Foromtale
Resumé
Kommentarer
Gæsteanmeldelse
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
118 |
| Dansk titel: |
Entropi |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 20/4 2003 kl. 14.00 |
| Seertal TV2: |
63.000 |
Skrevet af Drew Z. Greenberg - Instrueret af James A. Contner |
|
|
| Foromtale |
Anyas hævn
Anya vender tilbage til Sunnydale, optændt på grusom hævn over Xander, men det er ikke helt så let som forventet. Hun kan ikke gøre det på egen hånd og må i stedet forsøge at lokke vennerne, dog uden den store succes, men så er der jo Spike! I mellemtiden opdager Buffy et skjult kamera i forhaven, et blandt mange som Trioen har placeret over hele byen, så de kan overvåge vampyrdræberen. Willow forsøger at hacke sig ind i systemet og spore de tre nørder, men får i stedet et chokerende billede frem på skærmen, som vækker stærke følelser i flere af dem - Anyas hævn udvikler sig i en helt uventet retning...
|
| Resumé |
Resume af Signe Gjøl
Afsnittet begynder på kirkegården, hvor Trioen jagter to vampyrer på firehjulede scootere med træspid monteret på køleren. Den ene vampyr har en rund metaldisk, som Trioen vil have fat i, men de er jo en flok amatører, så det går ikke så godt og de ender med at køre ind i hinanden. Vampyrerne løber derimod lige i armene på Buffy og hun kæmper med den ene, mens Spike dukker op og tager fat i den anden. Han tilbyder at hjælpe hende med at spidde vampyren, hvis Buffy fortæller vennerne om deres forhold, noget som hun bestemt ikke er interesseret i. Mens de kæmper lykkes det samtidig Trioen at snuppe disken. Hjemme i sin lejlighed drukner Xander sine sorger i øl og vemodig musik. Han går ud og vi ser, at Anya lurer bag en busk.
Næste dag på universitetet venter en nervøs Willow på Taras klasse skal
blive færdig. Tara kommer ud, de snakker og Willow inviterer hende på kaffe.
Imens tager Buffy tid til en søsterlig indkøbstur med Dawn, men der er
ikke mange butikker de kan gå ind i: Dawn har stjålet fra næsten dem allesammen.
Hos Trioen er der glæde over det alligevel lykkedes dem at få fingre i
metaldisken. Jonathan brygger en magisk væske, men han er nervøs og vil
ikke være med til Trioens forbrydelser mere. Warren og Andrew er bekymrede
for, at han skal sladre til nogle om deres planer.
Da Xander kommer hjem igen venter Anya til hans store overraskelse på ham.
Xander forsøger at forklare og undskylde sine handlinger, et kort øjeblik
ser det ud til at Anya er på nippet til at tilgive ham. Men så går det
op for hende, at Xander nok fortryder sin dårlige timing, men at han stadig
mener det var den rette beslutning ikke at gifte sig. Skuffet og vred,
men med ryggen til Xander så han ikke ser det, bliver hun til hævndæmonen
Anyanka og begynder at fremsætte ønsker om hævn. Men Xander fatter ikke
hendes intentioner, han tror hun mener det metaforisk. Anya opdager forbandelserne
ikke har nogen effekt og stormer i stedet ud af døren.
Næste dag søger Anya trøst hos Halfrek, der forklarer hende, at hun ikke selv kan forbande Xander, men må få en anden til at gøre det for sig. Hjemme hos familien Summers er Buffy i færd med at lave Dawn et kæmpe morgenmåltid, indtil hun indser, at hun overkompenserer for sin manglende opmærksomhed overfor Dawn og er ved at blive en skræmmende mortype. Dawn vil hellere med ud at patruljere, men det synes Buffy er for farligt.
En efter en forsøger Anya at få vennerne til at udtale ønsker mod Xander og derved påkalde hendes kræfter som hævndæmon, men hun kan naturligvis ikke lure nogen af dem til det, selvom de ikke ved hun er dæmon igen. Hun prøver at overtale Willow og Tara, der er ude at drikke en forsonende kop kaffe. Som lesbiske mener Anya de nødvendigvis må hade mænd, men Willow og Tara forklarer hende, at det ikke så meget drejer sig om at hade mænd, men snarere om at kunne lide piger. Så prøver Anya at appellere til Dawns skyldfølelse over at hun har stjålet fra magi-forretningen, men Dawn har prøvet hvad det vil sige at ytre et ønske, så hun er meget forsigtig med at sige noget i den retning. Endeligt forsøger Anya at overtale Buffy, ved at minde hende om alle de mænd, der har trampet henover hendes hjerte. Men uden held, Buffy forklarer Xander jo er hendes ven og selvom han har gjort noget forkert, så har hun ikke noget ondt at sige om ham.
Xander dukker i det samme op og Anya udvandrer i vrede. Xander vil følge
efter hende, men Buffy standser ham. Hun overbeviser ham om det ikke er
en særlig god ide at diskutere med Anya, men han i stedet skal lade hende
køle af. I sin frustration sparker Xander til en grim lille havenisse i
forhaven og det viser sig, der sidder et hemmeligt kamera inde i den! Xander
tror straks det er Spike, der har plantet det i sin besættelse af Buffy.
Om aftenen opsøger Buffy Spike og konfronterer ham med kameraet, men Spike
har ikke noget med det at gøre.
I magi-forretningen beklager Anya sig til Halfrek over, hun ikke kunne
nare Scoobierne til at forbande Xander. Halfrek påpeger, at det nu en gang
er nemmere at få folk til at nedkaste forbandelser, hvis de ikke bryder
sig om den person, de skal forbande. I det samme kommer Spike ind ad døren...
Halfrek lader skyndsomt Anya og Spike være alene. Spike fortæller, han
er kommet for at få et middel til at dulme sine følelser. Anya siger hun
har lige det der skal til og hiver en flaske Jack Daniels frem.
Hjemme i huset sidder Willow ved computeren og mens Buffy og Xander ser
til, forsøger hun at spore, hvor kameraet sender til ved at følge den netværksforbindelse
den er koblet til. De har nu regnet ud at det må være Trioen der er på
spil. I deres tilholdssted drysser Jonathan magisk pulver på disken og
den udsender en lysstråle, der afslører et hemmeligt sted på et kort. Strålen
sætter imidlertid ild til kortet og Trioen går i panik, inden de får slukket
ilden.
I magi-forretningen drikker Anya og Spike sammen og betror deres hjertesorg
til hinanden, mens Anya prøver at få Spike til at ønske mod Xander. Tilbage
i huset lykkes det Willow at spore flere af Trioens kameraer og nu kan
nu se det kameraerne optager på sin skærm. Det viser sig at Trioen har
overvåget Buffy og hendes venner over det meste af byen. I forretningen
er whiskyen drukket og Anya overvejer, om Xander nogensinde rigtigt elskede
hende. Situationen bliver mere og mere intim mellem Anya og Spike, indtil
de kysser hinanden. Anya bremser Spike et øjeblik for at gøre det klart,
at hun kun vil have ham, fordi hun er fuld og ensom og så fordi han lugter
godt. Spike fejer tingene af bordet og placerer Anya på bordpladen...
Hos Trioen afslører en alarm, at nogen er brudt ind på deres netværk. De
får travlt med at få lukket systemet ned, mens Wilow på samme tid får kameraet
i magi-forretningen op på skærmen og de ser Spike og Anya sammen. Xander
reagerer først ved ikke at tro sine øjne, men så med total afsky. Også
Buffy ser berørt ud, så Dawn og Willow forstår der er foregået noget mellem
Buffy og Spike. Buffy stormer ud af døren, mens Dawn løber efter hende.
Samtidig går hoveddøren, Willow ser Xander er taget af sted og Buffys våbenskrin
er åbent. Ude bag huset forklarer Buffy Dawn om forholdet til Spike og
hvorfor hun holdt det hemmeligt, da Willow advarer hende om, at Xander
er taget afsted med hendes økse!
Anya og Spike klæder sig på og er først pinligt berørte, men så ser de på hinanden. Der er gensidig forståelse og Spike nikker med noget der ligner respekt til Anya, før han går ud af døren. Udenfor døren angribes han af en økse! Det er Xander, der har tænkt sig at slå ham ihjel. Buffy ankommer netop som Xander har hevet et træspid frem og skal til at spidde Spike, men hun når at forhindre det. Xander afslører, at han ved hvad der er sket, men Anya mener ikke han kan tillade sig at dømme hende efter at have forladt hende på deres bryllupsdag. Spike samtidig mere end antyder, at han også har haft sex med Buffy - Xander forstår på Buffys ansigtsudtryk det er sandt. De går alle hver til sit, sårede og ulykkelige.
Hjemme i huset opsøges Willow af Tara. Hun begynder på en tale, der lyder som om hun ikke vil være venner, fordi det ikke fører nogen vegne og det tager lang tid at opbygge den tillid igen, som de havde før Willow svigtede hende. Men det viser sig, at det hun vil sige er det ikke nytter at være venner og at hun bare vil have sin Willow tilbage. De kysser hinanden intenst.
|
| Kommentarer |
    
Det starter ret kedeligt, men så tager Anya over og til slut går det faktisk hen og bliver rigtig godt, da følelserne kommer frem. Hun får sin hævn, men på en helt anden måde end hun forestillede sig det, det er ikke den hævende dæmon i hendes som med en simpel forbandelse får hævn, men mennesket på en langt mere smertende måde. En meget følelsesdrevet slutning, hvor kun Willow og Tara er et stort lyspunkt i alt mismodet.
Anya er tilbage og vil have hævn, det kan man ikke rigtig fortænke hende
i, men hendes tankegang er nu ret ensporet, opfindsomhed er vist ikke lige
blandt hendes stærke sider. Hendes forsøg på at lokke vennerne er tilgengæld
morsomme og til sidst får hun alligevel - og højst uventet - sin hævn,
overrasket må hun indse, at fysisk smerte intet er i sammenligning med
den smerte, som man kan påføre på det følelsesmæssige plan. Hun stopper
sågar Spike, inden han afslutningsvis får formuleret det ønske hun sålænge
har forsøgt at lokke ud af dem - der er alligevel ikke noget, som kan ramme
Xander hårdere end hun har gjort med Spike. Synd for både Anya og Xander,
at han endnu ikke er klar til det store skridt og ikke kunne indse det
før det kom så vidt.
Anya er nu ikke længere menneske, men tilbage i hendes gamle rolle som hævende dæmon. Nok har hun valgt side, hvad måske heller ikke var så svært efter oplevelsen ved brylluppet, men alligevel er hun tydeligvis splittet. På en ene side har hun stadig den menneskelige del med de stærke følelser for Xander, som på en måde håber at vinde ham tilbage, mens på den anden side er hun blevet frygteligt svigtet og som følelseskold hævnende dæmon har hun mulighed for at tage hævn, det er faktisk en del af hendes job. Men i sidste ende er det alligevel mennesket, som får hævnen.
Anyas og Spike lille 'hændelse' virker lidt konstrueret og forceret og vækker ingen følelser hos mig, men virkningen er god, ikke kun Xander rammes, også Buffy er tydeligt påvirket. Buffys hemmelighed med Spike slipper denne gang endegyldigt ud (langt om længe), men det lader ikke til det har den store betydning for de andre. Dawn accepterer det uden problemer, kun Xander har ret svært med det, han har jo altid hadet Spike og har selv tidligere haft et godt øje til Buffy. Til gengæld er Willow og Tara er sammen igen - et stort lyspunkt i alt mismodet til sidst.
Gad vide hvad Trioen egentlig har gang i denne gang? Måske på vej til at
gå Indiana Jones i bedene, men det virker alligevel lidt ligegyldigt og
uden betydning for handlingen. Hvad er betydeligt mere interessant er splittelsen
blandt dem. Jonathan er tydeligvis den eneste fornuftige og samvittighedsfulde,
som kan forstå konsekvenserne af de ting de gør og bryder ikke længere
bryder sig om det, mens Warren virker lidt psykopat-agtig og er sådan set
ligeglad med konsekvenserne for andre, sålænge det bare er til fordel for
ham. Andrew er bare medløberen, som har valgt at følge Warren mod Jonathan.
Dawn vil nu pludselig til at bekæmpe vampyrer sammen med Buffy, det er
da en helt ny udvikling. Det er ellers ikke småting man kan med en computer
på tv, uden problemer hacker Willow sig ind i systemet og kan følge alle
Trioens kameraer, altsammen med lidt kabel og nogle himstregimser - sådan
en avanceret computer må jeg også have...
|
| Gæsteanmeldelse |
    
Gæsteanmeldelse af Signe Gjøl
Man kan sige at afsnittet 'Entropy' er begyndelsen på enden på sæson seks af Buffy the Vampire Slayer. Entropy betyder opløsning og henviser blandt andet til universets tendens mod kaos. Og i dette afsnit går tingene da også helt i opløsning for Buffy og hendes venner på det følelsesmæssige plan. Efter en sæson, der til tider har virket meget lang og meget deprimerende, hvor vi er blevet mere og mere foruroligede over den udvikling historien har taget, virker det nu som om flere af personerne har nået et absolut lavpunkt. Men samtidig er den også for alvor begyndt at blive spændende og gribende igen.
Buffy er stadig ikke blevet helt sig selv igen, men det hjælper på det.
Det var ellers efterhånden svært at huske hendes gode gamle jeg, der surmulede
når hun knækkede en negl, men trak på skuldrene af dommedagstrusler. Men
nu er hun endelig ved at vinde noget af sin livsvilje tilbage. Hendes affære
med Spike var måske forståelig nok efter de mange traumatiserende begivenheder
hun har været igennem. Men hun tillod sig selv at glemme, hvem Spike virkelig
er, hvordan han forsøgte at dræbe hende i starten eller da han kidnappede
Willow for at tvinge hende til at lave en trylledrik, der kunne vinde hans
Dru tilbage i 3. sæson. Ligesom i 'Older and Far Away' bliver Buffy også i dette afsnit mindet om, at Spike kan man hverken stole på eller forvente anstændighed af. Og nu virker det heldigvis som om hun endelig er kommet til fornuft.
Men for flere af de andre personer er tingene ved at falde helt fra hinanden. Anya er dybt ulykkelig efter Xander svigtede hende og ligesom Buffy har hun svært ved at finde ud af hvem hun er: En kvinde eller en dæmon. Ligesom Buffy er hun havnet i et tomrum midt mellem to roller hun ikke kan finde ud af at udfylde. Derfor kan vi godt tilgive Anya, at hun søger trøst hos Spike. Også fordi vi hele tiden ved, at det kun er en trøst og at begge parter er enige om det.
Men for Xander har det en helt anden betydning. Han kan nu vende den vrede og skuffelse han føler med sig selv og rette den mod Spike. Han har simpelthen fået den perfekte undskyldning for at rase ud. Pludselig er det ikke længere ham, der er den skyldige, som har svigtet. Nu er det Anya, der har svigtet ham og Spike der er den skyldige. Samtidig finder han ud af, at Buffy har haft en affære med Spike. Det er ikke kun hårdt for Xander fordi det kommer samtidig med, at Anya har svigtet ham. Men det hænger også sammen med hele hans fortid med Buffy, som han jo var forelsket i længe. Han har været skuffet siden Buffy afviste ham, fordi hun hellere ville have ham som ven. Så var der hele historien med Angel, hvor Buffy svigtede Xander ved at være kæreste med en vampyr og senere ved at skjule Angel, da han vendte tilbage i sæson 3. Nu har Buffy altså endnu en gang vist, at hun hellere vil have en fyr, der ikke er menneske og samtidig har hun holdt det skjult for Xander. Derfor føler han sig dobbelt svigtet.
Dawn er endnu en person for hvem tingene ikke vil hænge sammen. Hun skriger
på opmærksomhed gennem hele sæson 6, men den opmærksomhed hun får er sporadisk
og selvom Buffy viser omsorg virker hun hele tiden fraværende. Det er bestemt
ikke let at være Dawn. Og nu finder hun så ud af, at Buffy har haft noget
kørende med Spike. Det er nok mest at Buffy ikke har fortalt hende om det,
hun er skuffet over. Dawn er vel en af de få personer indtil videre, der
ikke har noget imod Spike.
Der er altså i 'Entropy' en yderligere splintren af de svage relationer, der endnu hang sammen. Afsnittet efterlader mange af personerne flydende i det uvisse, uden mening og sammenhæng i deres liv. Men alligevel er det som om tingene er begyndt at tage en drejning mod det bedre. Og det slås helt fast med genforeningen af Willow og Tara i slutningen af afsnittet. Det er meget typisk for Joss Whedon (der, selvom han ikke selv har skrevet eller instrueret dette afsnit, helt sikkert styrer historiens gang) at give os det smukkeste håb og vise os den smukkeste kærlighed, lige når det ser allermørkest og mest håbløst ud.
'Entropy' er et godt afsnit. Det er langt bedre end mange andre afsnit i 6. sæson og tegner godt for seriens finale, der hastigt nærmer sig. Der er masser af følelser fra sorg og vrede til glæde og lettelse. Og så er det morsomt. Især Anyas mislykkede forsøg på at få Willow og Tara til at indrømme at de hader mænd, fik mig til at grine højt. Det fortjener fire stjerner.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Anya er tilbage efter Xander forlod hende ved alteret i 'Hell's Bells', nu som hævnende dæmon, så hun har accepteret det tilbud D'Hoffryn gav hende i slutningen af afsnittet. Anya har tidligere i mere end 1000 år været en hævnende dæmon, men hun mistede sine kræfter og blev en helt almindelig pige i 'The Wish'.
Indledningsvis forsøger Spike på kirkegården at tvinge Buffy til at fortælle
om dem, men hun er ikke bekymret for de finder ud af det, for sidste uge
forsøgte hun at dræbe dem alle og ingen af dem hader hende på trods af det. Det er naturligvis det der skete i sidste afsnit 'Normal Again' hun hentyder til.
Buffy og Dawn er på bytur, men kan ikke komme ind i ret mange forretninger, da Dawn har stjålet fra dem, som det blev afsløret i 'Older and Far Away'. Dawn kunne godt tænke sig at patruljere med Buffy og mener hun er gammel nok, men Buffy påpeger at hun teknisk set kun er halvandet år gammel og tænker på tiden siden munkene menneskeliggjorde Dawn i 'No Place Like Home'.
Warren er utålmodig efter Jonathan er færdig med det kemi han roder med, men Jonathan beder ham slappe af, hvis det går galt er de mere død end en hvis ex-kæreste og tænker her på Warrens tidligere kæreste, som Warren dræbte i 'Dead Things'.
Willow og Tara er sammen igen, efter Tara forlod hende i 'Tabula Rasa', da Willow misbrugte magi. På cafe i byen fortæller Willow lidt om de ting, de har oplevet siden dengang, bl.a. dæmonen, som kom op af hovedet på den gamle dame med paryk i 'Doublemeat Palace', usynlighedsstrålen Trioen brugte i 'Gone' så Buffy forsvandt og dæmon-ægene Spike forsøgte at sælge i 'As You Were'.
Anya forsøge at lokke Dawn til at lave et ønske, men det skal Dawn ikke nyde noget af siden det gav dem store problemer i 'Older og Far Away', hvor ingen kunne forlade huset længere til Buffys fødselsdagsfest. En
af gaverne fra festen, våbenkisten Xander lavede, får vi også et glimt
af denne gang.
Buffy er ret overrasket over den grimme havenisse i hendes forhave og tror at Willow har sat den op, mens hun var død i 'Bargaining - part 1', for så ville hun være vendt hurtigere tilbage.
Spike har brug for et godt middel i magi-forretningen, så Anya finder en flaske whisky frem, som Giles åbenbart efterlod sig da han rejste i 'Tabula Rasa'. Flasken blev forøvrigt første gang opdaget i 'Checkpoint', da Rådet og Quentin Travers gennemsøgte forretningen. Mens Anya og Spike snakker sammen, nævner han kort Drusilla, hans gamle flame, som forlod ham efter 'Becoming - part 2'. Hun var dog tilbage på en kort gæstevisit i 'Crush'.
|
| Vidste du at... |
(Med bidrag fra Signe Gjøl)
Buffy og Dawn tager på shopping i en forretningsgade, som ikke ligner noget vi har set i Sunnydale før. I virkeligheden ligger gaden i Santa Monica i hjertet af Los Angeles
Der er flere flotte sange i afsnittet. Den sang, der spilles mens Xander
sidder alene i sin lejlighed og drikker er Tom McRae: 'Sao Paulo Rain'
fra albummet 'Tom McRae'. Musikken der spiller afslutningsvist, da Xander
og så Buffy går fra magi-forretningen, er Alison Krauss: 'That Kind of
Love' fra albummet 'Forget About It'.
Andres kalder Jonathan flere forskellige øgenavne undervejs, bl.a. 'Short
Round', en hentydning til den lille dreng i 'Indiana Jones and the Temple
of Doom', samt 'Padawan'. Padawan er et udtryk fra Star Wars trilogien,
der betegner en Jedi-lærling, Anakin Skywalker er blandt andet Padawan
til Obi-Wan Kenobi i Attack of the Clones.
Jonanthan har åbenbart tidligere samlet på 'Babylon 5' historier, en amerikansk Science Fiction tv-serie, der er skabt af forfatteren J. Michael Straczynski og som efterhånden har kørt fem sæsoner bl.a. på Sky.
|
| Citater |
Buffy: I tried to kill my friends, my sister, last week ... and guess how much
they hate me. Zero. Zero much. So I'm thinking, sleeping with you? They'll
deal.
Spike: In that case, why won't you sleep with me again?
Vampyr: Huh?
Buffy: Because I don't love you.
Spike: Like hell.
(På shopping)
Buffy: You stole a toothbrush.
Dawn: A mother- of- pearl handle. Very fancy.
Buffy: Yeah, but you stole a toothbrush. As far as rebellious teenagers go, you're kinda square.
(I Trioens tilholdssted)
Jonathan: You don't want to make me rush this.
Warren: I'm not impressed, padawan. When do we hit pay-dirt?
Jonathan: If something goes wrong, it's gonna surge... and we'll be deader than an ex-girlfriend.
Warren: What did you say?
Jonathan: Just let me work!
Warren: He's almost done.
Andrew: I sorta feel ... kinda sorry for him.
Warren: That's a weakness.
Andrew: Um ... okay.
(Anya er tilbage)
Xander: I know there's nothing that I can say or do to make up for what I did.
I can't. Sometimes when I wake up in the morning, I'm like, 'oh god, is
this my life? Was that me?'
Anya: Me too.
Xander: But you gotta believe me, please. I want to make up for it. I want to take away the hurt. I love you so much.
Anya: Do you still want to get married? - Oh.
Xander: Ahn, it's a very complicated question.
Anya: No, actually, it's really not. It's kind of an either-or deal. Do you want to get married?
Xander: Someday, yes, very much. When we're ready.
(Buffy med det store morgenmadsbord)
Buffy: Nope. Got up early, and it felt like a breakfast kind of morning. Okay, what kind of syrup do you want on your pancakes?
Dawn: Syrups have kinds?
Dawn: I'm gonna be okay with the basement thing. Really. You weren't you.
Buffy: This isn't guilt. I want us to spend time.
Dawn: Okay. Good. I love spending time-
Buffy: But I'm cramping your teenage style.
Dawn: No-
Buffy: Yes, I am. I'm the embarrassing mom who tries too hard. When did this happen?
Dawn: No, you're not, it's not that, it's just ... what if, instead of you hanging out with me, Maybe I could hang out with you. Why don't I come patrolling with you tonight?
Buffy: Oh. And then? Maybe we can invite over some strangers and ask them to feed you candy.
Dawn: Well, you guys went out patrolling every night when you were my age.
Buffy: True ... but technically, you're one-and-a-half.
(Anya forsøger at lokke ønsker om Xander)
Anya: Actually ... um ... there is an eensy something I could use a little help with. You're lesbians, so the hating of men will come in handy. Let's talk about Xander.
Buffy: I don't think he could feel any worse.
Anya: Let's test that theory.
Dawn: I never use that word anymore.
Anya: Coagulate?
Dawn: W-i-s-h.
Anya: Oh, wish! As in 'I wish Xander-'
Dawn: Right! That word. There's vengeance demons out there that are still active, remember? Any 'I wish' could totally end in horrible grossness.
Anya: Gimme a for-instance?
Anya: So. Tell me more about wishing Xander's guts brains and brains guts would go blooey.
Dawn: I didn't say that.
Anya: Yes you did.
Dawn: No I didn't.
Anya: I heard you.
Dawn: I swear, I didn't say that.
Anya: Didn't say what?
Anya: So, back to Xander's brains and guts...
Anya: Squish squish squish! Guys have been running roughshod over you for years. Torturing that perky little ticker. Aren't you sick of it? Don't you wish guys like that-
Buffy: Whoa. Guys? There have only been four - three! Three! Three guys. That's barely plural.
Anya: God! What kind of lesbians are you?! If you love men so much, go love men!
(Vil gå efter Anya, men Buffy holder ham tilbage)
Xander: That's not Proactive Guy. That's Sit-Around-And ... Watch-The-Rest-of-Your-Life-To-Turn-To-Crap Guy.
(Spike kommer ind i magi-forretningen)
Anya: So. What's your pleasure?
Spike: Fresh of out of pleasure. That's why I'm here.
Anya: Oh my God. Spike hates Xander. Maybe I could get him to wish ... dammit, if only he were a woman. Got it! If I can somehow get someone to wish that Spike were a woman, then I could go to him - well, he'd be a her by then - then I could go to her and get her to-
Halfrek: Anyanka. There's an easier way. Now, I know you have this whole female-power, Take Back the Night thing, I think that's cute. But I've been telling you for decades - men need a little vengeance now and then, too.
Anya: Oh.
Anya: But he made a fool of me. And nobody seems to care enough to do anything!
Spike: I care. What he done to you,? I've never stooped that low, and I'm an 'evil, soulless thing.' - According to some people.
Anya: To tell you the truth, ... all I wanted was to use him and lose him. I hadn't had a good tumble in a thousand years...
Spike: Me too. The using part. I just wanted to know what I was missing, move on.
Anya: Yeah ... and he was ... all bumpy ... in the right places. And nice to me...
Anya: And I'm off my guard. Happy! I'm singing in the shower and doing my sexy dance?!
Spike: Exactly. I ... have no dance.
Anya: I did everything for that man. Was it ever enough?
Spike: Never! I was always going above and beyond. I saved the Scoobies how many times? And I can't stand the lot of you.
Anya: Me either! I hate us! Everybody's so nice. Nobody ever says what's on their mind.
Spike: It's no wonder they couldn't deal with the likes of you and me, luv. We should have been dead hundreds of years ago ... and we're the only ones who are really alive.
Anya: This whole time, I've been coming on all ... hell- bent and mad. Wanting his head, you know?
Spike: Yeah.
Anya: When, really, I ... can't sleep at night, thinking ... it ... has to be my fault, somehow...
Anya: Too hot to handle.
Spike: Too hot...
Anya: Wait. Wait. What are we doing?
Spike: Moving on.
Warren: Is that-
Jonathan: Spike.
Andrew: He is so cool. And, I mean, the girl is hot too.
(Buffys hemmelighed om Spike er afsløret)
Dawn: So. This is it? This is the stuff you've been protecting me from? You and Spike?
Buffy: And a lot of monsters.
Dawn: Uh- huh.
Buffy: But it's over. Spike.
Dawn: I wish you'd told me.
Buffy: I kinda didn't wanna admit it to myself.
(Foran magi-forretningen)
Anya: It was just, it ... it was just a thing. I ... I felt bad, and he was just ... there.
Buffy: Didn't take long, did it?
Xander: Oh, oh, oh, okay! You had to do it. Because he was there. Like Mt. Everest. Like I used to be.
Xander: I'm not joking now. You let that evil, soulless thing touch you. You wanted
me to feel something? Congratulations, it worked. I look at you ... and
I feel sick. 'Cause you had sex with that.
Spike: It's good enough for Buffy.
Xander: Shut up and leave her out of...
Anya: Buffy?
Buffy: Xander...
Xander: I don't want to know this.
Spike: You know, I wish-
Anya: Don't.
(Tara opsøger Willow)
Tara: Things fall apart. They fall apart so hard.
Willow: Tara?
Tara: You can't ever ... put them back the way they were.
Willow: Are you okay?
Tara: I'm sorry, it's just ... You know, it takes time. You can't just ... have coffee and expect-
Tara: It's a long and ... important process, and ... can we just skip it? Can-can you just be kissing me now?
|
|