Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
62 |
| Dansk titel: |
Det indre vilddyr |
| Bedømmelse: |
  |
| Seertal TV2: |
193.000 - Søndag 18/3 2001 kl. 15.10 |
Skrevet af Marti Noxon - Instrueret af David
Grossman
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 Buffy løber gennem universitetsområde i tusmørket
med en vampyr i hælene, men da de når et
forladt område stopper hun op og gør det
uden besvær af med ham. Bagefter er hun lidt
skuffet over det altid går så let, hun mangler
lidt udfordring. På afstand har Spike overværet
hele optrinet og snakker højt med sig selv
om at hun hellere skulle passe på hvad hun
ønsker nu den 'den store slemme' er tilbage...
da han pludselig lammes af nogle elektriske
stød og falder om, mens nogle af de tidligere
sete maskerede soldater slæber ham væk...
 Buffy, Willow, Xander og Oz er på The Bronze,
hvor de bliver ret forbavset, da Giles pludselig
også dukker op. Denne aften optræder Shy
med den sensuelle forsanger Veruca, som nærmest
tryllebinder Xander, Giles og specielt Oz
med sin optræden. Willow er slet ikke glad
for at se hvilken effekt Veruca øjensynligt
har på Oz og forsøger at snakke med ham i
stedet, men han svarer kun helt fraværende.
 Næste dag i frokostpausen er alle bordene
optaget, da Oz kigger efter et, men Veruca
har et helt for sig selv, så hun tilbyder
ham en plads. Snart støder Willow også til
dem, men hun ikke er spor begejstret over
at se dem sidde og snakke sammen og samtidig
føler hun sig helt uden for, fordi hun slet
ikke kan deltage i deres musikersnak. Det
varer dog ikke længe før Oz bliver nødt til
at gå og hurtigt derefter også Veruca, lige
inden Buffy dukker op. Willow fortæller Buffy
om sin bekymring for Verucas tiltrækning
på Oz, men Buffy beroliger hende med, at
Oz elsker hende og i løbet af et par dage
har han glemt alt om Veruca.
 Om aftenen låser Oz sig inde i sit bur, da
det er aftenen før fuldmånen, en af de tre
dage om måneden hvor han forvandler sig til
varulv. Men denne gang kan buret ikke holde
og varulven slipper ud... Professor Walsh
er i mellemtiden på vej hjem, da hun hører
noget pusle i buksen ved siden af stien og
pludselig springer varulven ud foran hende.
Hun forsøger at løbe væk med varulven i hælene,
men rundt om hjørnet står der endnu en varulv!
Da varulvene ser hinanden glemmer de alt
om Walsh og springer i stedet på hinanden
og tumlet voldsomt rundt på jorden... Om
morgen vågner Oz nøgen og forrevet ude i
skolen og lige bag ham ligger Veruca, lige
så nøgen - hun er også en varulv! Oz kan
ikke huske noget af det der er sket om natten,
men det kan Veruca og hun er overbevist om
de hører sammen, men Oz afviser hende, han
ved hvor han hører til. Veruca er chokeret
da hun hører at Oz låser sig inde i et bur
for ikke at skade nogle, efter hendes mening
er det dem der er i live og frie, fordi de
har dette vældige dyr i sig - frie til at
gøre hvad de vil. Men det vil Oz slet ikke
høre tale om og går.
 Oz sidder og kigger i avisen på sit værelse,
hvis der nu står noget om nattens hændelser,
da Willow kommer forbi. Hun er meget kærlig
og har lyst til ham, men Oz er afvisende
og undskylder sig med, at han ikke har lyst
lige nu, fordi han ikke får sovet om natten
pga. forvandlingen. Willow føler sig såret,
selvom hun lader som om det er i orden. Hun
opsøger Xander og fortæller om sine problemer,
så han kan bedømme det fra den mandlige side
af. Han råder hende til at snakke med Oz
om sine bekymringer, det er sikkert slet
ikke noget når det kommer til stykket.
 Solen går snart ned og Veruca kommer forbi
krypten hvor Oz har sit bur, fordi han har
bedt hende om det. Hun vil ikke dog ikke
låses inde i buret med ham, de hører til
udenfor. Tiltrækningen mellem dem vokser
efterhånden som solnedgangen rykker tættere
og tættere på og Oz kan også føle det. Til
sidst bliver tiltrækningen for stærk og hun
træder ind i buret, hvor de lidenskabeligt
omfavner og kysser hinanden mens forvandlingen
sætter ind.
 Næste morgen kommer Willow med morgenmad
og kaffe til Oz, men taber alt hvad hun har
i hænderne, da hun dybt ulykkeligt ser Oz
og Veruca ligge nøgen sammen på gulvet i
buret. Oz forsøger at forklare, at det var
den eneste mulighed han havde, at låse hende
inde sammen med sig, fordi Veruca er en varulv
ligesom ham. Men det kan Willow ikke se,
han kunne have fortalt nogle om det, men
han valgte at lukke dem inde hele natten
sammen. Oz fortæller, at han ikke kan huske
noget af det de har lavet om natten, men
Willow er ligeglad mens tårerne triller ned
af kinderne på hende. Hun er sikker på at
han også følte noget for Veruca og havde
lyst til hende, mens han var den almindelige
Oz og han må indrømme, at han kunne fornemme
et eller andet... Men Willow vil ikke høre
mere og stormer ud.
 Dybt ulykkelig og fuldstændig fraværende
går Willow ned af gaden og lige ud foran
en bil, men i sidste øjeblik får Riley hende
heldigvis hevet ind til siden. Buffy kommer
til og følger Willow hjem, hvor hun forsøger
at trøste hende. Desværre kan Buffy ikke
blive særligt længe, hun er nødt til at finde
Veruca inden solnedgang og før hun gør mere
skade. Sammen med Oz søger hun efter Veruca,
som Oz hurtigt får færten af, men ude i skolen
finder de kun en bunke af hendes tøj, sikkert
smidt for at lede dem på vildspor - nu bliver
de bekymret for Willow og skynder sig tilbage
til universitetet. Men Buffy kommer bag ud,
da hun støder ind i en af disse mystiske
soldater og de falder om på jorden.
 På universitet er Willow ved at blande nogle
ingredienser til noget ondskabsfuld hekseri
for at straffe Oz, men da det kommer til
stykket kan hun alligevel ikke få sig selv
til at gennemføre det - og pludselig står
Veruca i døren! Veruca er ikke overrasket
over at Willow ikke kunne gennemføre det,
men sommetider er man nødt til at dræbe for
at beholde hvad der tilhører en fortæller
hun, mens hun langsomt kommer tættere på...
I det samme braser Oz ind gennem døren og
hurtigt raser der en voldsom kamp mellem
dem, efterhånden som de forvandler sig fuldstændigt
til varulve. Oz-varulven sætter tænderne
i halsen på Veruca-varulven og gør det af
med hende og med hovedet smurt ind i blod
vender varulven sig om mod Willow, der sidder
skræmt i hjørnet. I mellemtiden er Buffy
også nået frem og får overmandet og bedøvet
varulven med et skud fra bedøvelsesgeværet,
ind hun smider geværet fra sig og skynder
sig over for at trøste Willow, som nu græder
helt ukontrollabelt.
 På sit værelse er Oz ved at pakke sine ting
sammen, da Willow kommer ind af døren. Han
fortæller, at han er nødt til at rejse væk
indtil han finder grænsen mellem ham selv
og dyret i ham, det er hans beslutning og
der er ikke noget hun kan gøre. Mens tårerne
strømmer ned af hendes kinder, spørger Willow
om han ikke elsker hende og han forsikrer
hende om, at han aldrig har elsket andet
i hele sit liv... Med disse ord tager han
sine ting og går ud til sin varevogn, hvor
han dog lige er nødt til at sunde sig lidt
først, inden han kører væk.
|
| Kommentarer |
 Et følelsesladet afsnit med en meget flot,
men også sørgelig slutning og afsked med
Oz og Alyson Hannigan imponerer virkeligt
som den først bekymrede og siden dybt ulykkelige
Willow, mens Buffy for en gangs skyld har
en mere tilbagetrukket rolle. Afsnittet har
dog lidt svært ved rigtig at komme i gang,
det er faktisk først fra det øjeblik hvor
Oz låser sig selv og Veruca inde i buret,
at det bliver godt, men så bliver det til
gengæld også rigtigt godt.
 For en gangs skyld er det Willow, der er
afsnittets hovedperson og Alyson Hannigan
overgår virkelig sig selv denne gang og leverer
en imponerende præstation i afsnittets følelsesladede
scener, som hun ellers førhen har vist lidt
svaghedstegn i. Men denne gang er det fuldt
på højde med de pragtpræstationer som Sarah
Michelle Gellar plejer at vise i tilsvarende
situationer - virkeligt imponerende, noget
af det flotteste hun har vist indtil nu.
De selvsamme scener understøttes flot, man
fristes til at sige som sædvanligt, af Chris
Becks fantastiske musik, som igen beviser
at han virkeligt forstår at lave noget musik
som nærmest løfter scenerne til nye højder.
 De bedste scener er som nævnt nærmest alle
scenerne med Willow, men specielt de tårevædede
øjeblikke hvor hun opdager Oz og Veruca i
buret sammen og afskedsscenen med Oz skal
fremhæves. Den flotte scene hvor Willow opsøger
Xander for at få en mandlig tolkning af Oz'
opførsel, bringer minder tilbage om nogle
af de gode gamle afsnit, hvor Xander og Willow
virkeligt var tæt knyttet, noget som har
været lidt undertrykket siden deres kortvarige
og halvhjertede kærlighedsforhold sidste
sæson. Musikken som Veruca's band Shy optræder
med fortjener at blive nævnt, bl.a. i den
flotte stemningsscene, hvor Shy øver sig,
mens vi skiftevis ser Willow og Oz sidde
bekymret og spekulere over tingene. Nogle
flotte numre, som i virkeligheden fremføres
af bandet THC.
 Veruca har virkelig en udstråling de gange
hun optræder som forsanger i Shy, specielt
optræden i The Bronze under Shys prøver er
flot optaget og fremhæves fint af lyssætningen.
Til gengæld er det så meget mere mærkeligt
at denne udstråling helt forsvinder i situationerne
med hende og Oz, der virker hun helt kold
og billig, hele den sensuelle udstråling
er væk - meget skuffende, det var meget tæt
på det kostede en halv stjerne i bedømmelsen,
hun er simpelthen ikke overbevisende nok.
Muligt det er instruktørens skyld siden Veruca
skal forestille at være den virkelige egoistiske
person, som ikke går af vejen for at rydde
sin konkurrent (Willow) af vejen for at få
det hun vil have, nemlig Oz.
Kameraet har en tendens til at være ret stillestående,
men generelt er afsnittet flot optaget, hvor
der i mange situationer, bl.a. ved Oz' afsked
og Verucas optræden, er brugt nogle virkelige
kraftige nærbilleder. Faktisk er de så tæt
på, at der dårligt er plads til hele deres
ansigt i billedet!
Så er Spike tilbage (igen), men straks slår
disse mystiske soldater til endnu en gang
og nu er Buffy og Giles også ved at blive
opmærksom på dem, på et eller andet tidspunkt
sker der vel noget seriøst i den forbindelse.
Veruca kaldes stadig Baruka i underteksterne
ligesom sidste gang, men i det mindste er
det da brugt konsekvent...
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Det nummer med at lamme Spike i starten af afsnittet har soldaterne også
gjort i slutningen af 'The Freshman' (57), hvor de fik fingre i en af vampyrerne
fra Sundays bande, som ellers nåede at slippe
væk da Buffy tog sig af dem.
Spike (James Marsters) er tilbage igen efter hans
besøg hos Angel i L.A, som han tog til efter
han fik klø af Buffy i 'The Harsh Light of Day' (59) i kampen om ringen, som gør vampyrer
usårlige.
 Oz snakker på The Bronze om han har set Giles' imponerende pladesamling, hvilket han gjorde i 'The Harsh Light of Day' (59).
Lige efter Willow opdager Oz og Veruca i
buret sammen, fortæller Oz at han ved hvordan det føles at opdage sin kæreste
sammen med en anden. Her tænker han på dengang han opdagede
Willow og Xander, der lå og kyssede hinanden
i 'Lovers Walk' (42) efter de var fanget og spærret inde
af Spike.
Buffy håber ikke at Willow tager hende som
sin rollemodel for at komme over sin sorg,
fordi dengang Buffy havde det sådan rejste hun væk og endte i helvede. Buffy tænker på dengang i 'Becoming - part 2' (34), hvor hun rejste væk fra Sunnydale
efter at have gjort det af med Angel og endte
i helvede i 'Anne' (35) inden hun kom hjem igen.
Buffy nævner over for Giles, at hun til Halloween også så soldater som ham hun stødte ind i ude i skoven, men
der troede hun bare det var nogle der var
klædt ud. Det var i 'Fear Itself' (60) hun så dem.
|
| Vidste du at... |
 Det var oprindeligt planlagt at historien
med Oz og Veruca skulle have varet betydeligt
længere inden Oz under alle omstændigheder
rejste væk til sidst, fordi Seth Green ønskede
at koncentrere sig om sin filmkarriere. Men
det var nødvendigt at fremrykke og afkorte
det hele, da Seth Green ønskede at forlade
serien tidligere end oprindeligt planlagt.
De to melodier som Shy spiller i dette afsnit
(i The Bronze i starten og under deres prøve
samme sted senere) er 'Dip' og 'Need to Destroy',
som i virkeligheden spilles af THC og findes
på deres album 'Adagio'.
|
| Citater |
(Buffy kæmper mod vampyren)
Buffy: You were thinking, what, a little helpless
coed before bed? You know very well, you
eat this late... You're gonna get heartburn.
Get it? Heartburn? - That's it? That's all
I get? One lame-ass vamp with no appreciation
for my painstakingly thought-out puns. I
don't think the forces of darkness are even
trying. I mean, you could make a little effort
here, you know? Give me something to work
with.
Spike: Watch your mouth, little girl. You should
know better than to tempt the fates that
way. 'Cause the big bad is back, And this
time, it's... Urrgh! Aaaahhh!
(Han lammes og slæbes væk af
soldaterne)
(I The Bronze)
Buffy: Right. So if college is so great, what are
we doing here and why is it more fun?
Willow: Because the bronze is nice and familiar.
It's like a big comfy blanky.
Oz: I was under the impression that I was your
big comfy blanky.
Willow: Aw, you're my person blanky. This is my
place blanky.
(Professor Walsh er tilfreds
med Buffys besvarelse)
Buffy: And she wants me to lead a discussion group
next class. That means more work, right?
Shouldn't she have a better reward system?
You know, like a cookie or a toy surprise
like at the dentist?
(Oz og Veruca er lige gået fra
bordet hvor
Willow sidder tilbage)
Buffy: Check out the rapid exits. Was it me?
Willow: Me. I don't speak musicianese. How come
you didn't tell me I look like a crazy birthday
cake in this shirt?
Buffy: I thought that was the point.
(Til Oz om at være en varulv)
Veruca: Maybe. Or maybe you just don't wanna admit
what happened to you. Maybe you just wanna
pretend like you're a regular guy.
Oz: Well, I am. I'm only a wolf 3 nights a month.
Veruca: Or you're a wolf all the time and this human
face is just your disguise.
(Giles keder sig og er glad for at se Buffy)
Giles: You come on business, I hope?
Buffy: Yes. Lucky for you, people may be in danger.
(Willow og Xander snakker sammen
om Oz)
Willow: But what if the girl wants to and the guy
doesn't? That's a bad sign, right?
Xander: Could be. Or the girl caught the guy in
one of the 7 annual minutes he's legitimately
too preoccupied to do it.
(Oz forsøger at lokke Veruca
ind i buret
til ham)
Veruca: So you're saying I should spend the whole
night with you... Alone... Locked in a cage.
Oz: You'll be safe.
Veruca: Not from you. Isn't that the point of this
cozy little arrangement? It's coming. Do
you feel it? It's like blood boiling.
Oz: I feel it.
(Willow ser Oz og Veruca i buret
sammen)
Oz: I know what you saw. It wasn't... I had
to. I had to lock her in there with me.
Willow: I bet.
Oz: She's like me. A wolf.
Willow: Well, I knew you two had a lot in common,
but... Don't touch me!
Oz: She was gonna hurt somebody. I didn't have
a choice.
Willow: But you did. You could've told somebody.
Your solution... Just put you two together
in a room all night?
Willow: But before this, when you were regular Oz,
you had feelings for her, didn't you?
Oz: No. I could sense something, but...
Willow: But you wanted her... Like in an animal
way? Like... More than you wanted me?
(Buffy forsøger at trøste Willow)
Buffy: Riley was right. The main thing is put the
blame where it belongs. Don't hurt yourself.
Willow: Uh-huh. Ok.
Buffy: You're ok?
Willow: I'm fine. I promise.
Buffy: I love you.
Willow: Put the blame where it belongs...
(Willow kan ikke få sig selv
til at gennemføre
hekseriet)
Veruca: Wow. For a minute there, I thought you might
actually play rough. Sometimes you have to,
you know? To keep what's yours, sometimes
you have to kill. How 'bout that? The sun's
almost down...
Oz: You wanna hurt me, hurt me. You leave her
out of this.
Veruca: How can I? She's the reason you're living
in cages. She's blinding you. When she's
gone, you'll be able to admit what you are.
Oz: You don't wanna find out what I am.
Veruca: You're an animal. Animals kill.
Oz: You're right. We kill.
Giles: You saved Willow.
Buffy: Right now she wishes I hadn't. Giles, I've
never seen her like this. It's like it hurts
too much to form words.
(Oz er ved at pakke)
Willow: What are you doing?
Oz: I'm going.
Willow: Now?
Oz: Mm-hmm.
Willow: That's your solution?
Oz: That's my decision.
Willow: Don't I get any say in this?
Oz: No. Veruca was right about something. The
wolf is inside me all the time, and I don't
know where that line is anymore between me
and it. And until I figure out what that
means, I shouldn't be around you... Or anybody.
Willow: Oz... Don't you love me?
Oz: My whole life... I've never loved anything
else.
|
|
