Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
88 |
| Dansk titel: |
Over det værste |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 9/12 2001 kl. 14.15 |
| Seertal TV2: |
116.000 |
Skrevet og instrueret af Marti Noxon |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
 Alle sidder ængsteligt på hospitalet og venter mens operationen på Joyce
er i gang. Jo længere tid der går, jo mere urolig og nervøs bliver de,
derfor er glæden stor da lægen endelig kommer ud og fortæller operationen
har været en stor succes, de har fået fjernet hele svulsten, så hun bliver
helt rask igen. En stor sten falder fra Buffys hjerte og for første gang
i lang tid har hun igen overskud til Riley, derfor får de om aftenen Dawn
passet hos Xander og Anya, så de selv kan tilbringe en romantisk nat sammen.
Spike står dog udenfor huset og lurer, stor er derfor hans forbavselse,
da Riley senere på natten stille sniger sig ud og lusker ind i et dystert
udseende hus et sted i byen.
 Næste nat ligger Buffy i sin seng og sover, da Spike pludselig står i værelset
- der er noget hun skal se. Han fører hende til huset, som Riley forsvandt
ind i tidligere. Indenfor er det dunkelt, det flyder med affald og flere
vampyrer er ved at suge blod fra forskellige mennesker, men det er ikke
derfor de er kommet, så han leder Buffy op på første sal. I et af værelser
sidder Riley med en vampyrpige nærmest liggende ind over sig, mens hun
suger blod fra hans arm! I første omgang bemærker Riley hende ikke, mens
Buffy bare står som forstenet uden at sige et ord. Så opdager han hende,
men Buffy stirrer bare på ham inden hun sønderknust løber ud af huset og
hjem. Senere på natten vender også Riley tilbage til sin lejlighed, tydeligt
nedtrykt, da han ser der er gæster. Det er Graham og majoren, der var med
til at jage rumdæmonen tidligere, de har et tilbud til ham - de skal på
mission i Sydamerika og vil have ham med. Beslutningen er hans, men de
tager af sted i morgen aften ved midnat!
 Næste dag i magi-forretningen er Giles, Xander, Willow og Anya ved at pakke
dagens leverancer ud, da Buffy ophidset kommer ind af døren. Hun skal bruge
oplysninger om en vampyrrede, hvor det ser ud til folk betaler vampyrer
for at bide og suge blod fra dem. Det kender Anya godt, det går langt tid
tilbage hvor folk opsøger vampyrer for spændingens skyld og for vampyrerne
har det den fordel de får frisk blod og penge. Men Buffy er sådan set ligeglad
hvorfor de gør det, for nu sætter hun en stopper for det! De andre mener
dog ikke det er nogen speciel god ide, der er vigtigere ting at klare først,
men Buffy lader sig ikke påvirke, så modvilligt følger de med for at hjælpe.
Men da de når frem er fuglene fløjet, der er helt tomt, så i frustration
tager Buffy en havegrill, der står midt i lokalet, og smider ind mod vægen,
så hele rummet snart står i flammer! De andre kan kun overrasket se på,
hvad går der af hende?
 Spike sidder i sin krypt og drikker, da Riley om aftenen braser ind af
døren, naturligvis meget vred - faktisk så vred han stikker en stav lige
i hjertet på Spike! Der sker dog ikke Spike noget, den er kun af plastik,
i stedet begynder han at grine af Riley. Han er ikke problemet, forklarer
Spike, selv uden ham ville Riley ikke kunne holde på Buffy, hun behøver
monster i sin mand og det er ikke i Rileys natur. Sommetider misunder han
Riley, men andre gange ikke - tænk at være så tæt på Buffy og så alligevel
ikke have hende.
 I træningslokalet i forretningen forsøger Buffy at slå nogle af frustrationerne
ud på sandsækken, mens Xander og Anya bekymret står i forretningen og undre
sig over hvad der foregår. Snart kommer Riley ind af døren og beder dem
om at gå, han skal snakke med Buffy alene. Hun er dog ikke parat til at
snakke, men Riley fortsætter alligevel. I starten var det en form for spil,
han forsøgte at finde ud af hvorfor Dracuala og Angel havde sådan en stor
magt over hende, men så udviklede det sig, de får ham til at føle de behøvede
ham, hans krop, hans blod - den følelse får han ikke fra Buffy. Når han
er sammen med hende føles det som om hele verden forsvinder, kun hun er
tilbage, men han kan mærke det ikke er gensidigt, hun holder ham på afstand
uden at lukke ham ind i sit liv. Buffy er ved at blive vred, hun kan ikke
forstå hvad han yderligere vil have, hun har allerede givet ham alting,
hendes hjerte, krop og sjæl, men sådan føler Riley det ikke. Et kort øjebliks
stilhed følger inden Riley fortæller om tilbudet fra militæret - han rejser
i aften hvis hun ikke giver ham en grund til at blive! Nu er Buffy virkelig
vred, hun opfatter det som et ultimatum og tager derfor sit tøj og går.
 Senere på aftenen går Buffy nedtrykt rundt, hvor hun bliver passet op af
vampyrerne fra den rede hun afslørede og snart er hun fuldstændig omringet!
De går til angreb, men Buffy er optændt af vrede og viser ingen nåde, i
løbet af ingen tid har hun gjort det af med dem alle, selv pigen som Riley
lod suge blod. Da det er overstået dukker Xander op, han mener hun har
behov for at snakke. Buffy er ikke interesseret og går væk, men han giver
ikke op og følger efter. Buffy er overrasket over at høre Xander ved det,
men han fortæller det er tydeligt for enhver at hun og Riley har problemer,
Xander kan bare ikke forstår hun ikke så det komme. Om tyve minutter forsvinder
Riley, måske for altid, hvis hun ikke gør noget for at stoppe ham. Hun
har altid taget det for givet, at han var der når hun behøvede ham og omvendt
når han ikke var nødvendig. Hun er nødt til at gøre op med sig selv hvad
hun føler. Hvis der ingen følelse er, så knus hans hjerte, men mener hun
at hun virkelig kan elske ham, så tænk på hvad hun er ved at miste, en fyr som Riley kommer
kun én gang i ens liv. Buffys vrede forsvinder efterhånden som Xanders
ord trænger ind, i stedet bliver hendes øjne fugtige, da tårerne trænger
sig på. Et kort øjeblik ser hun taknemmeligt på Xander, inden hun løbet
af sted for at stoppe Riley.
 Buffy løber i fuld fart gennem gaderne, mens Riley til det sidste står
i parken og venter, håber på at Buffy alligevel dukker op. Endelig når
hun frem, men for sent. Helikopteren er netop lettet og selvom Buffy råber
alt det hun kan, hører han hende ikke. Ulykkelig må Buffy stå tilbage og
se ham forsvinde i mørket...
|
| Kommentarer |
 Afsked med Riley - jeg ved godt mange ikke kan lide ham, men sådan har
jeg det ikke, så på en måde er det lidt sørgeligt at tænke på Buffy har
mistet ham, formentlig for altid. Afsnittet starter intenst på sygehuset
og efterhånden bliver det om muligt endnu mere intens og virkeligt følelsesladet,
hele sidste halvdel er nærmest en lang følelsesstrøm, en typisk Marti Noxon
historie - flot og sørgelig. Et afsnit til et lille 4-tal (stjerner forstås).
 Sæson 4 med The Initiative var Rileys terræn, lige siden starten på 5. sæson har han faktisk været inderlig overflødig og det har tydeligvis været et problem at finde plads til ham i historien, derfor har der længe været optræk til forandring, men at han ligefrem bliver skrevet ud af serien er alligevel lidt af en overraskelse. Okay, der er sikkert mange Riley hadere der glæder sig nu, men personligt har jeg godt kunne lidt ham, han har altid været meget sympatisk - så hans afsked er lidt trist. Han har dog været oppe mod hårde odds, sådan at skulle overtage efter Angel, det er næsten helt umulig.
 Buffys behandling af Riley gennem den seneste tid har ikke været særlig
god, heller ikke inden hendes mor blev syg. Som Xander så rigtig gennemskuer,
har Riley bare været en belejligt trøst og erstatning efter Angel, hun
tog ham som en selvfølge, men har aldrig rigtig lukket ham ind. Tydelig
illustreret i scenen, hvor Buffy fortæller hun skam har grædt meget under
moderens sygdom, det havde Riley ingen anelse om og føler sig tydeligt
skuffet og holdt udenfor - så tæt på og alligevel ikke have hende... Først
for sent går det op for Buffy, hvad hun virkelig har - og nu har hun mistet
ham, formentlig for altid. Buffys opførsel afsnittet igennem er egoistisk
og snæversynet, hun nægter længe at se det meste er hendes egen skyld,
men det skal dog også siges, at Riley heller ikke er helt uskyldig og opfører
sig enormt ekstremt dumt, da han den nat lister sig ud af Buffys hus. Nu
har hun igen overskud og tid til ham og det første han gør er at rende
efter fremmede piger! Mere dumt kan det dårligt blive... og kunne han i
det mindste ikke finde en vampyr, der så bare lidt bedre ud?
 Et typisk Marti Noxon afsnit, når hun står for historien er der altid stor sandsynlighed for det går tæt på deres følelsesliv, det passer bestemt på dette afsnit. Hun har for øvrigt træning i afskedsscener, det var hende der skrev Oz' afsked i både 'Wild at Heart' og 'New Moon Rising'. At hun så oven i købet selv har instrueret det hele, er kun et ekstra
plus. Det er hendes debut som instruktør og det slipper hun absolut godt
fra, indtil nu har det ellers kun været Joss Whedon selv der både har skrevet
og instrueret egne afsnit. Når instruktøren også står bag historien har
det den store fordel, at tankerne mellem linierne og bag historien i manuskriptet
kommer frem på skærmen og ikke bare instruktørens personlige (mis)tolkning.
 Den sidste tredjedel er ikke overraskende fyldt med de bedste scener, fra
Riley fortæller Buffy sandheden i træningslokalet, over Xanders overraskende
kloge ord, til Buffy står alene tilbage og ser Riley forsvinde i mørket.
En trist og rørende afslutning, hvor Buffy forsøger at nå Riley inden det
er for sent - forgæves, hele vejen igennem flot spillet af specielt Sarah
Michelle Gellar. Selvom afslutningen er meget sørgelig, bliver den dog
overraskende afbalanceret med Xanders dejlige 100% kærlighedserklæring
til Anya, nærmest et genialt træk at placere den midt i den nedtrykte stemning,
der hersker på det tidspunkt. Det er egentlig lidt overraskende det er
Xander, som får Buffy til at indse hvad hun er på vej til at smide væk,
umiddelbart ville man ellers gætte på det skulle komme fra f.eks. Willow,
som ser ud til at havde fået fri i store dele af afsnittet. En enkelt ting
er dog tyndt, nemlig da Riley vredt angriber Spike og stikker en plastikstav
i hans hjerte - et meget billigt trick.
 Buffy viser rigtig hvad hun har i sig, da hun omringes af alle vampyrerne
og de går til angreb. I løbet af ingen tid er der kun nogle bunker støv
tilbage, uden hun overhovedet har fået sved på panden! Man tror ellers
lige hun, af uransagelige grunde, lader denne ene ynkelige vampyrpige slippe,
men så - slam... ny rekord i præstations spydkast. En enkelt ting kan man
dog undre sig ret meget over, måske er vampyrer bare specielt dumme, men
hvorfor angriber de altid med træting? De ender jo hver gang med at blive
brugt mod dem selv.
Bemærk ellers lige, at Giles er ved at pynte til jul i forretningen. For
en gangs skyld er vi her i Danmark nogenlunde i overensstemmelse med årstiden
afsnittene blev sendt i USA, selvfølgelig bare et år forsinket.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
 Starten, hvor de alle sidder og venter under Joyces operation, er en direkte fortsættelse til slutningen på sidste afsnit 'Listening To Fear'.
Dawn bliver passet hos Xander og Anya, som foreslår de skulle spille 'Game of Life' spillet igen, det var sjovt. Men det synes Dawn og Xander ikke, da Anya altid vinder og tænker på 'Real Me', hvor de også spillede det.
Buffy indrømmer overfor Riley hun græd under moderens sygdom, så meget at hun ikke troede, hun kunne stoppe igen. Det er formentlig
situationer som under opvasken i sidste afsnit 'Listening To Fear' hun tænker på. Da Riley senere på natten lister sig ud af sengen, ser man hans ar på brystet, som både stammer fra hans 'egen'-operation i 'Primeval' og hjerteoperationen i 'Out Of My Mind'.
Rileys 'affære' med vampyrpigen kommer ikke helt som en overraskelse, allerede i 'Shadow' havde han gang i en, mens han også besøgte det snuskede sted i sidste afsnit.
Graham og majoren er stadig i byen fra sidste afsnit og da majoren forsøger at overbevise Riley om at slutte sig til dem, er et af argumenterne at de ikke er som The Initiative, de laver ikke forsøg og er fuldstændig ligeglad hvorfor dæmonerne gør
som de gør, de jager dem bare. The Initiative var som bekendt hele sidste
sæsons store tema, indtil de endegyldigt blev lukket ned i 'Primeval'.
Giles kender godt til det med at mennesker betaler vampyrer for at bide dem, men har ikke oplevet det siden sine Ripper-dage. Her tænker han på sin oprørske ungdom, som der jævnligt hentydes til. Hele historien om hans fortid som Ripper blev fortalt i 'The Dark Age' (20).
I starten lod Riley vampyren bide sig, indrømmer han, som gengæld for dengang Dracula bed Buffy i 'Buffy vs. Dracula', men senere udviklede det sig, han ville bl.a. finde ud af hvorfor Dracula og Angel havde sådan en stor magt over hende. Det burde ikke være nødvendig at fortælle nærmere om Angel, Buffys store kærlighed i de tre første sæsoner, hvor han forlod hende i 'Graduation Day - part 2'.
|
| Vidste du at... |
Der florerer jævnligt rygter om den fremtidige handling i Buffy, en ting som Joss Whedon ikke altid er særlig glad for, han tror meget på overraskelsesmomentet. Inden dette afsnit var det allerede sluppet ud, at en af hovedpersonerne forlod serien, men for at forvirre startede de i stedet et falsk rygte. Den falske historie gik ud på det var Spike/James Marsters, fordi han havde fået en stor rolle i en ny film. Men der blev folk godt nok snydt...
'Til minde om D.C. Gustafson' vises til sidst i afsnittet, men der hersker lidt forvirring om navnet. Øjensynligt var han en af Sarah Michelle Gellars nære venner og leadman (ansvarlig for konstruktion, op- og nedtagning af kulisserne) på serien. Han døde 41 år gammel i november 2000 som følge af AIDS og kræft.
Under Buffys og Rileys romantiske dans i starten af afsnittet, høres Emiliana
Torrini med sangen 'Summer Breeze' taget fra albumet 'Love in the Time
of Science'.
|
| Citater |
Anya: There's a chimp playing hockey?
Dawn: Um, no, the other one. I don't wanna see a sad movie.
Anya: We have to see the chimp playing hockey! That's hilarious! The ice is so slippery, and, and monkeys are all irrational. We have to see this.
 Joyce: I think maybe I'll ... stick with a scarf.
Buffy: Come on, wigs are fun. We can get you a whole bunch of different ones.
You know, you can be, like, Sixties Mom, Action Mom... French Maid Mom...
(Om Riley)
Major: Well, let's bring him on board.
Graham: It, uh, might take a little convincing.
Major: Why? What's he got here in Sunnydale that's so special?
Anya: Oh. Who ordered more chickens' feet? The ones we have aren't moving at all.
Xander: That's generally what happens when you cut them off the chicken.
Anya: I'm serious. Maybe we could do a ... holiday promotion. One free with every purchase!
Giles: Oh, yeah. Dear holiday memories. Merry tykes by the fire, enjoying their new Christmas ... chicken feet.
Willow: Aw, holding them tight as they fall asleep. Painting their little toenails.
Anya: That's so very humorous. Make fun of the ex-demon! I can just hear you in private. 'I dislike that Anya. She's newly human and strangely literal.'
Willow: Anya, I don't say that. No one says that. No one talks that way.
Anya: There's nothing wrong with my idea anyway. I've been very good for this store. If it wasn't for me, Giles would be a terrified old man staring at a quarterly tax statement and wetting himself.
Giles: I say, that's an exaggeration.
Xander: Anya, you can back off a little. You get paid. Willow's doing this on her own time.
Anya: I'm sorry, Willow. Thank you for making time in your busy life to come in here and get in the way of mine.
Xander: Anya, play nice.
Anya: You know, fine, take her side instead of mine even though I'm the one who sleeps with you and feeds you, bathes you...
Willow: She bathes you?
Xander: Only in an erotic, Penthouse-y way, not in a sponge-bath-y geriatric sort of...
Giles: Please! Stop, I beg of you.
 (De skal på vampyrjagt)
Giles: Anya, will you mind the store?
Anya: Have a nice day! Don't get killed.
Spike: Look at you. All afraid I'm hot for your honey.
Riley: Because you are.
Spike: Well ... yeah. But that's not your problem. Even if I wasn't in the picture, you're never gonna be able to hold onto her - Ow, bloody hell!
Riley: Maybe I didn't almost kill you enough.
Spike: Come on. You're not the long haul guy and you know it.
Spike: The girl needs some monster in her man ... and that's not in your nature... no matter how low you try to go.
Spike: Sometimes I envy you so much it chokes me. And sometimes I think I got the better deal. To be that close to her and not have her. To be all alone even when you're holding her. Feeling her, feeling her beneath you. Surrounding you. The scent ... No, you got the better deal.
Riley: They made me feel something, Buffy. Something I didn't even know I was missing until...
Buffy: I can't. I can't hear this.
Riley: You need to hear this.
Buffy: Fine. Fine! Tell me about your whores! Tell me what on earth they were giving you that I can't.
Riley: They needed me.
Buffy: And I don't ... make you feel that way? How on earth can you compare me to that? How can you tell me you understand what those vampires are feeling? You aren't a passion to them, you are a snack! A willing, idiotic snack.
Riley: No, I know exactly what they feel when they bite me, because I feel it every time we're together. It's like the whole world falls away. And all there is is you.
Buffy: And you think that I don't feel the same way about you? How dare you tell me what I feel?
Riley: You keep me at a distance, Buffy. You didn't even call me when your mom went into the hospital.
Buffy: Oh, I'm sorry. You know, um, I'm sorry that I couldn't take care of you when I thought that my mother was dying.
Riley: It's about me taking care of you! It's about letting me in. So you don't have to be on top of everything all the time.
Buffy: But I do. That's part of what being a slayer is. And that's what this is really about, isn't it? You can't handle the fact that I'm stronger than you.
Riley: It's hard sometimes, yeah. But that's not it.
Buffy: Then what? What else do you want from me, Riley? I've given you everything that I have, I've given you my heart, my body and soul!
Riley: You say that, but I don't feel it. I just don't feel it.
Buffy: Well, whose fault its that? Because I'm telling you, this is it, this is me. This is the package. And if it's so deficient that you need to get your kicks elsewhere ... then we really have a problem.
Riley: I'm leaving, Buffy. Unless you give me a reason to stay ... I'm leaving tonight.
(Har lige ordnet alle vampyrerne)
Xander: So, how'd that work out for ya? Make you feel better?
Buffy: What are you doing here?
Xander: I thought you might need to talk. Then I saw the skirmish happen. I was gonna lend a hand, but I noticed you grew a few extra ones.
Buffy: Go home, Xander.
Xander: Something's up. You're acting like a crazy person. Take this, for instance. You don't wanna deal, so you hide? It's not very slayer-like.
Buffy: Just leave me alone, Xander. You have no idea what's going on.
Xander: No? Good, so you and Riley aren't imploding? It doesn't take a genius. What I can't figure out is how you never saw it coming.
Xander: You gonna let him go?
Buffy: It's not my decision to make.
Xander: Of course it is.
Buffy: Well, it's not fair.
Xander: Who cares if it's fair? In about twenty minutes, Riley's gonna disappear, maybe forever, unless you do something to stop him.
Buffy: What am I supposed to do? Beg him to stay?
Xander: Why wouldn't you? To keep Riley here...
Buffy: I don't even know who he is any more. I mean, I thought he was ... dependable.
Xander: Dependable? What is he, State Farm?
Buffy: You know what I mean.
Xander: Yeah. I think you mean convenient. I think you took it for granted that he was gonna show up when you wanted him to, and take off when you didn't.
Xander: You shut down, Buffy. And you've been treating Riley like the rebound
guy. When he's the one that comes along once in a lifetime. He's never
held back with you. He's risked everything. And you're about to let him
fly because you don't like ultimatums? If he's not the guy, if what he
needs from you just isn't there, let him go. Break his heart, and make
it a clean break. But if you really think you can love this guy ... I'm
talking scary, messy, no-emotions-barred need ... if you're ready for that
... then think about what you're about to lose.
Buffy: Xander...
Xander: Run.
(Til Anya)
 Xander: I've gotta say something... 'Cause ... I don't think I've made it clear. I'm in love with you. Powerfully, painfully in love. The things you do ... the way you think ... the way you move ... I get excited every time I'm about to see you. You make me feel like I've never felt before in my life. Like a man. - I just thought you might wanna know.
|
|
