Foromtale
Resumé
Kommentarer
Gæsteanmeldelse
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
125 |
| Dansk titel: |
Samme tid, samme sted |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 5/10 2001 kl. 14.00 |
| Seertal TV2: |
58.000 |
Skrevet af Jane Espenson - Instrueret af James A. Contner |
|
|
| Foromtale |
Willows egen verden
I lufthaven venter vennerne på Willow vender hjem fra sit ophold i England,
passagererne kommer langsomt ind i ankomsthallen, men der er ingen Willow.
På nøjagtigt samme tid og sted kommer Willow ind i ankomsthallen, men der
er ingen til at tage imod hende! Willow tager i stedet hjem til Buffy og
venter, men da vennerne samtidigt vender hjem, ser de ikke noget til Willow
og omvendt! Noget mystisk er på spil, Willow kan ikke se vennerne, de kan
ikke hende og næste morgen finder Xander et lig på byggepladsen, hvor huden
bogstaveligt er flået af - Willows værk? De er i tvivl, men Spike lader
til at kunne se sammenhængen og Anya viser sig også behjælpelig, da situationen
bliver kritisk.
|
| Resumé |
Resume af Signe Gjøl
 Buffy, Dawn og Xander venter på Willow i lufthavnen. Klokken er 09.24.
Xander har skrevet et kæmpe "Velkommen Hjem"-skilt med gul farveblyant
for at minde Willow om deres samtale på bjerget, da han forhindrede hende
i at få jorden til at gå under. De er lidt nervøse og utilpas ved tanken
om at se Willow igen, Dawn bliver især urolig, da Buffy siger hun har talt
med Giles og han har fortalt at Willow ikke færdiggjorde sin behandling.
Pludselig opdager de at alle passagererne er kommet ud og Willow ikke var
blandt dem! Klokken er 09.24. Willow kommer ud i ankomsthallen. Hun ser
sig om efter de andre, men de er der ikke for at hente hende!
I en mørk gyde i Sunnydale maler en fyr graffiti, da en mørk skygge løber forbi, en stemme hvisker: "Helt alene" og lange klonegle klikker i mørket. Fyren hører stemmen og bliver bange. Så angribes han!
 Willow kommer hjem til huset og kalder forhåbningsfuldt på de andre, men
ingen svarer. Uret viser 10.41. Hun går ovenpå og ind i soveværelset, hvor
Buffy nu bor. Hun ser på vinduet og husker da Tara blev skudt. På bordet
ligger en adressebog med numre til de nærmeste pårørende - hendes navn
er der ikke. Hoveddøren smækker og forhåbningsfuldt løber hun nedenunder
- der er tomt... Hun lægger sig på sofaen. Uret viser 10.41. Buffy, Dawn
og Xander kommer hjem fra lufthavnen. De diskuterer hvorfor Willow ikke
var med flyet og spekulerer på om hun er blevet ond igen. De checker telefonsvareren,
da de pludseligt hører de en lyd ovenpå - de går derop, men der er ingen.
Buffy har talt med Giles, men han ved ikke hvor Willow er: Hun skulle have
været med flyet og han bebrejder sig selv for at have sendt hende hjem
for tidligt. De sætter sig på sofaen.
 Willow vågner på sofaen næste morgen. Hun er stadig alene. Hun prøver at
ringe til Giles, men han sidder i møde med Rådet hele dagen. Istedet går
hun hen til magi-forretningen, hvor hun møder Anya, som er bange for hende
og spørger om hun stadig er ond. Willow forsikrer hende om at hun er ok,
men Anya er stadig bitter over at Willow smadrede hendes butik. Willow
spørger, hvor de andre er henne og Anya fortæller, at de sikkert er på
den nye High School, hvor Xander og Buffy arbejder, Dawn går i skole og
hvor Spike er sindssyg i kælderen.
Willow ankommer til byggepladsen ved den nye skole og kalder på Xander,
men han svarer ikke, så hun kravler ned i udgravningen. Hun finder et lig
hvor huden er flået af, nøjagtigt ligesom da hun selv dræbte Warren! Buffy
og Xander står og ser på det flåede lig. Willow kravler op af stigen bag
dem og de hører noget, men kan ikke se noget. Xander siger han ved hvad
Buffy tænker: At Willow måske er blevet ond igen, og at det er hende der
står bag det brutale drab.
 Willow går ned i kælderen for at lede efter Spike. Hun finder ham i hans
usammenhængende fablende tilstand. Han synes både at tale til hende og
til andre personer. "Du tog væk", siger han, mens Willow fortæller
ham hun har set et lig og at hun ikke kan finde de andre. Buffy og Xander
kommer ned i kælderen og kan høre Spike tale med nogen. Han ser Buffy og
siger: "Du tog væk". Der går pludseligt et lys op for Spike:
"Alle taler til mig, men ingen taler til hinanden"... "Der
er nok nogen, der ikke er her", det er kun Spike, som kan se dem alle,
de kan ikke se hinanden. Buffy er ved at miste tålmodigheden med Spike.
Hun er efterhånden vant til at han fabler usammenhængende og taler med
sig selv. Men da de er ved at gå siger Spike at han vil vædde med det er
heksens skyld og Buffy indser, at han taler om Willow. Men det er umuligt
for hende at få mere ud af ham. Spike fortæller Willow at de andre tror
det var hende, der dræbte fyren på byggepladsen.
 Hjemme hos Anya banker Willow på døren. Hun vil gerne have hjælp til at
finde den dæmon, der stod bag drabet. Hun har brug for at gøre noget godt,
for at vise hun ikke længere er ond. Hun vil markere alle dæmoner i Sunnydale
på et kort hun har med. Anya går modvilligt med på ideen og hjælper hende
med magien. Dæmonerne viser sig som små lys på kortet, hvor der er en stor
lysende klump ved Sunnydale High. Men Willow er mere interesseret i et
lys hun ser ude i skoven, hvor der er huler man kan gemme sig i. Willow
beder Anya teleportere derhen for at checke, men Anya indrømmer at hun
ikke længere bare kan teleportere uden særlig tilladelse. Hun synes ikke
længere det er så fedt at være hævndæmon, det er ikke ligesom det var tidligere.
 Hjemme i huset leder Buffy, Dawn og Xander efter dæmoner, der flår deres
ofrer, i bøger og på computeren. Buffy er rastløs, hun er for alvor begyndt
at tro det måske er Willow, der stod bag drabet. Men Dawn insisterer på,
at hun har fundet dæmonen. Det er en snylter ved navn Gnarl, der skræller
huden af sine ofrer og æder det, og som har paralyserende gift i sine fingernegle.
Buffy er ikke overbevist, men Dawn spørger om der var blod og Buffy må
indrømme, at nej, det var der ikke. "Så er det ham her", siger
Dawn. Gnarl drikker nemlig også sine ofres blod. Dawn og Buffy bliver enige
om at de kan bruge Spike, der kan lugte blod, til at spore dæmonen.
 Spike går i skoven og taler med sig selv, mens de andre følger efter ham
- han leder dem til en hule. Willow kravler ind i hulen. En skygge løber
forbi og hvisker "Helt alene". Samtidig, men uden at se Willow,
kommer de andre ind i hulen. Dæmonen kommer springende og kradser Dawn
på maven med sine negle. Hun bliver paralyseret og de bliver enige om hurtigt
at bringe hende i sikkerhed hjemme, før de gør mere ved dæmonen. De forsegler
hulen udefra så Gnarl ikke kan flygte og lukker dermed uden at vide det
Willow inde med ham! Gnarl ler triumferende og Willow prøver at påkalde
sig magisk beskyttelse, men uden held; Gnarl er immun overfor magi.
 Buffy og Xander bærer den lammede Dawn hjem og lægge hende på sofaen, mens
hun ud af mundvigen protesterer over deres hårdhændede behandling af hende.
Buffy ser på computeren, at lammelsen først forsvinder når dæmonen er død.
Hun indser nødvendigheden af at dræbe Gnarl med det samme og ringer efter
Anya, så hun kan passe på Dawn mens de tager ud til hulen. I hulen angriber
Gnarl Willow og skærer hende, så hun bliver paralyseret. Langsomt begynder
han at pille strimler af hud af hendes mave og æde dem. Angst og lammet
er Willow ude af stand til at gøre noget. Anya kommer hjem til Buffy, hvor
hun nævner at hun har set Willow og at hun ville tage ud til hulen for
at finde dæmonen. Det går op for Buffy og Xander, at de skal skynde sig
lidt. De tager Anya med, da hun ved hvordan man bekæmper dæmonen.
 I hulen er Willow langsomt ved at blive flået levende. Buffy, Anya og Xander
styrter gennem skoven og kommer til hulen. De bryder gennem forseglingen
og Buffy angriber straks Gnarl. Anya fortæller de andre at Willow er hårdt
såret, da de stadig ikke kan se hende. Hun fortæller Buffy, at hun skal
gå efter øjnene på dæmonen og forklarer imens Willow hvad der sker. Willow
er lykkelig, da det går op for hende, at hendes venner ikke har ladt hende
i stikken, men at de bare ikke kan se hinanden. Buffy dræber Gnarl ved
at presse øjnene ind i hovedet på ham og Willow bliver i stand til at bevæge
sig igen. Buffy og Xander prøver at tale med Willow og siger, hvor glade
de er for at hun er ok. Med de ord kommer Willow langsomt til syne igen
og de kan se hvor medtaget hun er. Men de er lykkelige for at se hende.
 Senere sidder Willow og mediterer på sengen, da Buffy kommer ind. Hun forklarer Buffy at hun bruger jordens kraft til at hele, at alt er forbundet. Hun indrømmer, at det var hende skyld de ikke kunne se hinanden. Men det skete helt ubevidst, fordi hun var bange for at se dem igen. Buffy siger det er ok. Hun indrømmer at hun på sin side mistænkte Willow for at stå bag det lig, de fandt. Men Willow tilgiver hende. Hun siger det er ok, hvis Buffy tvivler på at hun kan komme sig og beherske sine magiske kræfter. For det gør hun nemlig også selv. Buffy sætter sig overfor Willow. Hun rækker hende sine hænder så Willow kan bruge hendes styrke til at hele.
|
| Kommentarer |
 Willow er tilbage - og alligevel er hun ikke. Willow går grueligt meget
igennem før vennerne endelig genforenes i en dejlig afslutning, lidt eventyragtigt
kan man godt sige. En god blanding af både alvor og humor (plus en virkelig
klam og gruopvækkende dæmon), ting som denne gang går fint i spænd sammen
og ender som et af de virkelig seværdige og underholdende afsnit. Og ved
hvert gensyn dukker der nye og interessante detaljer frem.
 I Buffy universet sker tingene ikke så let, man skal naturligvis gå grueligt meget igennem, før det (måske) ender lykkeligt. Også her, hvor Willow er helt alene i verden før hun alligevel genforenes med sine savnede venner, alt sammen i en virkelig dejlig scene, hvor hun langsomt bliver synlig igen, i stor smerten, men tydeligt lykkelig for at se dem alle igen. Ironisk at det er hende selv, der ubevist er årsagen til forsvindelsesnummeret - magi kombineret med angst kan tydeligvis bevirke meget. Undervejs skabes der rigtig mange flotte illustrationer af hvor alene Willow er: alene i lufthaven, alene i soveværelset og ikke mindst liggende på sofaen, alene mens hun går ned af skolens gange og naturligvis alene sammen med dæmonen, som langsomt er ved at fortære hende. Flotte billeder, som virkelig er med til at understøtte hele budskabet og stemningen.
 Tvivlen nager dem alle, er Willow alligevel ikke kureret og hvad har hun nu gang i? Dawn afslører sin frygt først, før Buffy snart følger efter og Xander føler det samme, forståeligt nok. Derfor er det ekstra dejligt at opleve slutscenen, hvor Buffy og Willow sidder på sengen sammen. Med Spike er det ret vanskelig at sige noget som helst med tanke på hans nuværende sindstilstand, men han har jo også den fordel, at han rent faktisk kan se alle parter. Det samme kan Anya, som på sin ligefremme måde ikke gør sig de store tanker i den retning, men på sin måde tilgiver hun alligevel Willow ved at hjælpe hende. Scenerne med Anya og Willow må også siges at være blandt afsnittet bedste og mest morsomme.
 På trods af alt alvoren bag det hele, er humoren virkelig fremtrædende
og det uden de to ting på noget tidspunkt kolliderer, det kunne ellers
meget nemt ske. Jane Espenson har virkelig leveret et fremragende manuskript
til dette afsnit, humoren har altid været hendes stærke side, som vi har
set gentagende gange og denne gang går de enkelte dele fint i spænd. Og
den paralyserede 'posable'-Dawn må absolut siges at være et af de mest
morsomme indslag længe set, ikke mindst da på Buffy på vej ud af døren
lige hurtigt stikker fjernbetjeningen i hendes hånd.
 En meget uhyggelig og psykologisk dæmon, som åbenbart kan lide at pine sine ofre med små spidsfindige kommentarer mens den langsomt spiser dem, ligesom den gør med Willow og den øjensynlige kendsgerning, at de alle har forladt hende. Men til gengæld vil jeg tilslutte mig Xanders kommentar, når det komme til dens måde at spise på - det er godt nok klamt og mareridtsagtigt at opleve.
 I første del af snittet køres der lidt på mystikken, enkelte gange hører de alligevel lidt til hinanden: Willow hører døren smække, de andre hører lyde oppe fra og enkelte andre situationer, men det er ikke en vinkel, som der bruges mere krudt på. Det kunne ellers have givet en helt anden historie, men jeg er nu godt tilfreds med resultatet, som det er - ingen grund til at klage der. Men man kan så studse lidt over, hvorfor de så i det hele taget har medtaget disse små mystiske dele i første omgang.
Spike bliver denne gang brugt som sporhund, tja, når de ikke lige kan finde på andet at bruge ham til...
|
| Gæsteanmeldelse |
Gæsteanmeldelse af Signe Gjøl
Så er Jane Espenson på banen igen. Hun har en vittig replik og holder meget af visuel humor, og så er hun god til at ramme folks følelser. Same Time.. har alle disse ingredienser, og samtidig har det en fantastisk blanding af uhygge og nærmest splatter-lignende effekter. Således holder afsnittet en konstant kontrast mellem slapstick humor og grum horror, der tilsammen gør det til et meget underholdende og medrivende afsnit.
 Afsnittets "big bad" er dæmonen Gnarl, der nok er et af de mere ulækre og væmmelige væsner vi har set i Buffy endnu. Dens paralyserende gift i neglene og dens hang til at æde folk levende ved langsomt at skrælle huden af dem gør den efter min mening til en mareridtsskabning på linje med The Gentlemen og The Kindestod fra henholdsvis sæson 4 og 2. Den får det ganske enkelt til at løbe en koldt ned ad ryggen. For ekstra effekt er der dens ulækre hvisken og klikkende kloagtige negle. AD, siger jeg bare!!
Derfor ville det nok have skræmt mig ret meget, hvis det ikke var fordi jeg havde alt for travlt med at hyle af grin. Afsnittet er nemlig på samme tid et af de morsomste vi længe har set i Buffy. Dialogen kører med lynhurtige ping-pong udvekslinger mellem personerne, masser af hentydninger til andre afsnit og den sædvanlige Buffyspeak-humor:
Anya: ".. Spike's insane in the basement..."
Willow: "Wait. Spike's what in the whatment?"
Anya: "Insane, base."
Så er der scenen mellem Xander, Dawn og Buffy, hvor Xander demonstrerer sin sædvanlige mangel på skarpsindighed og hverken opfatter hvad Dawn og Buffy taler om, eller at Buffy lige har kaldt ham dum. En anden positiv ting ved dette afsnit er Dawn, der for en gangs skyld for lov til både at være intelligent og morsom. Det gør hun rigtigt godt og jeg synes det er noget man virkeligt har savnet hos hende. Hendes bemærkninger om hvordan Gnarls naturlige føde er menneskehud og hans naturlige drik er blod er simpelthen superbe.
Af de mere fysiske gags er Anyas demonstration af hvordan man kan arrangere
den paralyserede Dawns lemmer i forskellige stillinger, mens Dawn protesterer
ud af mundvigen og Buffy ser interesseret til, absolut en vinder. Især
da Buffy kommer rendende, som efter en indskydelse, og placerer fjernbetjeningen
i Daws hånd - hvilken Anya har fået til at salutere med to fingre i vejret
- uden at tænke på at Dawn af gode grunde ikke kan bruge den til noget
som helst. Og så er der naturligvis det korte og effektfulde glimt af Dawn,
der med et hyl dratter ned af sofaen da dæmonen bliver dræbt og lammelsen
pludseligt fortager sig. Rent Monty Python.
 På samme tid har afsnittet også et godt plot. Willow der, uden at vide det, har fortryllet dem så de ikke kan se hinanden. Et symbol på hendes frygt for at vennerne ikke vil tilgive hende og at hun vil blive lukket ude fra det fællesskab, hun før var en naturlig del af. Symbolikken er naturligvis meget tydelig, men på samme tid formår Espenson at skabe en gribende stemning af ensomhed og isolation. Da Willow kommer hjem til det tomme hus og ser i adressebogen, hvor der står "family numbers" og indser at hendes navn ikke længere figurerer på listen, forstår man med al tydelighed hvad hun føler. Det er et simpelt, men effektivt virkemiddel. Ligesom scenen da hun hører skuddet i soveværelset, hvor Tara blev dræbt. Det er langt mere virkningsfuldt at man hører skuddet og skrigene i stedet for at se det i f.eks. et flashback. Her er det som et ekko af noget der er til stede i bevidstheden, men alligevel langt væk. I stedet for at skabe en intens smerte med billeder, skabes en tristhed med lyde.
 Det er en svær balance at skulle holde mellem sjov og uhygge, lette grin
og en melankolsk følelse af tab. Men jeg synes det lykkes rigtigt godt
i dette afsnit. Jane Espenson er god til den slags balance og humor, som
hun har vist i klassiske afsnit som 'Superstar' fra sæson 4 og 'Earshot' fra sæson 3. I min bog er dette et meget vellykket afsnit, der fortjener topkarakterer.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Hele afsnittet hentyder til de frygtelige ting, som Willow gjorde i slutningen af sidste sæson i afsnittene 'Villains', 'Two to Go', og 'Grave', hvor hun blev ond og bl.a. dræbte Warren, truede med at dræbe Dawn og
få hele verden til at gå under. Det flåede lig, som de finder denne gang, hentyder ligeledes til dengang Willow flåede Warren i levende live i 'Villains'.
Willow vender tilbage til Sunnydale efter at have været hos Giles i England, som vi har set i de to sidste afsnit 'Lessons' og 'Beneath You'.
Xander står i lufthaven med et nærmest ulæseligt skilt skrevet med gul farveblyant, en hentydning til noget af det han fortalte Willow på bakken i slutningen af 'Grave', hvor han forhindre hende i at få verden til at gå under - en bedrift
han også gentagne gange nævner overfor Buffy og Dawn.
Willow vender alene tilbage til huset og i soveværelset hører hun og mindes skuddet og hendes eget udbrud, da Tara blev skudt og døde netop der i slutningen af 'Seeing Red'.
Magi-forretningen er lukket efter Willow bogstaveligt lagde den i ruiner i 'Grave' i kampen mod Buffy og Giles, som Anya heller ikke er sen til at gøre opmærksom
på, da de mødes udenfor.
Buffy og Xander opsøger Spike i kælderen, hvor han straks nævner at Buffy har holdt sig væk lige siden dengang i kirken, hvor han i slutningen af sidste afsnit 'Beneath You' afslørede han havde fået sin sjæl tilbage. Spike nævner også straks at
Buffy er 'lysende' og forsøger forvirret at finde noget, der rimer på det
- hvilket minder meget om hans kvaler med at finde ord, der rimede i hans
tid som poet i 'Fool for Love'.
 Anya hjælper Willow med magi, hvilket på mange måder minder om de gange Tara og Willow tidligere gennemførte magiske ritualer sammen, også med de kommentarer Anya kommer om det er lidt sexet. Ritualet de gennemfører for at finde de forskellige dæmoner på kortet, er den samme som Willow og Tara forsøgte i 'Goodbye Iowa'.
Buffy, Dawn og Xander laver research og Xander foreslår de kunne forhøre sig hos Willy's Place. Willys dæmon bar har vi sidst set noget til i 'Family', hvor Riley fik en drink der (og fandt en vampyr pige).
Alle de ting Anya denne gang gør for hjælpe dem, mener hun gør den orme ting fra sidste uge godt igen og tænker på sidste afsnit 'Beneath You', hvor hun forvandlede en fyr til en kæmpestor ormedæmon, som gav en del
problemer. Af samme årsag kan Anya ikke teleportere ud til hulen, selvom
Willow beder hende om det, det er straffen for hun forvandlede fyren tilbage
igen.
I samtalen med Willow til sidst, nævner Buffy at Clem ikke skulle dyrke meditation, hvis det får huden til at vokse. Clem, den venlige og løshudede dæmon har vi sidste set noget til i 'Two to Go'.
|
| Vidste du at... |
Afsnittets uhyggelig dæmon Gnarl spilles af Camden Toy, som tidligere har spillet en af de ligeså skræmmende The Gentlemen dæmoner i 'Hush'. Uden at fortælle for meget, kan det da også afsløres at han vender tilbage
i en ny dæmonrolle senere på sæsonen. Gnarl (som i TV2s undetekster blev
til Knort!) har mange lighedspunkter med Gollum fra 'Lord of the Rings'
og Jane Espenson har ved en tidligere lejlighed bekræftet, at det ikke
er helt tilfældigt: "der var lidt Gollum i Gnarls fortid"
Bemærkede du under deres dæmon research, at der benytter Dawn 'Demons,
Demons, Demons' internet databasen, som oprindeligt blev introduceret i
Angel, men altså nu også har bredt sig til Buffy.
Hvis du har set afsnittets trailer (som har kunnet downloades fra forsiden),
har du måske bemærket at i den siger Spike "I mean, who doesn't like
skin?", men den sætning optræder slet ikke i afsnittet, formentlig
fordi afsnittet var ved at blive lidt for langt og det var en af de ting,
der så røg ud. Forskellige andre små bemærkning i manuskriptet nåede heller
ikke med i selve afsnittet, mest interessant er Xanders kommentar efter
de har fundet liget på byggepladsen:
XANDER
Yeah, I know exactly what you're
thinking. Maybe Willow is back.
END OF ACT ONE
Act Two
EXT. CONSTRUCTION PIT - DAY - CONTINUING
Buffy is on the ladder, a few steps up. Xander is still on the ground. She stops climbing when he says:
XANDER
Can I take it back?
BUFFY
Take what back?
XANDER
Saying it's her. Buffy, I can't let
it be her. Because that would
mean... what would it mean?
BUFFY
It would mean we lost her again.
XANDER
I don't want that. I don't want us
to lose her. I don't want her to be
lost.
|
| Citater |
(Venter i lufthavnen)
Xander: Giles wouldn't let her leave unless she completed that…whatever recovery
course.
Dawn: Right. Right?
Buffy: She kinda didn't finish.
Dawn: She didn't finish? She didn't finish being not evil?
Willow: Welcome home, me.
Xander: Well, I've avoided Giles tons of times. Just meant I was lazy, not evil.
Buffy: I hope you're right because defeating Lazy Willow... probably less hard.
(Ude foran magi-forretningen)
Anya: What are you doing here? I thought you were with Giles studying how to
not kill people.
Willow: I just got back.
Anya: Just got back as in you're all better or just got back to bring about a fiery apocalypse of death?
Willow: Yeah, I want to help any way I can with that. I feel really responsible
Anya: You feel really responsible? You are really responsible!
Anya: Here's something you should know about vengeance demons. We don't groove with the sorry. We prefer, "Oh, god! Please stop hitting me with my own rib bones!"
Willow: Go on. Say whatever you want, rib bones and so forth. I deserve it.
Anya: And you won't mind?
Willow: No.
Anya: Well, then that's no fun.
Willow: Sorry.
Anya: Oh, at the new high school, probably. Everyone's all about the high school. Buffy's got some kind of job there helping junior deviants. Spike's insane in the basement. Xander's there doing construction on the new gym.
Willow: Wait. Spike's what in the whatment?
Anya: Insane. Base.
(Finder liget)
Buffy: No skin.
Xander: Tough to look at.
Buffy: And yet my eyes refuse to look away. Stupid eyes.
(Beder Anya om hjælp)
Anya: Come in. Enjoy my personal space.
Willow: I found a dead body near the high school.
Anya: Yes, that can happen.
Willow: Yeah, I mean, maybe she already does. I don't know. I just - I have to find whatever did this. I need to do something right.
Anya: Oh, and so they'll think it wasn't you, right? I mean, that has to be part of it. Maybe you're even thinking, you kill this thing, they don't even have to know about it. Won't suspect you even for a minute.
Willow: No, I don't. When did you get all insightful?
Anya: I'm surprisingly sensitive.
Willow: So will you help me?
Anya: Is it difficult or time-consuming?
Willow: Well, that's why you teleport over there real quick like a bunn - Real quick see if I'm right.
Anya: And the vengeance itself, it's… it's not as fulfilling as I remember.
Willow: Really? 'Cause I got the impression that you enjoyed... you know, inflicting.
Anya: Well, causing pain sounds really cool, I know, but... it turns out it's really upsetting. Didn't used to be. But now it is.
(Spike som sporhund i skoven)
Xander: We should have put a leash on him.
Buffy: Yes, let's tie ourselves to the crazy vampire.
Spike: I'm insane. What's his excuse?
(Paralyseret Dawn)
Xander: It'll be all right. We'll get you fixed up. You'll be doing limbo in no time.
Dawn: Yeah, as a pole
Xander: We can't just leave her here like this. What if she vomits?
Dawn: I won't vomit.
Buffy: Do you think she'll vomit?
Dawn: Stop talking about vomit!
Buffy: I'll call Anya. She can watch her.
Xander: Right. She'll love being called for vomit watch.
Dawn: Stop. Talking. About. Vomit.
Buffy: She's poseable?
Anya: It's a common variety. Watch this. Neat as you please. Hardly a need to undo her.
Dawn: Yes, you do!
(I grotten)
 Anya: But they're here. Buffy and Xander.
Willow: Someone came. They didn't leave me.
Anya: No. They didn't leave you. They can't see you.
Willow: They're here. They're here. I'm not alone
Buffy: Willow? We can't exactly see you but we're really glad that you're back. I don't know how badly you're hurt but...
Willow: I couldn't find you guys and I looked everywhere. And the demon said that you left me and - oh! There you are. Don't go away.
Xander: We're not going away. Oh, god.
Buffy: It's going to be okay, Will. You're going to be okay.
Willow: I know. You're here.
(Willow mediterer)
Willow: I'm healing. Growing new skin.
Buffy: Wow. That's magick, right? I mean, when most people meditate, they don't get extra skin, right? 'Cause Clem should, like, cut back.
Willow: It's magick. I'm drawing power from the earth to heal myself.
Buffy: We're on the second floor.
Willow: Well, it just takes so much strength. I don't have that much.
Buffy: Well, I've got so much strength, I'm giving it away.
Willow: Are you sure?
Buffy: Will it help?
Willow: Much.
Buffy: Good.
|
|
