Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
97 |
| Dansk titel: |
Den svære kærlighed |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 19/5 2002 kl. 15.10 |
| Seertal TV2: |
112.000 |
Skrevet af Rebecca Rand Kirshner - Instrueret af David Grossman |
|
|
| Foromtale |
|
| Resumé |
Buffy har besluttet sig for indtil videre at droppe ud af universitetet
for at tage sig af Dawn, siden det nu er hendes ansvar efter deres mors
død. Begge er nu til møde hos Dawns rektor, hvor Buffy til sin store overraskelse
får at vide, at Dawn jævnligt pjækker fra skolen. Buffy forsikrer det ikke
vil ske igen, men rektoren beder Dawn gå udenfor døren, der er noget vigtigt
hun skal snakke med Buffy om...
Efter mødet tager Buffy og Dawn hen til magi-forretningen, hvor hun beder
Willow om at hjælpe Dawn med lektierne, mens hun selv skal vil snakke med
Giles i baglokalet. Buffy er bekymret for om hun kan klare det, hun er
ikke vant til at skulle være den voksne og nærmest bønfalder Giles om at
være den standhaftige overfor Dawn. Men det afviser Giles, det er muligt
han er den voksne, men Buffy er hendes eneste rigtige familie nu, Dawn
har brug for hende. Det kan Buffy godt indse og forsøger at manne sig op
på vejen tilbage til de andre. Men hun bliver vred over det syn, der møder
hende - Willow, Anya og Xander ligger på gulvet og former en trekant, mens
Dawn står i midten og griner. Willow forklarer hun ikke skal være så striks
overfor Dawn, de var ved at illustrere noget geometri, men det gør ikke
indtryk på Buffy. Hun pointerer gentagende gange overfor Willow, at det
er meget vigtigt Dawn læser sine lektier for tiden, uden dog at komme nærmere ind
på hvorfor. I stedet beder hun Dawn pakke sine ting, hun kan læse lektier
hjemme i stedet.
I lejligheden er Glory ret skuffet over sine hjælpere efter fiaskoen for
nyligt, hvor de kom slæbende med Spike og mente han var Nøglen. Men nu
har hun regnet det ud, hun er helt sikker på hvem Nøglen er, så det er
tid til at hente den. Sammen med sine hjælpere marcherer hun ud af døren,
på vej efter Nøglen...! Willow og Tara planlægger at tage hen til en kulturel
udstilling, der er i Sunnydale for tiden, da de på kollegieværelset kommer
til at snakke om Buffy. Willow mener Buffy er alt for hård overfor Dawn,
mens Tara godt kan forstå det Buffy går igennem for tiden, hun har jo selv
prøvet det. Det er også en ting, der går Willow lidt på, hun føler ikke
rigtig hendes mening betyder noget længere, fordi hun aldrig selv har været
i situationen og set i forhold til Tara er hun jo også nybegynder inden
for magi. Tara forsøger at berolige Willow, men med den stik modsatte effekt.
Det kommer efterhånden frem, at Tara er bekymret for om der stadig er plads
til hende, Willow forandrer sig så hurtigt, hun er allerede kommet langt
forbi hende indenfor magien, det skræmmer hende. Willow undrer sig over
ordvalget og gennemskuer hurtigt, at det ikke er magien Tara er mest bekymret
for, men at hun måske en dag begynder at interesserer sig for det modsatte
køn igen. Det gør både Willow vred og ked af at høre, Tara stoler øjensynligt
ikke helt på hende og selvom Tara forsøger at forklare det ikke var det
hun mente, går Willow vredt ud af døren, mens Tara ulykkelig bliver siddende
tilbage.
Hjemme hos dem selv forklarer Buffy, hvordan hun forestiller sig det skal foregå fremover, men Dawn er nu ikke videre indstillet på at gøre som hendes storesøster siger. Hun er efterhånden vred over Buffy altid er efter hende, kan Buffy i det hele taget give en god grund til hun skulle bekymre sig om skolen? Uden varsel udbryder Buffy "ellers fjerner de hende"! Det var den besked Buffy fik hos skoleinspektøren, hvis hun ikke kan få Dawn til at passe skolen, kan hun heller ikke blive hendes værge, så kommer hun formentlig i familiepleje i stedet. Det rammer Dawn hårdt at høre, nu går alvoren op for hende.
Tara er alligevel taget over i parken til udstillingen, men sidder alene
og trist på en bænk, da hun mærker en, der tager hende i hånden. Hun tror
det er Willow og vender sig smilende, men kun for rædselsslagent at opdage
det er Glory! Willow er til gengæld taget over i magi-forretningen, hvor
Giles nemt kan se, der er noget som går hende på. Men inden de får snakket
nærmere om det, hører Giles noget pusle ved bagdøren og lukker den hurtigt
op, hvor de overrasker en af Glorys hjælpere. De overmander ham og forsøger
at få ham til at tale, hvad han i første omgang nægter, derfor beder Giles
pigerne om at hente noget reb på disken, mens de kigger væk hører de en
knasende lyd, hjælperen piver og er pludselig villig til at fortælle alt.
Han fortæller Glory har sendt dem ud for at overvåge Buffys venner, mens
Glory selv henter Nøglen, der er ikke noget de kan gøre ved det, hun har
sikkert allerede fundet heksen. Chokeret går det op for dem, at Glory tror
Tara er Nøglen, bekymret stormer Willow ud af døren, mens de andre ringer
til Buffy.
I parken klemmer Glory så hårdt på Taras hånd, at blodet løber, mens hun
glæder sig over at have fundet Nøglen. Hun smager på blodet, mens kan straks
mærke det er helt forkert, hun er ikke Nøglen! Vred og skuffet giver hun
i stedet Tara et ultimatum, hvis hun afslører hvem Nøglen er, lader hun
hende gå - uden et ord ryster Tara bare afvisende på hovedet. I mellemtiden
kommer Willow løbende, men kan ikke nå at gøre noget, på afstand kan hun
hjælpeløst se dem sidde på bænken, hvor Glory i det samme presser sine
hænder mod Taras hovedet og suger forstanden ud på hende. Da Willow endelig
når frem er Glory allerede væk, mens Tara sidder tilbage og ævler tosset
snak, ulykkeligt omfavner Willow hende, mens tårerne triller ned af kinderne.
På hospitalet er alle samlet, mens Tara bliver undersøgt. Der er intet
de kan gøre for hende og for en sikkerhedsskyld vil de beholde hende natten
over til observation, før Willow kan få hende med hjem. Willow er dybt
ulykkelig og Buffy forsøger forgæves at trøste hende, der er ikke noget
hun kan gøre, men det mener Willow der er - Glory skal få det betalt! Beslutsomt
er Willow på vej ud af døren, da Buffy holder hende tilbage, hun skal under
ingen omstændigheder begynde at gå efter Glory, hun har ingen chance. Willow
er umiddelbart ikke modtagelig for Buffy fornuftige ord, men efterhånden
lader det til hun kommer til fornuft, da Buffy forklarer hende at nu er
ikke det rigtige tidspunkt. I stedet går Willow nedtrykt ud af døren, mens
Buffy bekymret ser efter hende. Det var dog kun skuespil, for snart stormer
Willow ind af døren til magi-forretningen og op på første sal, hvor hun
samlet en masse ingredienser og finder en bog frem, der er skjult bag de
andre bøger - titlen er 'Den mørkeste magi'!
I mellemtiden passer Spike på Dawn i grotten under sin krypt. Dawn er ked
af det og afslører overfor Spike hun er bange, ikke for Glory, men for
sig selv. Hun ved ikke hvad hun er, men hun må være noget frygteligt, siden
alle mennesker kommer til skade pga. hende, det er alt sammen hendes skyld.
Efter Spike mening er det noget ævl, han kender til ondskab og hun er ikke
ond, det er muligt mener Dawn, men hun tror til gengæld heller ikke hun
kan være god. Efter Buffy er færdig på hospitalet, kommer hun forbi og
fortæller hvad der er sket. At Willow var ved at gøre noget overilet, men
hun fik hende talt fra det. Den hopper Spike dog ikke på, tænk på hende
selv hvis der nu var sket noget med Dawn. Det går op for Buffy, at Willow
har narret hende og hun stormer af sted.
I sin lejlighed er Glory ikke bekymret for Buffy, men regner med hun er
nødt til at gå efter Buffys venner en efter en, indtil hun finder den rigtige,
da hele bygningen begynder at ryste og mørket sænker sig. Døren blæser
op og ind kommer Willow, men sådan har vi aldrig set hende før. Hun svæver
en stykke over jorden og hendes øjne er kulsorte, mens hun fremsiger nogle
besværgelser, inden lyn springer ud fra hendes hænder og rammer Glory,
som skriger i smerte. Willow fortsætter med at kaste mægtige besværgelser
efter Glory, men de lader ikke til at skade hende, i stedet slår hun igen
og snart er Willow i store problemer. I sidste øjeblik kommer Buffy dog
til og tager kampen op mod Glory, de smider rundt med hinanden og møblerne,
inden det lykkes Buffy at få fat i Willow og sammen flygter de ud af døren.
Dagen efter har Willow fået Tara med hjem og de sidder på sengen sammen
med Buffy og Dawn. Willow mader Tara med en ske, da hele væggen i den modsatte
ende pludselig styrter samme - udenfor står Glory! Alle er skræmte, Tara
fabler om det hele styrter sammen, inden hun pludselig peger på Dawn og
udbryder "se lyset, den rene grønne energi, det er så smukt".
Glory smiler, da hun hører det, mens Buffy ser bekymret på Dawn - Glory
ved nu hvem Nøglen er!
|
| Kommentarer |
    
Det starter ret sløvt, men bliver bedre efterhånden som det udvikler sig
i forskellige retninger, inden der i den sidste tredjedel rigtig kommer
gang i handlingen og det hele samler sig i en højspændt afslutningen efter
at man har været store del af følelsesregisteret igennem. Afsnittets følelsesmæssige
stikord kunne passende opremses som trist, sørgeligt, wow, medfølelse,
rørende og højspændt, omtrent i denne kronologisk orden.
Trist at opleve Buffy lægge sit eget liv til side og fortvivlet forsøge sig
som ung alenemor med Dawn, umiddelbart uden den store succes. Ikke så sært
Dawn bliver genstridig og sur på sin strikse storesøster, som nærmest er
over hende ligegyldigt hvad hun gør, de fleste ville sikkert reagere på
samme måde. Men så kommer chokket, hvis hun ikke passer sin skole, kan
hun ikke blive boende hos Buffy! Det kommer helt uden varsel og slår rigtigt
hårdt, ikke så mærkeligt at Dawn er helt stille bagefter, det er en brutal
trussel, der er til at tage og føle på. Men som Dawn også selv spørger,
hvorfor sagde Buffy det ikke noget før? Sådan noget skal straks frem i
lyset, selvom den dramatiske virkning selvfølgelig er bedre, når det kommer
som lynet fra en klar himmel (og dermed har jeg vel også besvaret spørgsmålet).
Sørgeligt at se Willow og Tara skændes for første gang, det er aldrig morsomt at
opleve to elskende blive uvenner. Men det er kun opvarmning, for så får
Glory fat i Tara og ulykken får lige en tand eller to ekstra - noget så
sørgeligt at Willow på afstand kun hjælpeløst kan se til, da Glory tager
Taras forstand og efterlader en tom skal. I en af afsnittets bedste og
flotteste scener sidder Willow og Tara mutters alene tilbage på bænken,
mens folk vrimler forbi dem og Willows tårer triller.
Medfølelse med Dawn, hun har det ikke sjovt for tiden. Med truslen om måske at skulle forlade det trygge hjem hængende over hovedet og samtidig er hun bange for sig selv, afslører hun overfor Spike i en meget medfølende scene. For hvad er hun, ond? Hun må være noget frygteligt, alle folk omkring hende kommer til skade og lider pga. hende - hvad hun er må tiden jo vise. Samtidig udstråler Spike stor omsorg for den yngste Summers, selvom han forsøger at skjule det.
Wow! Willow går helt agurk og viser en helt ny side af sig selv, hendes evner har virkeligt udviklet sig i en nærmest skræmmende retning. Naivt (og dumt) af Buffy at tro, hun har talt Willow fra at gøre noget overilet, i en sådan situation er den sunde fornuft sparket langt hen i hjørnet og vreden bestemmer. Med kulsorte øjne svæver Willow ind og med fuld power på special effects computeren lader det faktisk til Glory er rystet for første gang, men Willow kan ikke holde det op og i sidste ende kommer vores normale heltinde til og redder hende ud af fjendes klør.
Rørende at opleve Willow forsigtigt made sin elskede Tara i afslutningen, mens Buffy sagtens kan forstå Willows følelser og kærligt stryger Dawn hen over håret. Smuk idyl lige indtil Glory melder sig tilbage.
Højspændt afslutning, Glory ved nu endegyldigt Dawn er Nøglen - jagten nærmer sig formentlig sin afslutning...
Som det ses kommer man store dele af følelsesregisteret igennem, dog med
overvægt på det dunkle og triste - alt sammen understøttet af noget meget
flot underlægningsmusik. For en sikkerheds skyld checkede jeg lige en ekstra
gang, om det trodsalt ikke er Marti Noxon, der har skrevet afsnittet, det
er ellers helt i hendes stil. Men nej, det er Rebecca Rand Kirshner, som
har ført pennen. Humor er der ikke meget af, men der er trodsalt badescenen,
hvor Glory er i bad og hendes hjælpere sidder omkring karet med bind for
øjnene - et ret pudsigt syn.
En ting kan undre lidt, to af Glorys hjælpere lusker rundt udenfor huset, da Dawn snakker om hun er Nøglen, hører de ikke hvad der bliver sagt? Skal man gætte på hvad Giles egentlig gjorde ved hjælperen i forretningen, for at få ham til at snakke? Man hører en lidt knasende lyd og pludselig snakker han på livet løst, personligt gætter jeg på noget med næsen, den er ret lang og tilsvarende let at få fat på.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Buffy og Dawn kæmper stadig med eftervirkningerne og konsekvenserne efter deres mors pludselige død i 'The Body', hvorfor det nu er Buffy, der er nødt til at tage sig af Dawn.
Glory er ret skuffet over sine hjælpere, efter fiaskoen med Spike i sidste afsnit 'Intervention'. Hjælperne kom slæbende med ham, fordi de troede han var Nøglen, men er det jo ikke og selvom Glory mishandlede ham på det grusomste (derfor ser han så frygtelig ud i dette afsnit), afslørende han ikke noget.
I forbindelse med Tara og Willow bliver uvenner, forsøger Tara at bortforklare det hun har sagt, men Willow minder om, at hun har taget psykologi undervisninger. Godt nok med en ond forsker, som blev spiddet af sin Frankenstein-lignende kreation før
eksamen. Her tænker hun på professor Walsh fra 4. sæson, som blev dræbt af sin egen skabning Adam i 'The I in Team'.
Som det blev forklaret i 'Blood Ties', er det kun tossede folk, som kan se Nøglens sande natur, hvilket er grunden til Tara afslører Dawn i slutscenen.
|
| Vidste du at... |
I en chat på BBC Online har Amber Benson (Tara) tidligere afsløret, at scenen hvor Glory stikker hænderne ind i hovedet på hende og suger hendes forstand ud, er den vanskeligste scene hun har lavet på Buffy. Det foregår ved Clare Kramer (Glory) stikker hænderne ind i et falsk hoved dækket med blå materiale. Vha. computer bliver det falske hoved fjernet efterfølgende og Ambers rigtige ansigt lægges ovenpå, inden der tilføjes de endelige lys effekter. Alt disse optagelser skulle selvfølgelig passe sammen, ifølge Amber var det meget vanskeligt og tog omkring en time at optage.
|
| Citater |
(Til møde hos Dawns reaktor)
Dawn: Didn't ... lie ... e-exactly.
Buffy: Really. What about all the times I asked you how school was and you said
"fine"?
Dawn: Well, it was! You didn't ask if I was in it when it was fine.
Anya: Yes. I've recently come to realize there's more to me than just being
human. I'm also an American.
Giles: Yes, I suppose you are, in a manner of speaking. You were born here -
your mortal self.
Anya: Well, that's right, foreigner.
(Buffy skal være den vokse)
Buffy: I just don't know what I'm gonna do. I mean, she's messing up ... I'm messing up ... it's a mess.
Giles: You're just going to have to put your foot down with her.
Buffy: I try. It's just ... my foot's not used to being put down. I want you to do it. You can be the foot-putting-downer.
Buffy: Please? Pretty please? I mean, your foot is way bigger than mine! And
you're so much more a grownup than me. Dawn needs an authority figure.
A strong guiding hand. She'll listen to you.
Giles: Just like you always have.
Buffy: I listen!
Giles: Well, then perk up your ears. I may be a grownup, but you're her family. Her only real family now. She needs you to do this.
Buffy: Right. She needs me. Me, the ... grownup. The authority figure. The, the strong guiding hand and, and stompy foot that is me.
Buffy: Okay. Here we go. Early to bed, early to rise, balanced breakfast, hospital corners. It's a new beginning. Discipline. Authority. Order.
Buffy: (Til Willow) I can't do it, Will. Don't worry. It's not like I don't have a life. I do. I have Dawn's life.
(Hjemme i huset)
Buffy: Damn it, Dawn. This is serious.
Dawn: Why? Why should I care about any of this?
Buffy: Because they'll take you away!
(Efter skænderiet med Tara)
Giles: You all right?
Willow: Yeah.
Giles: Ah yes, because your good mood is both obvious and contagious.
(Hos Spike)
Dawn: You wanna know what I'm scared of, Spike? ... Me. Right now, Glory thinks Tara's the key. But I'm the key, Spike. I am. And anything that happens to Tara ... is 'cause of me. Your bruises, your limp ... that's all me too. I'm like a lightning rod for pain and hurt. And everyone around me suffers and dies. I ... must be something so horrible ... to cause so much pain ... and evil.
(Willow vil have hævn)
Buffy: You cannot even think about taking on Glory.
Willow: You saw what she did to Tara. I can't let her get away with it.
Buffy: No. You have to let her get away with it. Even I'm no match for her, you know that.
Willow: But maybe I am.
Hjælper: Is your grace not the slightest bit concerned about-
Glory: What, about the Slayer? Don't be stupid. I know I'm closing in. The key's
as good as mine. Girl like Buffy's got just so many friends. All I gotta
do it rip through 'em one by one until I finally...
(Hele bygningen begynder at ryste)
Glory: Did anybody order an apocalypse?
Willow: I ... owe ... you ... pain!
(Buffy tror Willow er faldet til ro)
Buffy: You think she'd ... no. I told Willow it would be like suicide.
Spike: I'd do it. Right person. Person I loved. I'd do it.
Dawn: Think, Buffy. If Glory had done that to me.
(Willow mader Tara)
Buffy: I'm sorry I couldn't-
Willow: It's okay. I can do this. I'm gonna take care of her. Even if she never... She's my girl.
|
|