BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 08-01-02

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater

The Replacement


Episode: 81
Dansk titel: Stedfortræder
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 21/10 2001 kl. 15.10
Seertal TV2: 156.000

Skrevet af Jane Espenson - Instrueret af James A. Contner
Seernes mening
Gennemsnit: 3.7









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Dobbelt Xander

Allerede inden hans nye forretning er åbnet, bliver Giles overfaldet af en dæmon, som dog kun er interesseret i vampyrdræberen og eftersom Buffy ikke er der, forsvinder den hurtigt igen. Det lykkes kliken at opspore dæmonen til lossepladsen, hvor til det kommer til en konfrontation og Xander bliver ramt, dog ikke værre end han forslået kan følge dem hjem. Forvirret vågner Xander næste morgen i en bunke affald på lossepladsen og hans forvirring bliver ikke mindre, da han når hjem og ser sig selv gennem vinduet! Der er nu to Xander'ere, nøjagtig ens, ikke engang vennerne eller Giles bemærker noget og da de to endelig mødes, tror alle den almindelige Xander er en dæmon i forklædning!


  



Resumé

Xander er træt af at bo i kælderen under hans forældres hus og er derfor ude og kigge på en stor og flot lejlighed sammen med vennerne. Manageren viser frem og de er alle imponeret over den, Anya er sågar indstillet på Xander skal tage den, ligegyldigt hvad den end koster i leje. Xander trækker dog Anya til side og forsøger at forklare hende, at han altså ikke har råd, men det bliver hun vred over at høre, hun er pludselig så utålmodig efter, der skal til at ske noget i deres liv. Så da alt kommer til alt udfylder han alligevel ansøgningsformularen.

I mellemtiden er Giles ved at rydde op i sin nye forretning, da han vender sig om og til sin overraskelse står ansigt til ansigt med en stor skræmmende dæmon. Han forsøger at forsvare sig med en tung statue, men hans slag gør ingen indtryk på dæmon, som bare smider han til side. Den er dog kun interesseret i vampyrdræberen og siden hun ikke er der, går den bare igen! Kort tid efter er Buffy og de andre kommet til og Giles fortæller om sin ubehagelige oplevelse med dæmonen. Efter nogen søgen i nogle af de gamle bøger, finde han lidt om dæmonen, den kaldes Toth, er altid meget fokuseret på sit mål og noget tyder på den nu er fokuseret på Buffy.

Udfra dæmonens meget karakteristiske stank, har de mistanke om den måske kan findes på en losseplads. Og der har de helt ret, om aftenen opsøger de byens losseplads og snart står dæmonen overfor dem, den har en underlig stok i hånden, hvorfra den skyder noget der ligner ildkugler efter Buffy. Xander skubber hende til side, i stedet bliver han selv ramt og flyver baglænds ind i affaldet, hvor de andre bekymret kommer til og får ham hjulpet ud. Heldigvis er der ikke sket noget med Xander, han er kun lidt forslået og i mellemtiden er dæmonen forsvundet, så de begiver sig hjemad igen. Men da de er gået, ser man Xander ligge bevidstløs længere ind i affaldsbunken, pludselig er der to af dem!

Næste morgen vågner Xander ude på lossepladsen, meget forundret over hvad han laver der. Men det bliver værre, da han endelig når hjem er døren låst og ind af vinduet kan han til sin rædsel se sig selv tage tøj på og gøre klar til at gå på arbejde! Desperat forsøger han at ringe til Buffy fra den nærmeste telefonboks, men netop da han får forbindelse ser han den anden Xander komme forbi og følger i stedet efter ham. Den anden Xander fortsætter bare på den almindelige Xanders job på byggepladsen, som om han altid har gjort det, men efter kort tid bliver han kaldt ind til samtale hos chefen. Det fryder Xander, nu kan svindleren prøve hvordan det er at blive fyret, men til hans store forundring bliver han i stedet fastansat og sågar forfremmet. Under hele samtalen har dobbeltgængeren siddet med en lille metalskive i hånden og reflekteret lyset op i ansigtet på chefen, så Xander er overbevist om den er årsagen.

Den anden Xander tilbage i lejligheden om aftenen og underskriver lejekontrakten, det har han råd til nu han er blevet forfremmet, mens Xander lytter med udenfor døren. Da det er på plads ringer han til Anya og beder hende hemmelighedsfuldt komme over senere, der er noget han vil vise hende. Kort tid efter forlader han lejligheden og i gangen står de to Xandere for første gang ansigt til ansigt, de er nøjagtig ens, kun er den andet mere velklædt og veltalende end Xander normalt plejer at være. Men dobbeltgængeren reagerer hurtigt og slår Xander i gulvet, mens han overrasket skynder sig væk. Desperat tager Xander hjem til Giles for at få hjælp, men gennem vinduet ser han skrækslagen den anden Xander er kommet først og Buffy, Riley og Giles tror han er den rigtige Xander og lover at hjælpe ham! De er alle, inkl. dobbeltgængeren, overbevist om den anden er dæmonen, så Buffy vil gå på jagt efter den.

Som en sidste mulighed opsøger Xander nu Willow, hun er forundret over at se ham, men så får hun hele historien om dobbeltgængeren, der er løs. Hun er forbavset, men tror ham og lover at hjælpe. Xander er dog ved at give helt op, hans dobbeltgænger lever hans liv og klarer sig meget bedre end han selv har gjort, han er en taber, så kan den anden ligeså godt overtage hans liv. Men så kommer han i tanke om Anya, hende må dobbeltgængeren aldrig får, derfor stormer han ud af døren, da han husker den aftale den anden lavede med hende senere på aftenen. Anya er dog ikke længere hjemme hos sig selv, hun er allerede taget over til lejligheden, hvor hun mødes med dobbeltgængeren. Dobbeltgængeren betror hende, at han har taget lejligheden for hendes skyld og de sidder på gulvet og kysser, da Xander pludselig stormer ophidset ind af døren. Dobbeltgængeren tror Xander er dæmonen og Anya er i første omgang forvirret, men holder sig i sidste ende alligevel til dobbeltgængeren.

I mellemtiden er Willow tager hjem til Giles og forsøger overbevise de andre om, at ham de mødte i virkeligheden var den forkert Xander. De må indrømme han virkede selvsikker, ikke helt som Xander normalt plejer at være og snart finder Giles noget i en af bøgerne. Ingen af Xanderne er en dæmon, de er begge Xander, bare delt i to, en del med hans svage sider og en med hans stærke sider. Dæmonen forsøgte at dele Buffy i to, den almindelige svage Buffy og vampyrdræber Buffy, så kunne han let dræbe den svage Buffy og siden de to dele ikke kan eksistere uden hinanden, ville den anden del også dø - hvis der sker noget med den ene Xander, dør begge to! Tibage i lejligheden forsøger Xander stadigvæk at overbevise Anya om han er den rigtige, men da det ikke lykkes trækker han en pistol og truer med at skyde dobbeltgængeren!

I lejligheden udviklet det sig efterhånden til et håndgemæng om pistolen, inden Buffy og Riley når frem og får dem skilt ad. Buffy smider begge to hen i et hjørne og forsøger at forklare situationen, Xanderne er dog lidt skeptiske, men bliver til sidst overbevist. Det viser sig også, at den lille metalskive dobbeltgængeren har gået med, bare er en fladtrykt mønt. Netop som de alle vil tage tilbage til Giles, for at få dem ført tilbage til den Xander de kender, bliver døren blæst ind og der står dæmonen! Den går til angreb på Buffy, men med stort besvær - og lidt hjælp fra Riley - får hun den overmandet og stukket sværd gennem den - nu er den ikke længere noget problem, selvom ingen af Xanderne er specielt glade for at se det svineri i den nye lejlighed.

I magi-forretningen er Giles ved at gøre klar til at genforene dem, de to Xandere står ved siden af hinanden, fuldstændig ens og med samme påklædning - de øvrige er fascineret over synet. Giles har tegnet et mærke på gulvet, som de to stillet sig midt i og lukker øjnene, mens Willow bare siger 'Lad fortryllelsen ophøre'. Xander kan i første omgang ikke tro det skulle være nok, men det er rigtig nok, han åbner øjnene og ser der kun er én Xander tilbage.

Noget tid efter hjælper de alle Xander med at pakke hans ting i kælderen og flytte kasserne til den nye lejlighed, da Xander og Riley kommer til at snakke om Buffy. Riley fortæller hvor lykkelig han er sammen med hende, hvor heldig han er - men efter en kort pause tilføjer han 'men hun elsker mig ikke'...


Kommentarer



En usædvanlig tynd og kunstig historie, den har sine morsomme øjeblikke, men alt for mange situationer virker konstrueret og flere scener er for langtrukne og tæt på at blive kedelige. Meget er rent fyld, historien kunne med fordel være klaret på en halv time, men et afsnit skal jo vare omkring 42 min, så den går jo ikke... Hele to gange Xander redder dog meget og trækker alligevel op til et slutresultat på 3 stjerner.

Måske er du ikke klar over det, men Nicholas Brendon har en tvillingebror (se også Vidste du at...) og det er baggrunden for afsnittet, uden de to ens brødre ville hele historien aldrig være blev til. Det er en oplagt mulighed, der bliver flot udnyttet i mange scener undervejs og historien er faktisk slet ikke er så tosset, der bliver bare kogt mere suppe på den end der er kød til. Starten i Xanders kælder er et udemærket eksempel, kan det næsten være mere langtrukken end her? Det virker lidt som om de lige skal have et par minutter til at gå med et eller andet. En enkelt scene af den slags er tit en fordel, så får man ligesom et åndehul, men her der for mange af dem. Samtidig er det er ikke helt ved siden af at stille spørgsmålstegn ved nogle af de ting Xander gør, hvorfor følger han f.eks. efter sin dobbeltgænger hele dagen og søger først hjælp hos Buffy sent om aftenen? Lidt for konstrueret...

Meget illustrativt for afsnittet, så er højdepunktet en scene, der slet ikke har noget med handlingen af gøre, nemlig Buffys og Dawns lille søskende skænderi i døren til Buffys værelse. Til gengæld tager soveværelse scenen, hvor Buffy og Riley diskret er forsvundet ind i soveværelse under rundvisningen i lejligheden, prisen som det mest ligegyldige indslag, den er altså for tynd. Nu lyder det efterhånden mere negativt end det virkeligt er, for der er også gode elementer, samspillet mellem de to Xandere er virkeligt godt, specielt til sidst da de efterhånden opfører sig fuldstændig ens og griner af hinandens jokes. Hvor mange scener er langtrukne er sammensmeltningen af de to til gengæld lige det modsatte, en kort sætning og vupti, der er kun én igen - fornemmer man en form for parodi?

Både Anya og Xander er i forskellig grad af krise. Anya må for første gang se sin egen skrøbelighed i øjnene og er pludselig bange for ikke at kunne nå alt det man 'burde' nå i et normalt menneskeliv. Og det store spørgsmål for Xander, er han virkelig sådan en taber? Han er forståeligt nok langt ned efter at have oplevet sin egen stærke side i fuld aktion, er tæt på totalt at opgive og overlade hele sin tilværelse til dobbeltgængeren, han klarer det jo mange gange bedre - og der har han ikke helt uret. Men bagefter må det været noget af et moralboost, tænk med egne øjne at se de positive elementer han har i sig, dobbeltgængeren er jo hans stærke sider bragt frem i lyset. Nu skal bare finde dem frem (og samtidigt droppe de hawaiiskjorter han går rundt i), så skal det nok gå - så svaret på spørgsmålet må være nej, han er slet ikke den taber han selv går rundt og tror.

Hvad har Riley egentlig gang i i slutningen af afsnittet, påstå at han elsker Buffy over alt andet, men samtidig bemærke at hun ikke elsker ham - ikke mærkeligt at Xander ser forundret ud. Bemærkede du i resumeet i starten, at Xander sidste gang løftede Anya op fra køkkengulvet i den arm, som hun nu har bundet op? Av, det må havde gjort ondt! Gad vide hvorfor Anya egentlig har en pistol i sin lejlighed? (Okay, amerikanerne er meget glade for skydevåben, men alligevel...).


Hentydninger til andre afsnit

Anya skadede arm stammer fra sidste afsnit 'Real Me', da Harmonys vampyrbande bortførte Dawn..

Xander tænker på at finde et nyt sted at bo og spørger i starten Buffy om de har eget værelse i helvede, det burde hun vide siden hun har været der. I 'Anne' (35) var Buffy løbet hjemmefra efter den triste afsked med Angel og endt i en fremmed by, hvor hun slutteligt blev fanget i en dæmondimension/helvede.

Xander brillerer med Nusers dans fra Radiserne for at overbeviste Willow om han er den rigtige Xander. Allerede i 'Passion' (29) kom det frem, at Willow og Xander hver jul ser Radisernes jul sammen og han derefter danser dansen.

Willow undrer sig lidt over, hvorfor det tog så lang tid før Xander kom til at tænke på Anya, men bare vent til hun selv har en ond tvilling, er hans svar, så kan hun selv se hvordan hun håndterer det. Det studser Willow lidt over, hun klarede det da udemærket og tænker på dengang i 'Dobbeltgängland' (50), hvor hende onde vampyrdobbeltgænger kom fra den alternative Buffy-fri verden.

Xander er ved at pakke sin ting sammen i kælderen og tænker nostalgisk tilbage:
  • Han peger på et sted i lokaet hvor Spike sov, hvilket han bl.a. gjorde i 'Hush' (66) efter Giles ikke længere ville have ham boende.
  • Han og Anya druknede en dæmon i håndvasken. I 'Something Blue' (65) fik Willows magi uventede konsekvenser og Xander blev en dæmon magnet, en af dem druknede de efter hård kamp i håndvasken.
  • Ved foden af trappen fik han hjertet revet ud. Det var afslutningen på hans drøm i 'Restless' (78)
Afslutningsvis snakker Riley og Xander om Buffy og Xander pointerer han ikke længere er varm på hende. Det var han ellers meget i seriens første sæson og et godt stykke ind i anden, i 'Prophecy Girl' (12) forsøgte han endda at invitere hende med til forårsfesten, men hun sagde nej.


Vidste du at...

De to Xandere samtidig er ikke noget trick, faktisk findes der to af dem! Nicholas Brendon har en identisk tvillingebror og det bliver udnyttet her. Det er Nicholas Brendon, der spiller både den almindelig Xander og dobbeltgængeren når kun en enkelt af dem er i billedet, men i samme øjeblikke begge er med, træder hans tvillingebror Kelly Donovan til. I første omgang var han ikke lovet nogle replikker, men endte alligevel med nogle enkelte og gjorde efter Nicholas Brendons mening et flot stykke arbejde, i nogle situationer var han selv i tvivl om hvem der var hvem i slutresultatet. Han har kort kommenteret afsnittet på sin officielle hjemmeside NickBrendon.com et stykke nede i denne diskussionstråd. Måske undrer du dig lidt over deres navne, der er ikke rigtig noget der tyder på de er i familie, men i virkeligheden hedder de begge Schultz til efternavn, men bruger deres mellemnavn som efternavn i stedet.

Begge Xandere siger til sidste i munden på hinanden 'Kill us both, Spock!'. Det er en replik fra et gammel afsnit af den oprindelige Star Trek serie, hvor en formskifter har forvandlet sig til Kirk og Spock ikke kan skelne dem fra hinanden, i den situation siger Kirk 'Shoot us both, Spock!'.


Citater

Xander: Ah, I guess the folks are back. No, no, I was wrong. Just incompetent burglars.

Xander: Yeah, maybe it's definitely time to start looking for a new place. Something a little nicer. Buffy, you've been to Hell. They have one-bedrooms, right?

(I Xanders nye lejlighed)
Anya: We can have the scooby meetings in the living room, and-and Giles can explain the boring things over there.
Willow: Oh, there's a microwave! It would be like having hot and cold running popcorn.

Xander: Guys, you can't save it for the bedroom? - Okay, good point.

(Efter Giles blev overfaldet af dæmonen)
Buffy: How badly did you hurt him?
Giles: Well, hurt, uh... maybe not... hurt.
Willow: Well, I-I'm sure he was startled.
Giles: Uh, yes, yes, I'd imagine it gave him, uh, rather a turn.
Buffy: He ran away, huh?
Giles: Um, sort of more... uh... turned and swept out majestically, I suppose. He said I didn't concern him.
Buffy: So a mythic triumph over a completely indifferent foe?
Giles: Well, I'm not dead or unconscious, so I say bravo for me.

Xander: So you bought the magic shop and you were attacked before it opened. Who's up for a swingin' chorus of the "We told you so" symphony?
Riley: Owning this place does seem kinda dangerous.
Giles: Toth.
Riley: What?
Buffy: He called you a Toth. It's a British expression. It means, like, moron.
Giles: No, Toth is the name of the demon.

Giles: It also says that for a demon he's unusually sophisticated.
Buffy: Sophisticated. So I should discuss men's fashions with him before I chop his head off?

(På lossepladsen)
Buffy: The city dump. Where smells go to relax and be themselves.
Riley: People say they're recycling. They're not recycling.
Willow: I found a spell so you can't smell anything, but it does it by taking your nose off, so... no.

Buffy: Go away, Dawn.
Dawn: I'm not in your room. I'm in the hallway. The hallway doesn't belong to you.
Buffy: Get out of here.
Dawn: Mom, I can stand in the hallway, right?
Buffy: She's watching us like a big freak!
Joyce: This must be my "two teenage girls in the house" headache. I thought it felt familiar.
Buffy: Good work, Dawn. You gave her a headache.
Dawn: I did not! Did I give you a headache, Mom? I'm sure part of it is Buffy's.
Buffy: But part of it is Dawn's.
Joyce: It's so nice you've learned to share.

(Dobbeltgængeren er på ind til chefen)
Xander: Welcome to payback, mister evil-plan-face-stealer. You take my life, you get my being fired absolutely free.

(Han søger hjælp hos Willow)
Willow: Xander, you sound a little... you have to help me figure this out, you know.
Xander: But I never help. I get in trouble and Buffy saves me.
Willow: That's not true! Sometimes we all helped save you. - And sometimes you're not in trouble.

Xander: I'm just... another great humiliation. But this time it's even worse. This demon, he's like taking my life, and everyone's treating him... Everyone's treating him like a grown-up! Will, I'm starting to feel like...
Willow: Like what?
Xander: Like... he's doing everything better. He's smarter, and... I don't know, maybe I should just let him have it. Take my life, please.
Willow: Xander, no!

Anya: Just... we have to get going. I don't have time just to let these things happen.
Xander: There's no hurry.
Anya: Yes there is. There's a hurry, Xander. I'm dying! - I may have as few as fifty years left.
Xander: Fifty years? What is this... Oh, wait a minute. This is about this.
Anya: What about the sling?
Xander: You haven't been hurt like this since you became human. Maybe it's finally hitting you what being human means.
Anya: No, that's not it.
Xander: Yes, I think it is. You were gonna live for thousands of years. And now you're gonna age and die. That must be terrifying.

Giles: Oh, dear lord.
Riley: Buffy, our Xander, did he seem a little...
Buffy: He seemed kind of forceful and confident.
Willow: That's not Xander.
Giles: I said, "Oh, dear lord."
Buffy: You always say that.
Giles: Well, it's always important!

(I bilen)
Riley: Yes, I do. You wanted to know if I wished you got hit by the ferula-gemina, got split in two.
Buffy: Well, you have been kind of rankly about the whole slayer gig. Instead of having slayer Buffy, you could have Buffy Buffy.
Riley: Hey. I have Buffy Buffy. Being the slayer's part of who you are. You keep thinking I don't get that, but...
Buffy: It's just... I know how... un-fun it can be. The bad hours, frequent bruising, cranky monsters...
Riley: Buffy... if you led a perfectly normal life, you wouldn't be half as crazy as you are. I gotta have that. I gotta have it all. I'm talkin' toes, elbows, the whole bad-ice-skating-movie obsession, everything. There's no part of you I'm not in love with.

Buffy: We better get there soon. If Xander kills himself, he's dead - You know what I mean.

(Til begge Xandere)
Buffy: But you're both Xander. And you can't kill each other. Um, well, you could, but it would be really bad.

Xander 2: It's a nickel someone flattened on the railroad track. I found it on the construction site and I thought it was cool. It's not magic.
Xander: No, I... huh. It is kinda cool. Washington's still there, but he's all smushy. And he may be Jefferson.

(De to står ved siden af hinanden)
Riley: Psychologically, this is fascinating. Doesn't it make everyone wanna lock them in separate rooms and do experiments on them? - Just me, then.

Anya: Well, maybe we shouldn't do this reintegration thing right away. See, I can take the boys home, and... we can all have sex together, and... you know, just slap 'em back together in the morning.
Xander 2: She's joking.
Xander: No she's not! She entirely wants to have sex with us together. Which is ... wrong, and, and it would be very confusing.
Giles: Uh, uh, we just need to light the candles. Also, we should continue to pretend we heard none of the disturbing sex talk.
Willow: Check. Candles and pretense.
Anya: It's not like it'd be cheating. They're both Xander.

Buffy: They're ... kinda the same now.
Giles: Yes, he's clearly a bad influence on himself.

(Riley og Xander snakker om Buffy)
Riley: Hey, I'm well aware of how lucky I am. Like, lottery lucky. Buffy's like nobody else in the world. When I'm with her it's like... it's like I'm split in two. Half of me is just... on fire, going crazy if I'm not touching her. The other half... is so still and peaceful... just perfectly content. Just knows: this is the one. - But she doesn't love me...



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site