Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
70 |
| Dansk titel: |
Farvel, Iowa |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 20/5 2001 kl. 15.10 |
| Seertal TV2: |
99.000 |
Skrevet af Marti Noxon - Instrueret af David
Solomon |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 I Giles' lejlighed har Willow, Anya, Xander
og Giles svært ved at forstå hvorfor Walsh
forsøgte at få Buffy slået ihjel, da Buffy
fortæller om den fælde der blev lagt for
hende, men måske var hun med sine spørgsmål
kommet lidt for tæt på noget. Indtil de ved
nærmere, mener Buffy det er sikrest de går
i skjul i Xanders kælderværelse. I det samme
kommer Riley ind af døren, han er forvirret
over det der er sket og nægter at tro at
professor Walsh kunne finde på sådan noget.
Hans forvirring bliver ikke mindre, da han
opdager Spike - her har de længe ledt efter
ham og så har Buffy hele tiden vidst hvor
han var. Giles fortæller om de rygter han
har hørt om The Initiative, at de har en
skjult dagsorden og hele deres '314' projekt,
men oprevet afviser Riley på det kraftigste,
sådan noget foregår slet ikke der. Buffy
forsøger at berolige ham, men han har behov
for at være alene og tager afsted igen.
 Næste morgen, efter at have klumpet sig sammen
i Xanders kælderværelse natten igennem, hører
de en grusom nyhed i fjernsynet, en lille
dreng er stukket ned og maltrakteret! Chokeret
tror de det er den Polgara dæmon, som Buffy
tidligere var med til at indfange sammen
med The Initiative, der er sluppet fri, men
i virkeligheden er det Adams værk, det frygtindgydende
menneske/dæmon/maskine væsen Walsh har skabt!
Riley har strejfet rundt hele natten i et
forsøg på at samle tankerne, da han om morgenen
vender tilbage til kollegiet og chokeret
får at vide, at Walsh er død. I hovedkvarteret
er alle oprørte, men Dr. Angleman fortæller
dem ikke hvad der virkeligt er sket og om
Adam, men giver dem bare en historie om at
Polgara dæmonen er sluppet fri, men samtidig
beordrer han dem til at holde sig i
ro til et team fra Washington er kommet og
har lavet et intern undersøgelse. Men det
vælger Riley at ignorere og sammen med de
andre soldater tager de på jagt efter dæmonen
- denne gang er det ingen øvelse, det er
blodig alvor!
 Buffy opsøger Willy i hans bar, som er et
yndet samlingspunkt for dæmoner, vampyrer
og deslige, for at få lidt information om
den Polgara dæmon hun jager. Willy har dog
ikke noget nyt i den forbindelse, da Riley
i det samme træder ind af døren i fuldt kampuniform.
Han ved snart ikke hvad han skal tro om Buffy,
hvad er løgn og hvad er sandhed? Først skjuler
hun Spike for dem og nu omgåes hun dæmoner
i denne her bar. Buffy forsøger at tale ham
til fornuft, men han lytter slet ikke efter,
det ser nærmest ud til han er ved at bryde
fuldstændig sammen, han ryster ukontrolleret
og sveder kraftigt. Han trækker sin pistol
og truer med at skyde en gammel dame, til
sidst kommer han dog alligevel lidt til fornuft,
mens han fortvivlet spørger hvad der sker
med ham.
 Buffy får ham hjem i Xanders kælder, hvor
han er dybt forvirret og ved ikke længere
hvad han skal tro, hvem er de gode og de
onde? Hele hans verden er ved at falde fra
hinanden, måske er han en af de onde. Samtidig
er han ved at krase sin egen hånd til blods,
så Buffy binder sit tørklæde om hans hånd
og forsøger at ham til at sove, hvor han
efterhånden falder til ro, mens hun våger
over ham. Da Riley endelig sover, diskuterer
Buffy bekymret situationen med de andre.
Et eller andet påvirker Riley og det er ikke
kun sorgen over Walsh, derfor er de nødt
til at finde nogle svar og dem kan de finde
inde i The Initiatives hovedkvarter.
 Buffy og Xander går undercover, hun er klædt
ud som videnskabskvinde med briller og håret
sat op, mens Xander er hoppet i fuld kampuniform.
Sammen sniger de sig ind i Rileys kollegium,
hvor Buffys adgang til elevatoren til det
underjordiske hovedkvarter heldigvis stadig
gælder. Dernede hører de i det skjulte en
foruroligende samtale mellem Dr. Angleman
og en af de andre videnskabsmænd, han er
bekymret for soldaterne, pga. det kaos der
har været siden Walsh's død har de ikke fået
deres normale mad og dermed den medicin de
uden deres viden har fået. Det er ikke til
at vide hvad de kan finde på mens de lider
under abstinenserne. Heldigvis har de lokaliseret
de fleste, men mangler stadig Riley - og
han er den vigtigste.
 Dr. Angleman bruger sit adgangskort til at
komme ind i et sikret rum, men det lykkes
Buffy at holde døren inden den smækker helt
i. Hun tager fat i kraven på ham og forsøger
vredt at true ham til at fortælle hvad de
har gjort med Riley og derefter kan han fortsætte
med '314' projektet. I det samme dukker Riley
til deres store overraskelse op, han vågnede
efter Buffy var taget afsted og vil nu forsøge
at hjælpe hende. Angleman indrømmer at Walsh
forsøgte at få Buffy dræbt, men det var hendes
personlige vendetta pga. projektet, men ophidset
afbryder Riley dem, han ikke høre Walsh omtalt
på den måde. De får hende til at lyde som
en psykopat, det var hun ikke! Riley kan
tydeligvis ikke tænke klart under påvirkningen
af abstinenserne og er ved at komme i håndgemæng
med Buffy, da Adam i egen høje person pludselig
står i lokalet! De stirrer alle skræmt og
overrasket på den mærkelige skabning...
 Adam begynder at fortælle: Han ønskede at
finde ud af hvad er han, derfor kom han hjem
og fandt Walsh's notater på nogle disketter.
Han kommer en af dem i et diskdrev, han har
indbygget i brystet, og fortæller han er
stykket sammen af dele fra dæmoner, mennesker
og maskiner, designet af Walsh, hun kaldte
ham Adam og han kaldte hun mor. Riley vil
ikke høre på at Adam kalder Walsh mor, men
Adam lader sig ikke påvirke og fortsætter
i stedet med at fortælle om Riley. Walsh
skabte også ham, han har godt nok en biologisk
mor, men Walsh påvirkede ham og gav ham medicin,
så han blev stærkere, hun kaldte dem begge
sin børn, efter Adams mening er de derfor
brødre.
 Men nu har Riley fået nok og går til angreb
på Adam, uden store succes, Buffy og Xander
kommer til hjælp, men ingen af dem kan klare
sig mod ham og bliver let smidt til side.
Angleman forsøger at stikke af, men bliver
stukket ned af Adam, mens Riley igen kaster
sig over ham, men også han bliver stukket
i maven og falder om. Udenfor har soldaterne
i mellemtiden fundet ud af der sker et eller
andet og forsøger at komme ind i lokalet,
men da de endelig får døren skudt op er Adam
stille og roligt stukket af gennem en udluftningskanal.
Buffy sidder bøjet over den hårdt sårede
Riley og vil have ham på et hospital så hurtigt
så muligt. Det tager Rileys soldaterkammerater
sig af, men Buffy kan ikke komme med, det
er et militærhospital. Buffy protesterer,
men har ikke noget valg, da flere af dem
truende peger med gevær mod hende, så ulykkeligt
er hun nødt til at stå tilbage og se de bærer
afsted med Riley.
 Noget tid efter går Buffy og Willow og snakker
på universitets område. Buffy har stadig
ikke hørt fra Riley, men hun er bekymret
og sikker på han behøver hende, alt det han
har troet på er væk, han er helt alene, uden
at have noget at holde sig til. Men der har
hun ikke helt ret, på hospitalet ligger Riley
i sengen og knuger Buffys tørklæde i hånden...
|
| Kommentarer |
 Et stort spring fra sidste afsnit, det kan
slet ikke følge op på den spænding der blev
opbygget sidste gang, selvom det i realiteten
er en direkte fortsættelse - lidt af en fuser
i den forbindelse. Handlingen er ret tam,
nogle ville måske blive fristet til at kalde
den kedelig, men er tilgengæld meget dybsindigt
med omvæltninger i stride strømme, alle deres
illusioner rives op med rod, alt det de troede
og stolede på vælter, hvad er nu løgn og
hvad er sandhed?
 Ikke overraskende at handlingen er så dybsindig,
siden manuskriptet stammer fra Marti Noxons
hånd, hun har for vane at skrive følelsesladede
og dybe afsnit, som kræver lidt mere hjerne-
og hjerteaktivitet end de fleste afsnit,
bare tænk på 'Wild at Heart', 'The Prom' og specielt 'Dead Man's Party'. Denne gang er handlingen dog mere end almindeligt
dyb, Buffy siger faktisk selv hvad det hele
drejer sig om, da hun beskriver Rileys situation
med ordene: 'Hele hans verden falder fra
hinanden' - og det er overhovedet ikke overdrevet
viser det sig. Afsnit af denne type stiller
store krav til musikken, der virkeligt skal
underbygge stemningen og det åbner op for
Chris Beck virkelig kan brillere med sin
flotte musik, f.eks. de gange hvor Buffy
forsøger at trøste Riley og Willows og Taras
magi scene.
 Marc Blucas leverer denne gang en imponerende
præstation som Riley, der er ved at bryde
fuldstændig sammen, meget flot spillet. Specielt
i scenen i Willys bar og efterfølgende med
Buffy, er det meget flot at se hvordan han
spiller de psykiske og fysiske kvaler han
er i, man kan nærmest fornemme sveden og
de smerter der går gennem ham.
 En grusom og makaber ting Adam gør mod den
lille dreng, heldigvis ser vi ikke noget,
men hører kun om det, hvilket også er mere
end rigelig til man selv kan danne sine egne
billeder. Et eller andet er dog galt med
Adam og de ting han gør, han virker hverken
specielt frygtindgydende eller skærmende,
ret uheldigt eftersom det formentlig er det
der er meningen. Han er for uvirkelig, så
er det nemmere at forholde sig til mere jordnære
skurke som Spike (dengang han var ond), Drusilla,
Angelus og borgmesteren. Adam lange monolog
til sidst i hovedkvarteret falder lidt til
jorden, der kommer flere interessante ting
frem, bl.a. at Walsh opfattede både Adam
og Riley som sine børn og havde en helt fastlagt
plan med dem, men igen fænger det slet ikke.
Han har også en tredje diskette, som skulle
indeholde en beskrivelse af hele deres fremtid
(det kan man da ikke planlægge!) - gad vide
om den måske dukker op igen i et senere afsnit?
Så dukkede sandheden frem om alle soldaternes
forbavsende store styrke, de er uden deres
viden forsøgskaniner og dopingvrag hele bundet,
de skulle måske tænke på en karriere indenfor
professionel cykelsport, der ville de sikkert
straks føle sig hjemme. I sidste afsnit havde
de ret travlt med at fremhæve, at Riley tog
vitaminer på faste tidspunkter, men denne
gang er der kun snak om de har fået dopingen
gennem deres mad - det er altså noget rod.
Buffy indrømmer det var meningen at Riley
bare skulle være en helt almindelig kedelig
fyr, så må man nok sige hun har ramt lidt
ved siden af, men samtidig et underligt kriterium
at vælge kæreste efter, her går jeg naivt
rundt og tror det var hjertet der bestemte...
 Afsnittets flotteste scener er morgenen i
kælderen, hvor alle pigerne sidder pakket
ind i dyner og tæpper og ser tegnefilm, meget
hyggeligt at se på. Nogle meget rørende scener
hvor Buffy forsøger at trøste Riley, bl.a.
da hun sidder og våger over ham, inden han
uroligt falder i søvn og specielt slutscenen
er specielt rørende, hvor Riley helt alene
ligger i sengen på hospitalet, mens han knuger
Buffys halstørklæde i hånden, det eneste
holdepunkt han har tilbage. Utroligt så anderledes
Buffy ser ud, bare fordi hun sætter håret
op og tager briller på, da de sniger sig
ind i The Initiatives hovedkvarter, hun ligner
nærmest en striks lærerinde.
Hvad er lige det Tara gør, da hun sammen
med Willow forsøger sig med noget magi? Hun
saboterer jo bevidst seancen, jeg er efterhånden
meget overbevist om hun skjuler et eller
andet. Spike har fjernsyn i sin krypt, men
da han flyttede ud af Xanders værelse havde
han ellers travlt med at fortælle, at der
ikke findes strøm i en krypt (hvad skulle
man også bruge det til?).
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Hele afsnittet er i realiteten en direkte
fortsættelse af sidste afsnit, så der er naturligvis hentydninger til
mange ting derfra.
Giles nægter i første omgang at gemme sig
i Xanders kælderværelse, hvortil Spike bemærker
at det var godt nok for ham, men åbenbart ikke for Giles. I 'Hush' (66) blev Spike tvungen til at bo hos Xander,
da Giles fik besøg af sin veninde Olivia.
Spike forsøger sig først med samme accent
han brugte i 'Doomed' (67), men går endelig til bekendelse overfor
Riley og indrømmer at han er fange 17, som The Initiative har jaget siden han
undslap i 'The Initiative' (63).
Buffy og Giles fortæller Riley om de rygter
han har hørt om The Initiative og deres '314' projekt, som Ethan fortalte om i 'A New Man' (68).
Giles og Anya mundhugges lidt om morgenen
i Xanders kælderværelse, hvad Buffy beder
dem om at stoppe, da det minder hende om
scener fra hendes forældres ægteskab. Hendes forældre er skilt nu, men i 'Becoming - part 1' (33) så vi nogle eksempler på deres skænderier,
da der blev vist tilbageblik til dengang
Buffy netop havde fundet ud af hun var vampyrdræberen.
Da Giles slukker tv'et, ser vi hans tatovering på den ene arm 'The Mark of Eyghon/Eyghons
mærke', som havde stor betydning i 'The Dark
Age' (20).
Nyhedsrapporteren (spilles af Amy Powell), der fortæller nyheden
om den myrdede dreng i fjernsynet, var også
nyhedsrapporter i 'Consequences' (49), hvor hun fortalte om mordet på viceborgmesteren.
 Willy (Saverio Guerra) og hans bar 'Willys Place',
som førhen bare hed 'Willys bar', var seneste
med i 'The Zeppo' (47), hvor han blev gennembanket af nogle
kvindelige dæmon, der forsøgte at genåbne
Helvedes Gab og frembringe Apokalypsen, hvad
han selv nævner som grunden til han har lavet
nogle ændringer i sit liv.
Igen hentydes der kort til Xander militær erfaring, som begrundelse for han skal til med at
snige sig ind i The Initiatives hovedkvarter.
Denne erfaring stammer fra dengang han blev
forvandlet til elitesoldat i 'Halloween'
(18).
|
| Vidste du at... |
 Den 'Yummy Sushi' pyjamas Buffy har på om
morgenen i Xanders kælder, findes faktisk
i virkeligheden og kan ses (og købes) på
'The Cat's Pajamas' hjemmeside, hvor de endda nævner at den
har været med i Buffy (og forskellige andre
serier). I 'Beer Bad' brugte Buffy også en pyjamas (med sommerfugle
på) fra samme firma.
Lou Reeds 'Romeo Has Juliette' høres i Willys
bar, da Buffy træder ind.
|
| Citater |
(Om Riley)
Buffy: No! No, Maggie made sure that he was nowhere
around when she sent me on this very special
make Buffy dead assignment.
Xander: Storm the Initiative. Yeah let's take on
those suckers.
Buffy: I was thinking more that we'd hide.
Xander: Oh thank God.
(Om Xanders kælder)
Giles: Absolutely not! I will not squat in that
dank hole.
Spike: What, it was good enough for me, but you're
above it all?
Giles: Precisely. Besides I-I don't see why we
can't stay right where we are. Pfft. It's
very unlikely that those Initiative boys
are going to come round here to look for
uh...
(Riley kommer ind af døren)
Riley: Buffy! God Buffy are you ok? What happened?
Buffy: You know?
Riley: I know something went down. umph. Tell me.
Buffy: Maggie tried to kill me.
Anya: It didn't work, but they're all upset anyway.
Spike: Bugger it. I'm your guy.
Buffy: This is Spike. He's um... It's a really
long story b-but he's not bad anymore.
Spike: Hey! What am I, a bleeding broken record?
I'm bad it's just I can't bite anymore. Thanks
to you wankers.
(De ser tegnefilm)
Buffy: That would never happen.
Willow: Well, no Buff, that's why they call them
cartoons, not documentaries.
(Om Riley)
Buffy: I don't know. It just seems like things
could get heavier. His whole world's falling
apart.
Anya: And after everything you've been through
with Angel. You really should get yourself
a boring boyfriend. Like Xander. You can't
have Xander!
Buffy: That was the idea. Riley was supposed to
be Mr. Joe Guy. We were going to do dumb
things like hold hands through the daises
going tra-la-la.
Buffy: It's too late anyway - I'm already at the
I hurt when he hurts, I smile when he smiles
stage.
Anya: I hate that part.
Buffy: I'll just have to make it work!
Buffy: You guys research the Polgara demon. I want
to know where it is. When I find it I'm going
to make him pay for taking that kid's life,
I'll make him die in ways he can't even imagine...
That probably would have sounded more commanding
if I wasn't wearing my yummy sushi pajamas.
Riley: Maggie's dead. Happy now?
Buffy: How can you ask me that? Of course I'm not
happy. What happened?
Riley: That's classified.
Buffy: Classifie... The Polgara. It got her and
escaped. Didn't it? I'm gonna find it. I'm
gonna find it and destroy it. And then you
can stop asking me how happy all this death
makes me.
Buffy: I'm going to have to punch you aren't I?
Willy: Just once and it don't have to hurt, just
make it look good.
Willy: Ohhh. Oww.
Buffy: Not yet. I haven't touched you
Willy: Sorry right, right, g-go ahead.
(Riley kommer ind af døren)
Buffy: What are you doing here? Following me?
Riley: You told me you were tracking the Polgara
demon, I thought I'd help. But now I see
you're not hunting demons you're socializing
with them. Again! I thought you were supposed
to be killing these things not buying them
drinks.
Riley: I mean who do you believe? First it sounds
like lies, then it sounds like truth.
Riley: I thought I knew, but I don't. I don't know
anything.
Buffy: Sshhh. You're sick. Once you get some rest...
Riley: No. Buffy. I don't know... anything. I don't
know what's going on. Who the bad guys are.
Maybe I'm the bad guy. Maybe I'm the thing
you should kill.
Xander: So what's the plan?
Buffy: Giles, Anya keep researching. Xander, you
and I are going undercover.
Anya: Hey! Remember before. No Xander! Not in
a boyfriend way or a lead him to a certain
death way.
Buffy: Sorry, I'm the only one that can pass the
retinal scan.
Xander: The. Ewww. I don't wanna see that.
Buffy: Retinal. Scan. Xander. Well we'll know in
a few seconds if my clearance is still good.
Xander: Or if we're about to die at the hands of
fifty grief filled military goons.
Stemme: Retinal scan recorded. Summers, Buffy.
Xander: Why am I not entirely comforted by the arrival
of the man-sized microwave?
Buffy: (til dr. Angleman) Now I don't generally
like to kill humans. But I've learned that
it pays to be flexible in life.
Riley: Monitors are non-functional at this time,
sir. Went down about ten minutes ago.
Buffy: What! I didn't do that.
Xander: Thank god for small favors and we'll worry
about the details later, hunh, Buff?
Riley: Maggie's not my mother! I have a mother!
A real...
Adam: A birth mother. Yes. But after you met Maggie,
she was the one who shaped your basic operating
system. She taught you how to think, how
to feel. She fed you chemicals to make you
stronger - your mind and body. She said that
you and I were her favorite children. Her
art. That makes us brothers. Family.
Riley: I'll kill you!!!
Adam: You won't. You haven't been programmed to.
Riley: I cannot be programmed! I'm a man!
(Riley er såret)
Buffy: He needs to go to a hospital.
Forrest: We'll take it from here.
Buffy: I'm going with him.
Forrest: It's a military hospital
Buffy: No.
Forrest: Back off. We take care of our own around
here, understand!
Xander: Buffy.
Forrest: Escort them out.
Riley: Buffy...
Willow: No word from Riley?
Buffy: Nothing. The Initiative probably has him
locked in some medical ward. There's no way
I can get near him until I come up with a
better plan than just storming in and getting
us all shot.
Willow: Yeah, you might want to work the kinks out
of that one.
Willow: There's gotta be a flaw.
Buffy: I think the part where he's pure evil and
kills randomly was an oversight.
Buffy: I never should have let them take Riley.
I need to be with him.
Willow: I'm sure he's ok.
Buffy: There's no way he can be. Everything's he's
ever believed in has been taken away. He's
alone. He has nothing to hold on to.
|
|
