
skulderen på Angel og han falder om på gaden,
mens Buffy chokeret forsøger at gribe ham.
Det er Faith, som ligger i skjul på en tagryg,
der står bag. Tilbage på biblioteket fjerner
Buffy og Giles pilen og forbinder Angel,
mens Wesley kigger i professorens papirer,
hvor han hurtigt finder noget interessant.
Professoren ledte en ekspedition på Hawaii,
hvor de udgravede et kæmpe kadaver nær en
slumrende vulkan, som var begravet under
en masse størknet lava. Professoren troede
det var en ukendt dinosaur, men Wesley og
Giles tror det er resterne af en dæmon. Det
ser ud til at borgmesteren kun er usårlig
indtil sin forvandling. Angel er i mellemtiden
blevet forbundet, men da han rejser sig,
kan han mærke noget er helt galt og han falder
om på gulvet. Da pilen ikke ramte hans hjerte,
burde det ikke gøre ham noget, men Giles
finder hurtigt ud af, at pilen er forgiftet!
Mens Buffy bekymret plejer den syge Angel
i hans villa, forsøger Willow, Xander og
Oz, tilbage på skolen, at finde ud af, hvad
det er for en gift. Wesley har kontaktet
rådet, men må skuffe Buffy og Giles. De nægter
at hjælpe en vampyr, selv under disse omstændigheder,
deres ordrer er i stedet, at hun skal koncentrerer
sig om borgmesteren. Nu har Buffy endegyldig
fået nok af rådet, hun er ligeglad med deres
love og ordrer, når hun skal se sin elskede
dø. Hun tager ikke længere mod ordrer fra
rådet eller Wesley - hun arbejder ikke længere
for dem! Mens Giles bliver for at passe på
Angel, tager Buffy tilbage til skolen, hvor
de har fundet ud af, hvilken gift det er.
Der er også et par eksempler på, at nogle
er blevet kureret, men kun meget tøvende
fortæller de hende hvordan - ved at drikke
blodet fra en vampyrdræber! Overraskende
for de andre, mener Buffy, at det er helt
perfekt, hvis Angel har brug for at drikke
blodet fra en dræber, så giver hun ham en.
Willow advarer hende om, at det vil dræbe
Faith, hvis Angel drikker hendes blod, men
til det har Buffy kun en kort kommentar -
ikke hvis hun allerede er død!
Mens Willow og Oz forsøger at finde adressen
på Faiths lejlighed, forbereder Buffy sig
til kampen og finder den store kniv frem,
som hun tidligere har taget fra Faith. Xander
er bekymret for Buffy, denne gang er det
en kamp til døden og Xander vil ikke miste
hende. Buffy forsikrer ham om, at der ikke
sker hende noget, men det var ikke lige det
han tænkte på... I mellemtiden har de fundet
Faiths adresse.
Faith bliver overrasket, da Buffy pludselig
står i døren og samtidig lidt skuffet, da
hun hører at Angel ikke dør, da de har fundet
en modgift. Buffy har ikke noget problem
med, at Faith forsikrer hende om, at hun
aldrig får hende i live. Faktisk minder Buffy
Faith om, at hun på et tidspunkt selv har
fortalt hende, at de er ens, at hun også
har det i sig, men Buffy har bare holdt det
nede. Snart ryger de i toterne på hinanden
og kampen raser i lejligheden, indtil de
på et tidspunkt begge braser gennem vinduet
og ud på tagterrassen.
Der benytter Buffy forvirringen til at lænke
dem sammen med et sæt håndjern, så er hun
sikker på, at Faith ikke smutter. Kampen
raser videre, men håndjernene holder ikke
længe, så snart står de over for hinanden,
da Buffy trækker kniven, som Faith straks
genkender. Faith angriber Buffy med en jernstang,
men Buffy slår tilbage med kniven, indtil
de kommer helt tæt på hinanden og Buffy stikker
kniven i maven på Faith! For et kort øjeblik
står de begge som forstenede, men selvom
hun er hårdt såret, lykkes det Faith at vælte
Buffy tilbage og stille sig op på muren omkring
terrassen, hvor hun kigger ned. Hun har gjort
det, hun har virkeligt dræbt hende, siger
Faith forpint til Buffy, men det hjælper
ikke Angel, fortsætter hun, da hun lader
sig falde ud fra taget og lander på ladet
af en lastbil, der i det samme kommer forbi.
Buffy kan ikke gøre andet end at kigge fortvivlet
efter lastbilen, som kører væk i det fjerne.
Fortsættelse følger...
|
| Kommentarer |
   
Det gode sejrer over det onde endnu engang
- eller gør det? Et forrygende flot opgør
mellem Buffy og Faith i den ultimative kamp
til døden, som der har været lagt op til
længe, men får pludselig en helt uventet
betydning, da det for Buffy gælder om at
redde sin elskede Angel fra en pinefuld død.
Endnu en genistreg af Joss Whedon, som virkeligt
får skruet op for spændingen og drejet handlingen
i en ny retning, nu bliver det spændende
at se, hvordan det fortsætter. Mange af de
ting, som længe har ulmet lige under overfladen,
flammer denne gang op, Buffys mørke side
og bruddet med rådet - helt som det skal
i en sæsonafslutning, som dette og næste
afsnit er.
Selvom det er første del af sæsonafslutningen,
vil det ikke være fair at sammenligne det
med afslutningen på sidste sæson 'Becoming - part 1' (33) og '- part 2', da de afsnit er i en klasse helt for sig
selv, i forhold til dem vil alt virke som
en skuffelse.
Hvem står egentlig tilbage som sejrherre
efter Buffys og Faiths opgør? Tja, Buffy
står godt nok uskadt tilbage, men hun kan
ikke bruge det til noget som helst, så i
realiteten er det Faith, der endnu engang
(for sidste gang?) får det sidste og betydende
ord. Uden Faiths blod er Buffy lige vidt,
så det onde får sig igen snoet udenom. Men
på en måde er det lidt trist, hvis det er
det sidste vi ser til Faith, hendes koldblodige
ondskab giver ligesom afsnittene lidt ekstra
dybde og afveksling.
Den mørke side får overtaget i Buffy, udløst
af hendes desperation over Angel dødelige
forgiftning, er hun uden videre indstillet
på at ofre Faith. Faith har flere gange tidligere
fortalt, at Buffy også har det i sig og paradoksalt
nok, må hun nu selv sande, at hendes ord
har en del sandhed i sig. Xander har også
set hvad retning det går, da han før kampen
fortæller Buffy, at han ikke vil miste hende.
Der tænker han ikke på, at hun kan komme
til skade, som Buffy tror, men at miste hende
til den anden side. Hendes tøjvalg illustrerer
flot hendes sindstilstand, da hun opsøger
Faith, har hun læderbukser og en mørk læderjakke
på, tøj som lige så godt kunne passe til
Faith. Men da det så endelig sker og hun
stikker kniven i Faith, viser hendes ansigtsudtryk,
at hun alligevel ikke er helt som Faith,
det viser ikke glæde og fornøjelse, men i
stedet overraskelse og forfærdelse over hun
virkeligt har gjort det.
Så har rådet svigtet Buffy en gang for meget
og hun bryder endeligt med dem, da de åbenbart
lever i deres egen lille verden, som er langt
fra den virkelige verden. Scenen i Angels
villa, som bruddet sker i, er meget flot
og billederne fortæller i dette tilfælde
lige så meget, som de ord der tales. I starten
står Wesley og Buffy et par meter væk, over
for hinanden, mens Giles ligesom står på
sidelinien, rimelig neutral. Men efterhånden
bevæger Giles sig over ved siden af Buffy,
for at vise han er på hendes side og danne
en front mod Wesley, da det bliver klart
at hun kapper forbindelsen til rådet.
Mange scener går ligesom ind i de forskellige
personer og fremhæver og forstærker fornemt
deres personlighed, glæder og sorger. Forholdet
mellem Buffy og hendes mor, da hun forsøger
at overbevise hende om, at det er bedst hun
rejser fra byen i et stykke tid. Borgmesterens
og Faiths far/datter forhold, det bliver
spændende at se, hvordan han reagerer på
det, der er sket med hende. Faiths fortælling
om hendes barndom, Anya som stadig slås med
at være en almindelig dødelig og specielt
sine følelser for Xander, noget helt uvant
for hende. I et smukt øjeblik kommer den
foreløbige kulmination på Willows og Oz's
forhold, da de ender i sengen sammen. Det
er dejligt at se hvordan Oz reagerer, da
Willow er ved at gå helt i panik over borgmesteren
og det har et meget romantisk efterspil.
Til gengæld er det direkte ubehageligt at
opleve Faith i starten, da hun koldblodigt
og skrupelløs myrder den stakkels professor,
hun nyder det virkeligt.
Nogle af afsnittets bedste scener (ud over
det endelige opgør) er ikke uventet med Buffy
og Angel, det er rørende at se Buffys bekymring
for Angel, da han falder om i biblioteket
og senere, da hun plejer ham på sit sygeleje.
Forberedelsen til opgøret mellem Faith og
Buffy er meget stemningsfuld, hvor der klippes
mellem Angel på sit sygeleje, Buffy der mentalt
forbereder sig, mens hun ser sig selv i spejlet
og Faith der træner. Scenen i biblioteket,
hvor borgmesteren overraskende kommer forbi,
har en vis spænding over sig. Fra starten
ser det ud til, at alt kan ske, men det bliver
ved den mentale terror, kun Giles mister
for en sjældent gang selvbeherskelsen. Også
denne gang er Chris Becks musik noget helt
for sig selv, specielt i opgøret mellem Buffy
og Faith.
Der er sikkert mange, der kan nikke genkendende
til den stemning, der er i starten af afsnittet,
da det er ved at blive klart for de forskellige,
at de snart forlader skolen, deres faste
og velkendte holdepunkt gennem så mange år.
I stedet skal de til nye og ukendte steder,
livets alvorlig er ved at indhente dem.
Hvordan kan Angel bare vade ind i professorens
lejlighed uden nogen invitation? På den anden
side bor der jo ikke længere nogle i lejligheden,
måske er det derfor han kan. Det er svært
at se, men det ser ikke ud til der er noget
hul i borgmesterens skjorte, efter Giles
har stukket sværdet i brystet på ham, det
burde der ellers være, da det jo kun er borgmesteren,
der er usårlig, ikke hans tøj. Der er et
par mindre gode klip denne gang. På gaden
står Angel og holder kassen, med papirerne
fra professorens lejlighed, i begge hænder,
men i næste klip holder han den kun i den
ene hånd, uden han har rørt sig i mellemtiden.
Efter at have forbundet Angel på biblioteket,
står Giles med en klud i sine hænder, som
han så lægger på bordet og tager sine briller
af. Men øjeblikket efter ligger brillerne
pludselig på bordet og han tørrer hænder
i en stor klud.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Harmony (Mercedes McNab), tidligere en af Cordelia
trofaste, men hjernetomme veninder, har ikke
været med siden en kort optræden i 'The Wish' (43).
Percy (Ethan Erickson) fortæller i starten, at
han er glad for at have beslået eksamen takket
være Willow hjælp, samtidig takker han Willow
for, at hun ikke gav han tæsk igen, som hun
gjorde dengang i The Bronze. Her tænker han
på dengang i 'Doppelgängland' (50), hvor han kom under kærlig behandling
af Willows vampyr dobbeltgænger. Percy selv
har været med et par gange siden da, sidste
gang i 'Earshot' (52).
Læreren Mr. Miller (James Lurie), som forsøger at holde klassen
beskæftiget, da Xander sniger sig ind, har
tidligere spillet den samme rolle, faktisk
er det 4. gang nu, sidste gang var i 'Anne' (35).
Da Joyce kommer hjem og ser, at Buffy er
ved at pakke, tror hun i første omgang, at
Buffy er ved at stikke af igen. Det gjorde hun i slutningen af sidste sæsonafslutning
'Becoming - part 2' (34) efter at have sendt Angel til helvede,
men kom tilbage i slutningen af det følgende
afsnit 'Anne'.
Den rotte Willow har i bur på sit værelse, er Amy,
som i 'Gingerbread' (45) tryllede sig selv om til en rotte,
da han var ved at blive brændt på bålet sammen
med Buffy og Willow. Lige siden har Willow
forsøgt at forvandle hende tilbage igen,
endnu uden held.
Gavrocks kasse (The Box of Gavrock) som borgmesteren spiser
disse mærkelige og store edderkopper fra,
er fra 'Choices' (53). Faiths kniv, som Buffy bruger i kampen til sidst, var
Faith nødt til at efterlade i samme afsnit,
da hun havde kastet den efter en af disse
edderkopper, som var sluppet ud af kassen..
|
| Vidste du at... |
Melodien der spiller, mens Faith ligger på
sengen i sin lejlighed og indtil Buffy kommer
ind og slukker for den, er Spectator Pump
med 'Sunday Mail'.
Hal Robinson, der spiller professor Lester
Worth i dette afsnit, havde også en lille
rolle i filmen 'Simply Irresistible', hvor
Sarah Michelle Gellar har hovedrollen.
|
| Citater |
Xander: I'm telling you. I woke up the other day
with this feeling in my gut. I just know
there's no way I'm getting out of this school
alive.
Cordelia: Wow, you've really mastered the power of
positive giving-up.
(Om Harmony)
Willow: Oh, I'm gonna miss her.
Buffy: Don't you hate her?
Willow: Yes, with a fiery vengeance. She picked
on me for ten years, the vacuous tramp. It's
like a sickness, Buffy. I'm just missing
everything. I miss P.E.
Buffy: I think it's contagious. The whole senior
class has turned into the Sixties, or what
I would have imagined the Sixties would have
been like without the war and the hairy armpits.
Xander: Guess who our commencement speaker is?
Willow: Siegfried?
Xander: No.
Willow: Roy?
Xander: No.
Willow: One of the tigers?
Xander: Come out of the fantasy, Will.
Borgmesteren: And everything went smoothly with Mr. Worth?
Faith: Not if you're Mr. Worth.
Anya: Men like sports. I'm sure of it.
Xander: Yes. Men like sports. Men watch the action
movie, they eat of the beef, and enjoy to
look at the bosoms. A thousand years of avenging
our wrongs and that's all you've learned?
(Om mordet på professoren)
Wesley: Random killing, perhaps? Fit of rage? Everybody
does seem to be going a bit mad, lately.
Faith has something of a head start.
Wesley: Ah. By attempting to keep a valuable clue
from us, the Mayor may have inadvertently
led us right to it.
Buffy: What page are you on, Wes, cause we already
got there.
Wesley: Yes, well. You will go tonight. Look over
his apartment. Anything of note, report back
here.
Buffy: I just love it when you take charge, you
man, you.
Wesley: Uh, we... was that a yes? I have trouble
keeping track.
Buffy: I'll go.
Giles: Be careful. If Faith should show up...
Buffy: I don't think she'll show. Been there, killed
that. She's not much for follow-up.
Giles: Nonetheless, keep watch. Faith has you at
a disadvantage, Buffy.
Buffy: Cause I'm not crazy or cause I don't kill
people?
Giles: Both, actually.
(Om ophøjelsen hun så for 800 år siden)
Anya: I've seen some horrible things in my time.
I've been the cause of most of them, actually,
but this...
Anya: You've never seen a demon.
Buffy: Uh, excuse me? Killed them professionally,
four years running.
Anya: All the demons that walk the earth are tainted,
are human hybrids like vampires. The Ascension
means that a human becomes pure demon. They're
different.
Giles: Different?
Buffy: How?
Anya: Well, for one thing, they're bigger...
(Willow undrer sig over, at Anya sidder i
biblioteket)
Willow: How come evil girl's in the mix?
Giles: Anya witnessed an Ascension.
Willow: Oh, okay then.
Joyce: Buffy, I'm home. Do you wanna go to, uh,
...? What are you doing? You're running away
again? And you're taking my clothes.
Buffy: Mom, I need you to leave town. Tonight.
Joyce: Buffy, I'd miss your graduation.
Buffy: Yeah, that's sort of the idea.
Joyce: There's no way. I wouldn't dream...
Buffy: Mom, graduation is a pointless ceremony
where you sit around and listen to a bunch
of boring speeches until someone hands you
a piece of paper that says you graduated
which you already know and maroon does nothing
for my complection, so don't argue, okay?
Joyce: What, is some terrible demon going to attack
the school?
(Buffy siger ingenting)
Joyce: Oh, I see. Oh, you know, Buffy, looking
back on everything that's happened, maybe
I should have sent you to a different school.
Buffy: Mom, I know that sometimes you wish I were
different.
Joyce: Buffy, no.
Buffy: I wish I could be a lot of things for you.
A great student, a star athlete, remotely normal. I'm not. But there is something
I do that I can do better than anybody else
in the world. I'm gonna fight this thing,
but I can't do it and worry about you.
Joyce: Buffy, you just can't ...
Buffy: You stay, you'll get me killed. You'll have
to trust me on this. Can you do that?
(De har et 'skænderi' midt på gaden)
Angel: Are you mad at me for being around too much
or for not being around enough?
Buffy: Duh. Yes.
Angel: Which?
Buffy: What?
Angel: I don't get you.
Buffy: No, you don't, not anymore.
Buffy: I know, world in peril and we have to work
together. This is my last office romance,
I'll tell you that.
Buffy: I'm just glad Faith's such a suck shot.
Giles: You sure it was her?
Buffy: Well, I've narrowed down my list of one
suspect.
Borgmesteren: The Ritual of Gavrock. I have to ingest
several of the inhabitants of this box.
Faith: Ingest?
Borgmesteren: Eat.
Faith: You're wicked gross.
Faith: (Til borgmesteren) You gotta give me something
to do. There's no way I'm sleeping. Don't
you need anyone dead? Or maimed? I can settle
for maimed.
Anya: When I think that something could happen
to you, it feels bad inside, like I might
vomit.
Xander: Welcome to the world of romance.
Anya: It's horrible. No wonder I used to get so
much work.
Anya: Come with me.
Xander: I can't.
Anya: Why not?
Xander: I got friends on the line.
Anya: So?
Xander: That humanity thing's still a work in progess,
isn't it?
Anya: Are you really going to be that much help
to them? I mean, you'll probably just get
in the way.
Xander: Your stock is plummeting here, sweetheart.
Anya: (Til Xander) Aren't we gonna kiss?
Wesley: Buffy, they're very firm. We're talking
about laws that have existed longer than
civilization.
Buffy: I'm talking about watching my lover die.
I don't have a clue what you're talking about
and I don't care.
Giles: Buffy, we'll find a cure.
Wesley: The Council's orders are to concentrate
on ...
Buffy: Orders? I don't think I'm gonna be taking
any more orders. Not from you, not from them.
Wesley: You can't turn your back on the Council.
Buffy: They're in England. I don't think they can
tell which way my back is facing.
Buffy: (Til Wesley) I have a strategy. You're not
in it.
Buffy: No, it's perfect. Angel needs to drain a
Slayer, then I'll bring him one.
Willow: Buffy, if Angel drains Faith's blood, it'll
kill her.
Buffy: Not if she's already dead!
Buffy: It's time.
Xander: We're talking to the death.
Buffy: I can't play kid games anymore. This is
how she wants it.
Xander: I just don't want to lose you.
Buffy: I won't get hurt.
Xander: That's not what I mean.
Buffy: There's a cure.
Faith: Damn. What is it?
Buffy: Your blood. As justice goes, it's not un-poetic,
don't you think?
Faith: Come to get me? You gonna feed me to Angel?
You know you're not going to take me alive.
Buffy: Not a problem.
Faith: Well, look at you. All dressed up in big
sister's clothes.
Buffy: You told me I was just like you. That I
was holding it in.
Xander: Come on Olvikan. Hey.
(Han ser den store tegning af dæmonen)
Xander: We're going to need a bigger boat.
Buffy: (Til Faith) What's the matter? All that
killing, you afraid to die?
(Faith ser Buffy har hendes kniv)
Faith: That's mine.
Buffy: You're about to get it back.
Faith: You did it. You killed me. Still won't help
your boy, though. Shoulda been there, B,
quite a ride.
|
|