Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
71 |
| Dansk titel: |
Dette års mode |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 27/5 2001 kl. 15.15 |
| Seertal TV2: |
109.000 |
Skrevet af Douglas Petrie - Instrueret af
Michael Gershman |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 I Xanders kælderværelse er Buffy bekymret,
både over at Adam stadig er løs, men sandelig
også for Riley, som hun ikke har hørt noget
fra siden han blev såret og indlagt på et
af The Initiatives militærhospitaler, hun
ved ikke hvad de gør ved ham. På hospitalet
går det meget bedre med Riley, faktisk så
godt at han er på vej ud og hen til Buffy.
Men undervejs møder han Forrest, som ikke
direkte holder ham tilbage, men ikke er meget
for han går, i disse tider skulle de i stedet
holde sammen, men Riley er afvisende. Imens
er Buffy ved at planlægge hvordan de skal
få Riley ud, hun regner med at bruge magt
denne gang, da Riley til alles store overraskelse
og Buffy store glæde står i døren. Buffy
omfavner ham lykkeligt, nu når Riley er der
kan de klare alt hvad der komme mod dem...
 På byens hospital har Faith ligget i koma
de sidste otte måneder, efter hendes opgør
mod Buffy, men er nu begyndt at få nogle
mærkelige drømme om hendes selv, Buffy og
borgmesteren. Hun drømmer om en lykkelig
skovtur sammen med borgmesteren, der abrupt
bliver afbrudt da Buffy pludselig kommer
og koldblodigt stikker borgmesteren ned med
en stor kniv, derefter går hun efter
Faith, som dog flygter. Drømmen fortsætter
med hun flygter tværs over en mørk kirkegård,
men falder ned i en åben grav, mens Buffy
stille og roligt kommer nærmere med kniven
i hånden og springer ned til hende. Der er
helt stille et øjeblik inden Faith kravler
alene op af graven, mens det lyner og tordner
og regnen strømmer ned, hun har overvundet
Buffy. På hospitalet står Faith i det samme
øjnene op - hun er vågnet af sin koma!
 I første omgang er Faith forvirret, hvad
er der sket og hvad laver hun der, mens hun
går gennem de mennesketomme gange. Der møder
hun en ung kvinde, en gæst som har forvildet
sig hen i den del af hospitalet, hun kan
fortælle lidt om hvad dag det i det hele
taget er, hvad der skete på skolen og at
borgmesteren er dø. Klippet efter er Faith
på vej ud af hospitalet i nattens mulm og
mørke, hun har slået kvinden ned og taget
hendes tøj! Kort tid efter på hospitalet
har de opdaget at Faiths seng er tom og har
tilkaldt en kriminalbetjent. Betjenten kan
ikke forstå der ingen overvågning var, men
den ansvarlige doktor forsikrer, at det var
helt umuligt at hun nogensinde kunne vågne
igen. Efter de alle er gået igen, tager sygeplejersken,
som har passet Faith under hendes koma, telefonen
og giver en kort besked 'det er sket, send
teamet'...
 I første omgang strejfer Faith på må og få
forvirret rundt i byen, inden hun ender ved
Giles' lejlighed og kigger ind af vinduet.
Indenfor er de ved at diskuttere, hvad de
skal gøre med Adam, da telefonen ringer.
Det er til Buffy fra hospitalet med besked
om at Faith er vågnet. De er alle både overrasket
og bekymret, tidspunktet kunne næsten ikke
være værre, som om de ikke har nok med Adam.
I første omgang ved de ikke rigtigt hvad
de skal gøre, men vil i stedet vente og se
hvad hun finder på. Og Faith holder sig ikke
tilbage, næste dag går Buffy og Willow udenfor
universitetet og snakker om netop Faith,
da hun pludselig står der i egen høje person
- ansigt til ansigt med Buffy!
 I første omgang er det kun fornærmelser der
flyver gennem luften, snart hører de dog
politisirener komme nærmere og de ryger i
toterne på hinanden. Men kampen varer dog
ikke længe, da politiet når frem er Faith
nødt til at flygte, men inden da forsikrer
hun Buffy om, at hun nok skal få sin hævn
for det hun har gjort mod hende. Om aftenen
går Faith rundt i byen og forsøger at skjule
sig for politiet, som talstærkt patruljerer,
da der pludselig træder en dæmon ud af mærket
og siger hendes navn. Mere når den dog ikke
at sige, før Faith brækker halsen på den.
På sig har den en stor brun kuvert med et
videobånd og en lille æske, en sidste gave
fra borgmesteren. Faith bliver trist til
mode, da hun ser videobåndet hvor borgmesteren
har indspillet en sidste hilsen til hende,
men han har efterladt en ting til hende,
som kan blive til stor hjælp for hende, i
æsken ligger nemlig en mærkelig lille tingest
til at tage på den ene hånd.
Buffy og Riley er alene på hans værelse,
hvor han dog ikke helt kan forstå hvorfor
hun er så foruroliget og nervøs over Faith,
hvad er det Faith i det hele taget har gjort
mod hende? Buffy undviger spørgsmålet, hun
har ikke lige lyst til at fortælle hele historien
med Angel nu, men Riley kan godt fornemme
hun skjuler noget. Buffy fortæller bare at
Faith er skør og overbevist om hun har ødelagt
hendes liv og derfor er Faith ude efter hende
og dem hun elsker. Og Buffy har helt ret,
da det senere banker på døren hjemme hos
Buffy og hendes mor går ud for at lukke op
- der står Faith, siger hej og slår uden
at blinke den forbavsede Joyce i gulvet!
 Joyce sidder stille på sengen i soveværelset,
mens Faith cirkler rundt i værelset og truer
hende. Faith er overbevist om, at Joyce inderst
inde regner med at Buffy snart dukker op
og redder hende, men det tror Faith ikke
på. Hun har fundet en masse breve til Buffy,
der bare ligger og venter på hende, så det
tyder på hun ikke har været hjemme længe,
Buffy er formentligt alt for optaget af sit
eget liv til at bekymre sig om sin mor. Faith
tager en kniv og går truende hen mod Joyce,
da Buffy i det samme springer gennem vinduet
og vælter Faith om på gulvet! Kampen raser
og snart falder de begge ned af trappen og
ned i stuen, hvor de kæmper videre, mens
Joyce ringer efter politiet.
 Hurtigt når politiet frem, mens kampen raser
videre i stuen, hvor Faith i et øjebliks
pause får taget borgmesterens tingest på
den ene hånd. Hun tager fat i Buffys hånd
og trykker deres hænder sammen, da apparatet
begynder at lyse og der går et ryk gennem
deres krop. Et kort øjeblik står de overrasket
og ser på hinanden, inden Buffy slår Faith
ud, tager tingesten og smadrer den på gulvet.
Hun står og ser tilfreds ned på Faith, der
ligger bevidstløs på gulvet, mens Joyce kommer
ned oppefra og spørger om hun er ok. Buffys
svar er bare 'Superduper' ('Five by Five')
med et skævt lille smil - en bemærkning Faith
altid plejer at bruge...!
Fortsættelse følger...
|
| Kommentarer |
 Så er Faith tilbage, hvor hun vågner efter
nogle mærkelige, men meget flotte drømme.
Ikke det mindste har forandret sig, hun er
stadig ligeså ondskabsfuld og psykopatisk
som altid og oveni det hele nu yderligere
opsat på hævn - så kan det jo ikke undgå
at blive godt og spændende. Et actionpræget
afsnit med mange flotte billeder, noget meget
iørefaldende og smukt musik og en mystisk
slutning.
 Igen et dobbeltafsnit, det har vi ellers
lige haft, men det er åbenbart nogle lange
historier forfatterne har på hjertet for
tiden. Men det tegner spændende for det næste
afsnit, både med Faiths lille maginummer
til sidst (se selv foromtale til næste afsnit,
hvis du undrer dig over hvad der egentlig
skete) og de mystisk mænd, der ankommer i
helikopter og som Giles åbenbart kender.
 Faiths drømme er ligeså flotte, som de er
fascinerende og underlige. Instruktøren Michael
Gershman får skabt nogle virkeligt flotte
billeder i drømmene, ligesom han gjorde i
'Passion', noget han ellers har haft meget svært ved
at leve op til i de afsnit han har instrueret
efterfølgende, men denne gang får han virkeligt
taget revanche for det. Buffys og Faiths
fælles sengeredning i starten er visuelt
smuk at se på, mens den senere drøm med kirkegården
og graven er meget symbolsk. Buffy starter
med at myrde det eneste Faith har kært, nemlig
borgmesteren og Faith kan ikke slippe fra
Buffy, selvom hun løber alt det hun kan og
falder fortvivlet ned i graven, mens Buffy
iskoldt springer efter hende. Men det er
kun Faith der kommer op igen, hun har mentalt
overvundet Buffy og truslen fra hende, står
nu meget flot i silende regn, lyn og torden,
inden hun slår øjnene op - Faith er tilbage!
 Musikken er usædvanligt iørefaldende, normalt
har den tendens til at blænde i med baggrunden
og bare fremhæve stemningen, hvad der i realiteten
også er meningen. Men denne gang træder den
tydeligt frem i mange scener, dyster da Faith
går gennem byen, dramatisk under Buffys og
Faiths kampe og romantisk når Riley og Buffy
er alene sammen. Virkeligt smukt og fornemt
arbejde af komponisten Chris Beck - hvorfor
får Fox ikke snart taget sig sammen og udgiver
et soundtrack med hans musik...?
 Faiths drømme er som nævnt afsnittets flotteste
scener, men det er dejligt romantisk at se
Buffy og Riley lykkeligt sammen igen på hendes
værelse, mens luften er tyk af mistro og
had i scenen på universitetet, hvor Buffy
og Faith endeligt møder hinanden igen. Spillet
mellem Buffy og Faith er virkeligt flot og
intenst og bringer det bedste frem i begge
skuespillere, to ligeværdige modstandere,
der ansigt til ansigt og bekriger hinanden
både psykisk og fysisk. Til gengæld er scenen,
hvor Buffy kommer ind gennem vinduet og i
sidste øjeblik redder sin mor, meget klicheagtigt.
Men det bliver den ikke dårlig af, det lykkes
dem at trække det så længe, at det faktisk
bliver overraskende at Buffy dukker op, at
hun i det hele taget stadig tænker på sin
mor i den nuværende situation.
 Borgmesteren er ligeså tosset som altid,
mens Spike minder dem om, at han faktisk
stadig hader hele kliken, hvis de skulle
have glemt det. Og det er der faktisk en
tendens til vi gør, så meget rart med sådan
en lille reminder. Det er ellers ikke meget
vi ser til Spike denne gang, Tara er kun
med i en enkelt scene, Adam holder sig i
baggrunden, mens Anya slet ikke er med -
hendes kommentarer er ellers altid guld værd.
En vampyrdræber er tydeligvis ikke som andre
almindelige mennesker, for så ville Faith
være fuldstændig svag efter at ligge stille
i 8 måneder, men hun er frisk og ved fuld
styrke fra dag 1.
Det lykkes rigtigt en af lydmedarbejderne
at komme i fokus i dette afsnit. I scenen
i parken, hvor Buffy, Willow og Xander finder
Adams dæmon 'kunstværk', går Buffy på et
tidspunkt alene, mens kameraet følger hende.
Midt i det hele står en af lydmedarbejderne
pludselig i baggrunden med en lang stang,
formentligt med en mikrofon i enden. Godt
nok er vedkommende delvist skjult i mørket,
men det er altså stadig tydeligt og ret unormalt
sådan at stå midt i billedet. Og endnu en
ting, efter Buffys og Faith korte sammentræf
på universitetet, flygter Faith ved at springe
over en mur og forsvinde ind i parken. Men
denne mur er tydeligvis falsk, da den faktisk
bevæger sig lidt, da Faith springer op af
den - en ret unormal opførsel for en
murstensmur.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Der er gensyn med en del personer,
der ikke
har været med i et stykke tid:
- Faith (Eliza Dushku), der har ligget i koma siden
'Graduation Day - part 2' (56) efter en kamp mod Buffy, der bl.a.
gav hende en kniv i maven, som der hentydes
til et par gange, det er den samme kniv Buffy
render rundt med i drømmene
 Borgmesteren (Harry Groener), der blev sprunget godt
og grundigt i luften sammen med hele skolen
under det store opgør i 'Graduation Day - part 2', hvor han forvandlede sig til en kæmpestor
slangelignende dæmon (den lille slange i
drømmen kan godt være et symbol på det).
Det er den tragiske begivenhed kvinden på
hospitalet fortæller om til Faith.
- Buffys mor Joyce (Kristine Sutherland) har ikke været ret
meget med i denne sæson, hun havde sidst
en lille optræden i 'Fear Itself' (60)
Det våben Xander uden større held forsøger
at reparere i starten, er det defekte våben Buffy fik med på sin mission i 'The I in Team' (69), den mission det ikke var meningen
hun skulle vende tilbage fra.
Buffy snakker med Riley om at stå på egne
ben og ikke tage mod ordre fra nogen, hun
fortæller at hun engang tog mod ordre fra Rådet, men brød med dem. Det var i 'Graduation Day - part 1' (55) hun brød med Rådet og Wesley, da de
ikke ville være med til at redde Angel.
Da de får besked om at Faith er vågen, diskuterer
de var de skal gøre med hende. En af mulighederne
er at overgive hende til Rådet, men det bliver hurtigt forkastet, da det
er det samme som at kaste bensin på bålet.
De tænker på 'Consequences' (49) hvor Rådet forsøgte at tage sig af
Faith og bringe hende til England, men det
gik slet ikke, tværtimod undslap hun fra
dem og gik i ledtogt med borgmesteren.
Giles og Xander går rundt i de mørke gader
og leder efter Faith, mens Xander fortæller
at han og Faith har en slags fortiden sammen. Han tænker på 'The Zeppo' (47), hvor de bl.a. endte i sengen sammen.
Under den afsluttende kamp mellem Buffy og
Faith spørger Buffy, om Faith nu er ude efter kæresten igen, da hun nævner Riley. Buffy tænker på dengang
i 'Enemies' (51), hvor Faith lagde kraftigt an på Angel
og et kort øjeblik så ud til at have held
med det, da hun vha. magi fik Angel til at
miste sjælen, men det hele var kun skuespil
fra Angels side af.
|
| Vidste du at... |
I drømmen i starten, hvor Buffy og Faith
i fællesskab ordner sengen, siger Faith bl.a.
'Lillesøster kommer på besøg, du skal nå
så meget, inden hun kommer' ('Little sis coming. I know. So much to do
before she gets here'). Noget lignende sagde hun i en tilsvarende
drøm i 'Graduation Day - part 2', og faktisk er det en hentydning til noget
der sker et godt stykke ud i fremtiden, nemlig
først i 5. sæson.
Det diskutteres meget hvad Faiths udtryk
'Five by five' (på dansk oversat til superduper)
egentlig stammer fra, men man kan ikke rigtig
blive enig. Det bedste bud indtil nu er at
det stammer fra det amerikanske militær,
hvor det betyder at et radiosignal/forbindelse
er klar og tydelig.
På hospitalet får Faith at vide, at det er
den 25. februar. Dette afsnit blev første
gang vist på amerikansk tv den 22. februar
2000.
|
| Citater |
Willow: Well, why don't we experiment? Press some
buttons, see what happens.
Giles: I'd like to veto that.
Xander: Second. It's called a blaster, Will, a word
that tends to discourage experimentation.
Now, if it were called the Orgazmater, I'd
be the first to try your basic button press
approach.
Buffy: Just tell me. Can you repair it or not?
Xander: I'm working on it, I'm working on it. I
blow a whole in my mom's exterior patch then
the neighbours will not be pleased.
Forrest: (til Riley) The shish kebab that walks like
a man. Looks like you're feeling better.
Walking around, threatening people and all
that.
Forrest: Hey! In case you failed to notice, we're
in a world of hurt around here. Now's the
time for us to band together, not go flying
off our separate ways.
Graham: Forrest has a point, Riley.
Forrest: We have a problem, we deal with that problem.
You know, the most important part of the
equation now is that we keep said problem
within the family.
Riley: Family? Is that what we are?
(Efter at have opdaget Adams
dæmon 'kunstværk')
Buffy: I've never seen anything like that.
Xander: And I can go a long healthy stretch without
seeing anything like that again.
Willow: It had to be Adam who killed it, but why?
Buffy: He's studying biology. Human, demon, whoever
he can get his hands on and take apart.
Willow: He's finding out what makes things work.
Xander: I really don't want to be around for the
final exam.
Xander: Question: Will hiding in a cavern with stockpiled
chocolate goods be any part of this plan?
Buffy: No.
Xander: (til Willow) Told you.
Buffy: How did you get out?
Riley: I walked.
Willow: They didn't try to stop you?
Riley: Oh, they did. Repeatedly. But then I told
them they couldn't keep me without a major
ass-kicking, one way or another. So here
I am.
Xander: That's.....great... Riley, and y'know...
there's no polite way to ask you this, but...
uh.... did they put a chip in your brain?
Buffy: (til Riley) You're here. Whatever comes,
we can handle.
Riley: Give me an order. That's what I do isn't
it? Follow orders.
Buffy: You don't have to.
Riley: Don't I? All my life that's what I've been
groomed to do. They say jump, I ask "How
high?", I get the job done. Just don't
know if it's the right job anymore.
Riley: What're you doing?
Buffy: I am looking for brain washy chips in your
head.
Riley: Heh....finding any?
Buffy: Not sure. But I should probably keep looking
just in case.
(Om Adam)
Willow: When he's not making performance art out
of other demons, that is.
Buffy: Okay, what's he charging up for?
Xander: Based on the clues, I'll go with killing
spree.
Riley: And that's a best case scenario.
(Faith er vågen)
Xander: I'd say this qualifies for a "Worst
Timing Ever" award.
Willow: What do we do?
Giles: Well, we have to find her.
Willow: What about Adam?
Xander: I'd hate to see the pursuit of a homicidal
lunatic get in the way of persuing a homicidal
lunatic.
Willow: Oooh! I have an idea! Beat the crap out
of her!
Xander: Good plan.
(Hvad Buffy fortæller Riley om
Faith)
Willow: What did you tell him?
Buffy: The truth? That she's my wacky identical
cousin from England, and whenever she visits
hi-jinks ensue?
Willow: It's good you guys have such an honest relationship.
Buffy: No, I told him the story. I vagued up a
few bits, but no flat-out lies.
Willow: That's fair. How'd you handle the Angel-y
parts?
Buffy: I did some editing. It's not that I'm trying
to hide anything from Riley, it's just that's
a longer conversation, and I had a Faith-hunt
to do.
 Buffy: I've been looking for you.
Faith: I've been standing still for eight months,
B. How hard did you look?
Buffy: Are you alright?
Faith: Five-by-five. It's that thing about a coma.
Wake up all rested and rejuvinated. And ready
for payback.
Faith: (til Buffy) You took my life, B. Payback's
a bitch.
Willow: Thanks for coming with. Hunting for a psychopathic
superbitch is definitely in the above and
beyond category.
Tara: It's okay, really. So, what do we do if
we find her?
Willow: Run, flee, maybe skedadlle. We're not here
to engage. This is strictly recon - What?
Tara: You said "recon". You're like
"Cool Monster Fighter"!
Willow: Well, technically, Faith isn't a monster.
And as far as fighting, I'd be lucky to bruise
her fist with my face.
Spike: Is this bird after you?
Xander: In a bad way, yeah.
Spike: Tell you what I'll do then. I'll head out,
find this girl, tell her exactly where you
are and then watch as she kills you... Can't
any one of your damn little Scooby club at
least try to remember that I hate you all?
Just because I can't do the damage myself
doesn't stop me from aiming a loose cannon
your way.
Xander: We're dumb.
Borgmesteren: (til Faith) By now I bet you're feeling
very much alone. But you're never alone.
You'll always have me.
Riley: Okay, I get it. Faith bad. Do I look like
I'm arguing?
Buffy: Not yet. But you always make that innocent
face right before you start.
Riley: Figured it out, huh? Damn. It took my mom
twelve years to catch that one.
Buffy: Riley, this isn't a joke. There's a criminally
insane woman out there with super-powers
who thinks I'm responsible for ruining her
life. I know Faith. She'll come after me
and she'll come after the people I love.
(Faith truer Joyce)
Faith: Don't tell me you don't see it Joyce. You've
served you purpose, squirted out the kids,
raised her up, and now you might as well
be dead. Nobody cares, nobody remembers,
especially not Buffy fabulous superhero.
Sooner or later you're going to have to face
it. She was over us a long time ago Joyce.
Too busy climbing onto her new boytoy to
give a single though to the people that matter.
I mean, you're her mother, and she just leaves
you hear to die.
(Buffy springer ind gennem vinduet)
Buffy: Hi mom.
Joyce: Hi honey.
Buffy: Going for the boyfriend again? That's tired.
Faith: Just something to remember me by once I've
moved on.
Buffy: Ever occur to you, Faith, that the reason
we forgot you is because we wanted to?
(Buffy har slået Faith ud)
Buffy: She's their problem now.
Joyce: You sure you're okay?
Buffy: Five-by-five.
|
|
