BuffyFan DK forside Reklamer på BuffyFan DK
Ugly Betty Ugly Betty
Sæson 2 (DK)
CDON.COM - din danske plade- og filmbutik
Din danske plade- og filmbutik på nettet
Klovn
Sæson 5: Et hjerte af guld
Klovn
forside | nyheder | forum | sidste afsnit | episoder | episode guide | quiz | merchandise | galleri | skuespillere | Angel | Angel guide | Firefly | Firefly guide | Tru Calling | opdateringer | kontakt
Opdateret 07-10-02

Foromtale

Resumé

Kommentarer

Hentydninger til andre afsnit

Vidste du at...

Citater

Bargaining - part 1


Episode: 101
Dansk titel: Der købslås - 1. del
Bedømmelse:
Sendetidspunkt: Søndag 22/9 2002 kl. 14.45
Seertal TV2: 109.000

Skrevet af Marti Noxon - Instrueret af David Grossman
Seernes mening
Gennemsnit: 4.3









Ved ikke

Vis resultat
Foromtale

Livet uden Buffy

Om natten går den vilde vampyrjagt, mens Willow telepatisk dirigerer dem, kæmper alle det bedste de kan, indtil Buffy træder frem og tager kampen op. Dog ikke den rigtige Buffy, hun ligger jo død og begravet på kirkegården, men den identiske robot, der indtil videre træder i Buffys sted, så folk ikke får mistanke om noget er galt. Livet må gå videre - Giles planlægger at rejse tilbage til England, mens Willow og Tara tager sig af Dawn, men i dybeste hemmelighed arbejder de sammen med Xander og Anya på et ritual, som måske kan bringe Buffy tilbage fra de døde - snart er tiden inde! Det kræver magtfuld og uforstyrret magi, men underverdenen har opdaget Sunnydale er uden en vampyrdræber og i det samme vælter en bande af hærgende dæmoner på motorcykel ind i byen.


Resumé

Kirkegården om natten, Spike, Xander, Giles, Tara og Anya jager vampyrer, mens Willow står på toppen af et gravsted og dirigerer dem telepatisk Det går ikke alt for godt, den ene vampyr er ved at slippe væk, da den pludselig bliver slået til jorden - af Buffy. Med hendes hjælp lykkes det dem, med lidt besvær, at uskadeliggøre vampyrerne. Men det er desværre ikke den rigtige Buffy, kun Buffy robotten, som Willow har repareret, det er nødvendigt at verden og underverdenen stadig tror Buffy er i live. Men trist ved de godt at robotten aldrig vil være ligesom den rigtige Buffy, der er kun en rigtig Buffy - og hun er død...

Willow og Tara er flyttet ind hos Dawn og tager sig nu af hende. Men i dag er Willow virkelig nervøs, Buffy-bot'en skal møde sin største udfordring nogensinde. Der er forældredag på Dawns skole og det er vigtigt at ingen opdager noget er galt, for ellers vil Dawn blive fjernet siden der ingen familie er til at passe på hende. Men det går, på trods af Buffy-bot'ens til tider lidt mærkelig opførsel, aner ingen uråd.

Om aftenen er robotten alene på patrulje, da den i en mørk gyde redder en ung pige fra en vampyr. I kampens hede bliver Buffy-bot'en står i hovedet med en flaske og noget går åbenbart i stykker, for gnisterne står ud fra et hul i panden og den kan ikke længere styre sig selv og bliver ved med at gå ind i nogle tønder. Overrasket forstår vampyren det er en robot, inden han hurtigt stikker af. Samtidig er Anya, Willow, Tara og Xander samlet hjem hos ham, da det er lykkes Anya at få fat på Osiris' urne, den sidste der findes i verden. Det er den ting de har manglet, nu er det tid til at bringe Buffy tilbage! Xander og tildels også Anya begynder dog at blive lidt nervøs og få kolde fødder, måske skulle de lige stoppe op og overveje hvad de har gang i, men Willow er fast besluttet - i morgen nat bringer de hende tilbage! Ingen af de andre må få at vide hvad de planlægger, men Buffy døde ikke en naturlig død, så de har en chance. De ved ikke hvor Buffys sjæl er, måske er hun fanget i en helvedes dimension, en tanke Willow er helt ulykkelig over - de er nødt til at bringe hende tilbage!

Mens de har haft møde har Spike passet på Dawn og da Willow vender hjem forsøger Spike at holder Buffy-bot'en tilbage i stuen, den ville absolut ud igen og lede efter hende. Den er programmeret til at opsøge Willow, hvis den kommer til skade, men denne gang er det kun en mindre ting, som Willow hurtigt ordner. Om natten sover alle trygt, da Dawn stille går ind på Buffys værelse. På sengen ligger robotten til opladning med ledninger stikkende ud, på trods af det lægger Dawn sig på sengen ved siden af og trykker sig ind til den.

Giles har i et stykke tid planlagt af rejse tilbage til England, Anya venter efterhånden utålmodig, så hun kan overtage forretningen, men Giles har ikke rigtig taget sig sammen til det. I baglokalet er han ved at teste robottens reflekser, selvom det nu mere ligner han forsøger at træne den, ligesom han altid har gjort med Buffy. På trods af at robotten smilende forsikrer ham om, at alle vampyrdræbere behøver deres vogter, tænker han nedtrykt alligevel på om Buffy mon ville havde været bedre stillet uden ham, men under alle omstændigheder er hun nu væk - hans job færdigt.

Udenfor en bar et stykke fra byen står en række motorcykler, men der indenfor sidder en bande dæmoner i læderoutfit. Vampyren, Buffy-bot'en kæmpede mod tidligere, sidder og blærer sig, de øvrige gider ikke at høre på ham, men bliver pludselig meget interesseret, da han afslører det kun er en robot. Der er ikke længere nogle, der beskytter Sunnydale, byen er så godt som deres - alle springer på deres motorcykler...

I magi-forretningen er Willow, Tara, Anya og Xander nervøs for hvad skal ske i aften, men får andet at tænke på, da Anya finder en besked fra Giles - et kort afskedsbrev. I lufthavnen sidder han og venter på sit fly, da de i sidste øjeblik når frem for at sige farvel. Alle er meget berørte og triste over at skulle sige forvel, men der er ikke tid til en lang afsked, så en efter en omfavner de ham inden han tager sin taske, ser på dem en sidste gang og går ud gennem døren...

Mørket har sænket sig og klokken nærmer sig hastigt midnat, mens alle fire er samlet i en cirkel omkring Buffys gravsted med hvert deres lys. Willow begynder ritualet ved at hælde blod i urnen og smører lidt i ansigtet på sig selv. Mens de andre bekymret ser til gennemløbes Willows krop snart af smerte, dybe blodige flænger åbner sig på hendes arme og i smerte falder hun forover, inden en slange kommer ud af munden på hende! På trods af pinslerne fortsætter hun med at påkalde Osiris og selvom Tara selv er meget bekymret, forklarer hun de andre at Willow nok skal klare det, hun testes og cirklen må under ingen omstændigheder brydes - i det samme hører de en buldren i horisonten, hele motorcykel banden kører ind i byen!

Dæmonerne hærger byen, smadrer biler og forretningsvinduer indtil Buffy-bot'en står foran dem. Men de er ikke bange for robotten og holder den i stedet fast, inden deres anfører giver den nogle dybe snit hen over skulderen så ledninger stikker frem og gnisterne flyver. Det får Buffy-bot'en til at vriste sig fri og slå flere af dem i jorden inden den i fuld fart løber mod kirkegården, hen til Willow som den er programmeret til. Flere af dæmonerne følger efter på deres motorcykel og når snart frem til kirkegården, hvor ritualet er i sin afgørende fase. Willow er fuldstændigt omkranset af orange lys, men dæmonerne kører bare ind i mellem dem og hen over urnen, som smadres. Ritualet er brudt og med et skrig falder Willow om i græsset.

Nu er de nødt til at redde sig selv, Tara og Anya tager flugten i en retning, mens Xander løfter den bevidstløse Willow op og bringer dem begge i sikkerhed mellem træerne. I et kort øjeblik kommer Willow til bevidsthed og spøger svagt om det lykkes - Xander kan ikke andet end at ryste på hovedet og beklage... Nede i jorden sker der dog noget, i kisten samler det orange lys sig omkring det delvist opløste lig, som hurtigt genskabes og Buffy slår øjnene op!

Fortsættelse følger...


Kommentarer



Livet må fortsætte, men det er hårdt og trist uden Buffy, sorgen og modløsheden ligger som en dyne over dem alle, hun er virkeligt savnet. Dette og næste afsnit (del 2) er oprindeligt lavet som et langt helaftensafsnit, som siden er delt i 2, det kan godt mærkes at store dele nærmest 'bare' er en opladning til kulminationen, som så desværre ligger i anden del. Men afsnittet har dog også en berettigelse i sig selv, da alle forsøger at bearbejde sorgen på hver sin måde, et udemærket og ret følelsesladet afsnit, selvom det trodsalt ville vinde en del ved at blive sendt samlet.

Livet uden Buffy er hårdt, robotten springer godt nok ind og tager over, men den vil naturligvis aldrig være ligesom Buffy - den eneste virkelige rigtige Buffy er den virkelige Buffy, som de selv konstaterer i starten. Men Buffy-bot'en står til gengæld for afsnittets humoristiske indslag, det er altid en fornøjelse og opmuntrende at opleve dens naive og smilende udtryksmåde, jeg bliver hvert gang forbavset over hvor godt Sarah Michelle Gellar spiller robotrollen - måske skulle man tage et gensyn med 'Intervention' og nyde lidt mere af Buffy-bot'en. En god blanding af lidt action, spænding og, af et Marti Noxon afsnit at være, har dette afsnit faktisk overraskende meget humor pga. robotten, men stadig også hendes kendetegn - de følelsesladede scener.

Alle er naturligvis meget berørt af Buffys død, ikke mindst Dawn. Hun savner sin søster så meget, at hun i nattens muld og mørke går ind til robotten, som ligger på sengen med ledninger stikkende ud, og lægger sig kærligt ind til den, afsnittets absolut mest rørende scene. Giles ved ikke rigtigt hvad han skal med sit liv, hele hans livsmission er pludselig væk, han lever for at vejlede og hjælpe Buffy - men ville hun måske havde været bedre stillet uden ham? Han tvivler virkeligt på sig selv, det kommer der en morsom, men samtidig meget trist, situation ud af, da han forsøger at træne robotten, som var det Buffy. Selvom robotten forsøger at muntre ham op, kan han godt se der ikke længere er behov for ham og han tager derfor den endelige beslutning og rejser hjem. Ergo står vi så med en meget følelsesladet afskedsscene i lufthaven - men de burde nu fortælle at de ville forsøge at bringe Buffy tilbage.

For en sjælløs vampyr er Spike virkeligt hårdt ramt, robotten frembringer for ham smertelige minder om Buffy, specielt da Willow er ved at reparere den og lidt af dens oprindelige programmering vender tilbage, så den hengivent omtale ham i rosende vendinger - det er tydeligvis meget smerteligt for ham at høre. Rørende at se hvordan han passer på Dawn, han lovede jo Buffy at beskytte hendes lillesøster og det løfte har han tydeligvis tænkt sig at leve op til.

Willow vil åbenbart gå langt for at bringe Buffy tilbage, ikke bare gennemgå ufattelige pinsler under selve ritualet, men også blodigt slagte et sødt lille rådyr. Men hun ser da også nærmest grædefærdig ud, da den fredfyldte scene får en blodig afslutning, en scene der går lige fra den ene yderlighed til den anden.

Dette er en sæsonstart og starten er næsten blevet en helt tradition, den foregår nemlig på en kirkegård. Sådan har alle Buffys sæsonstarter været (med undtagelse af første afsnit), meget rammende for hele seriens grundide. Willow er virkeligt blevet chefen efter Buffy, lidt frygtindgydende og meget imponerende, som hun telepatisk står og smider ordrer ud til de forskellige. Og så forsøger man ellers lige at forvirre os i starten, at give det indtryk at Buffy er tilbage og bekæmper vampyrer, det er først flere minutter henne i scenen det modsatte afsløres. Det er selvfølgelig en oplagt ting at gøre, og skaber i et kort øjeblik da også lidt undren.

Er Xander ved at få kolde fødder? Forståeligt bliver han nervøs da alt er klart til deres skræmmende forsøg på at bringe Buffy tilbage, men også i forbindelse med hans frieri til Anya. Ikke så underligt Anya er frustreret over ikke at kunne fortælle den glædelige nyhed til de andre (og selvfølgelig at Giles ikke snart kan tage sig sammen og forsvinde til England, så hun kan overtage forretningen). Internet alderen er over os alle, men det er nu ikke så mærkeligt at alle ser forundret på Anya, da det afsløres hun har fundet Osiris' urne på selveste eBay.


Hentydninger til andre afsnit

Der er rigtige mange hentydningerne til det foregående afsnit 'The Gift', bl.a. den kendsgerning at Buffy i det hele taget er død, Willow har sat robottens hoved på igen, Xander og Anya er forlovet uden at afsløre det for de andre endnu, Dawn er/var Nøglen/The Key mf.

De er lidt bange for Buffy-bot'en skal tage telefonen og det er Buffys og Dawn far, selvom det nok ikke er videre sandsynligt, siden de i 'Forever' forgæves forsøgte at få fat på ham efter Joyces død. Han omtales en gang i mellem, men har faktisk kun være med i 'Nightmares' (10), 'When She Was Bad' (13) og da Buffy tænker tilbage på sin barndom i 'The Weight of the World'.

Det er ikke første gang man forsøger at bringe nogle tilbage fra de døde, som de selv nævner har Dawn tidligere forsøgt at bringe Joyce tilbage i 'Forever', men uden noget godt resultat.

Willow er usikker på hvor Buffys sjæl befinder sig, hun er bange for Buffys er fanget i en helvedes dimension ligesom Angel var i sin tid, efter han blev opslugt af Acathla i 'Becoming - part 2'.

Mens Willow reparerer robotten hjemme i Buffys stue, omtaler den Spike i hengivende og seksuelle vendinger, noget som dog piner ham at høre. Det er efterladenskaber fra 'Intervention', hvor Spike fik robotten lavet for at få sin helt egen Buffy, som opfyldte alle hans ønsker.


Vidste du at...

Buffys 5 første sæsoner blev i USA alle vist på kanelen The WB, men fra dette afsnit af skiftede serien til den konkurrerende kanal UPN, som simpelthen overbød under forhandlingerne til en ny kontrakt (vi snakker her en toårig kontrakt i omegnen af 100 mill. dollars). Seriestarten blev naturligvis kraftigt promoveret af UPN, som selv betegnede lanceringen som deres vigtigste programlancering nogensinde. Reklamekampagnen under sloganet 'Buffy lives' (Buffy lever) blev af samme årsag den største i deres dengang femårige levetid og indbefattede tusindvis af plakater, reklamer på busser og undergrundstog og tv-reklamer i prime-time. Bl.a. blev der også ophængt kæmpe bannere, som dækkede hele hussider.


1 time tilbage...
I ugen op til dette afsnit blev der på UPN foretaget en regulær nedtælling, hvor der hver dag var en ny trailer, som talte fra 7 dage ned til 1 dag. På selve dagen var der en ny trailer hver time, hvor timerne tilsvarende tælles ned en efter en.

Oprindeligt var dette og næste afsnit (del 2) et langt helaftensafsnit, som sidenhen er delt i to afsnit. I forbindelse med opdelingen var der ikke længere plads til enkelte korte klip og scener, bl.a. var scenen med Buffy-bot'en på skolen betydeligt længere og afsnittet blev yderligere indledt af et over to minutter langt resume af de tidligere sæsoner, for at introducere evt. nye seere. I den internationale udgave der vises her i landet, er der som det ses kun et almindeligt kort resume.

Bemærkede du at Giles/Anthony Stewart Head ikke længere er med i introen, men står nævnt som special guest star efterfølgende? Fra og med denne sæson er Anthony Stewart Head ikke længere fast med i serien, men er 'recurring', som det kaldes derovre, han er en tilbagevendende medvirkende - lidt i samme stil som Amber Benson (Tara).

I slutningen af hvert afsnit, som det allerførste i rulleteksterne, står der normalt 'Executive Producer: Joss Whedon', da det er ham som er chef og ansvarlig for serien. Men nu er Marti Noxon, hans højre hånd og seriens daglige leder gennem et stykke tid, blevet forfremmet til executive producer på lige fod med Joss, så begge navne ses fremover til sidst.

Bemærkede du det lille fingermonster Tara gav Giles i afskedsgave? De monster lyde hun siger samtidig med, er nøjagtig de samme som Mutant Enemies papmonster siger i slutningen af hvert afsnit.


Citater

(På kirkegården)
Spike: I'm never gonna get anything killed with you lot holding me back.
Tara: I thought the big ones were supposed to tire more easily.
Spike: No, that's over-the-hill shopkeepers.

(Til vampyr hun lige har slået i jorden)
Buffy: Big, fast, and dumb. Just the way I like 'em.

Willow: (telepatisk) Xander, Anya, stop!
Xander: Great googly-moogly, Willow, would you quit doing that?
Willow: I told you I was going to get the lay of the land.
Xander: But not the lay of my brain.
Anya: It's kind of intrusive. You could knock first or something.

Giles: You might have let me in on your plan while he throttled me.
Spike: Oh, poor Watcher. Did your life pass before your eyes? Cuppa tea, cuppa tea, almost got shagged, cuppa tea?

Willow: And I got her off those knock-knock jokes.
Buffy-bot: Ooh, who's there?

Willow: You know, Buffy ... bot ... maybe you should let the machine - uh, the other machine, answer the phone from now on. Okay?

(Beder Anya om at checke regnskabet en ekstra gang)
Anya: Are you mad at me?
Giles: Mad? No, I'm-I'm-
Anya: Well then why are you torturing me? You know, I used to punish people like this when I was a demon. I made them double-check spreadsheets for all eternity.

Dawn: But I'm fine alone. It's not like anyone's coming after me. I'm not the key. Or if I am, I don't open anything any more. It's over. Remember?
Spike: I'm not leaving you here by yourself, so forget it.
Dawn: Well, I'm just
Spike: No. I'm not leaving you ... to get hurt. Not again.

(Har lige reddet en pige fra vampyren)
Buffy-bot: You can run away now.
Buffy-bot: (Til vampyren) Not you!

Xander: But why the sudden rushy-rush? I mean, did the bot blow our cover at school?
Tara: No, she did great, she impressed all the teachers.
Xander: And they still thought it was Buffy?

Xander: Excuse me? Who made you the boss of the group?
Anya: You did.
Tara: You said Willow should be boss.
Anya: And then you said "let's vote," and it was unanimous...
Tara: ...and then you made her this little plaque, that said "Boss of Us," you put little sparkles on it...
Xander: Valid points, all. But we ... I mean...

Willow: It means more than that. It means we don't know ... where she really is.
Xander: We saw her body, Will. We buried it.
Willow: Her body, yeah. But her soul ... her essence ... I mean, that could be somewhere else. She could be trapped, in-in some sort of hell dimension like Angel was. Suffering eternal torment, just because she saved us, and I'm not gonna let ... I'm not gonna leave her there. It's Buffy.

(Robottens navigering er i stykker)
Buffy-bot: I think my feet are broken.

(Giles træner)
Anya: Well, I just think that, the concept of chi might be a little, you know, hard for her to grasp. You know, she's not the descendant of a long line of mystical warriors. She's the descendant of a toaster oven.

Giles: I just can't help but wonder if ... she would have been better off without me. Buffy.
Buffy-bot: I don't think that's true. You were very helpful to her.
Giles: Right. Yes, I was a perfect Watcher. I did what any good Watcher would do. Got my Slayer killed in the line of duty.

Giles: She's gone. I did my job.
Buffy-bot: Well, then why are you still here?

(Nervøsitet før ritualet)
Willow: Aw, you got butterflies, baby?
Tara: More like bats.
Anya: Y-you wanna look at the money? I find it always calms me.

(Afsked med Giles)
Willow: You really think we'd let you get away with that?
Giles: I was trying to avoid a scene, really.
Willow: Like we'd make a scene.
Giles: Not you. Me.

Giles: Willow. I don't know where to start.
Willow: Well, maybe you shouldn't. I'm trying to be stiff-upper-lippy.
Giles: Right, right.
Willow: Well, you should get going. Don't you have a life or something?
Giles: Um, well, I suppose that's the question really.



 
  "Buffy the Vampire Slayer" TM and © Twentieth Century Fox and its related entities. All rights reserved. Any reproduction, duplication or distribution of these materials in any form is expressly prohibited.
This web site, its operators and any content on this site relating to "Buffy the Vampire Slayer" are not authorized by Fox.

Visit the official Buffy the Vampire Slayer Site