Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Conversations with Dead People |
| Episode: |
129 / 7x07 |
| Dansk titel: |
Samtaler med døde mennesker |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 2/11 2003 kl. 13.50 |
| Seertal TV2: |
85.000 |
Skrevet af Jane Espenson & Drew Goddard - Instrueret af Nick Marck |
|
|
| Foromtale |
Besøg fra de døde
Jonathan og Andrew vender tilbage til byen og bryder ind på skolen, hvor
de målbevidst begynder at grave i kælderen. De er vendt tilbage for at
gøre deres ugerninger gode igen, men Andrew har en helt anden og blodig
plan, hvor Warren har en stor finger med i spillet. Dawn er alene hjemme,
mens Buffy på kirkegården falder i snak med en meget indsigtsfuld nyklækket
vampyr, som viser sig at kende hende fra skoletiden. Hos Dawn begynder
tingene til gengæld at blive rigtigt skræmmende, da Joyce forsøger at kontakte
hende, mens noget samtidigt gør alt for forhindre det. Willow får på biblioteket
også en besked fra de afdøde - fra sin elskede Tara.
|
| Resumé |
 Tirsdag aften 12/11 2002 kl. 8.01: Dawn kommer hjem til et tomt hus, da Willow læser lektier på biblioteket
og Buffys er på patrulje på kirkegården, alt imens Spike sidder ved baren
i The Bronze. Alene hjemme prøver Dawn Buffys tøj og morer sig med hendes
våben, da hun pludselig hører noget kraftig banken fra et eller andet sted
i huset! Imens sidder Willow alene i biblioteket, da Cassie overraskende
kommer hen til hende - overraskende ikke mindst fordi Cassie døde for nogle
uger siden! Cassie forklarer Willow, at hun er blevet bedt om at komme
og tale med hende. Willow forstår dog ikke i første omgang af hvem, men
snart forstår Willow at Tara har sendt Cassie!
 Derhjemme fortsætter Dawn med at høre denne mærkelige banken, pludselig blæser døren op og underligt nok raser vinden udenfor, så hun har svært ved at få den lukket igen. Dawn havde ellers skruet ned for fjernsynet, men pludselig er lyden tilbage igen, så hun forsøger at slukke det. Men uden held, i stedet hiver hun stikket ud af væggen, fjernsynet fortsætter bare! Snart begynder alle elektriske apparater at gå helt amok, så skræmt smadder Dawn fjernsynet og stereoanlægget indtil mikrooven eksploderer om ørerne på hende og der pludselig kommer en svag stemme ud af radioen - det er Joyce, som kalder hendes navn!
 På kirkegården står Buffy ved en frisk grav, da en vampyr graver sig op og det kommer til kamp mellem de to. Holden Webster, vampyren, er en ung adræt fyr, som giver Buffy kamp til stregen og er ved at have Buffy i knæ, da han pludselig stopper og udbryder hendes navn! Han kender hende fra skolen, selvom en forbavset Buffy i første omgang ikke kan genkende ham, men efterhånden bringer det også minder frem hos hende. De falder i snak og Holden er overrasket over at høre hun er vampyrdræberen, selvom der nu godt nok altid var noget mystisk over hende i skolen.
 Dawn forsøger desperat at ringe til Buffy, uden held, mens tingene bliver endnu mere skræmmende. Et kort øjeblik ligger hendes mor pludselig på sofaen, men er lige så hurtigt væk igen. Alt lyset forsvinder, alle møblerne er med et flyttet rundt og der er blodig skrift på væggene, som hurtigt forsvinder igen. De høje bankelyde kommer nu fra overalt i huset og Dawn er rædselsslagen, da der pludselig bliver stille. Dawn indser pludselig noget og råber højt "Et bank for ja, to for nej" og stiller spørgsmålet "Mor, er det dig?" - der lyder et bank for ja. Men på spørgsmålet om hun er ok og alene er svaret begge gange nej og hele huset begynder at ryste voldsomt, så tingene falder ned fra væggene!
 Mens dette har stået på er Jonathan og Andrew kørt ind i byen, de er tilbage for at gøre deres ugerninger gode igen og bryder ind i den nye skole. De ved Danzalthars segl er skjult i skolen, men først skal de finde det som bevis og så kan de hjælpe vampyrdræberen med at tilintetgøre det. De går hver sin vej for at lede, men Jonathan er kun lige kommet udenfor synsvidde, da Warren kommer rundt om hjørnet og hen til Andrew! Det er tydeligvis ikke første gang Andrew ser Warren og hans død var kun en del af den store plan forklarer Warren, hvis det lykkes vil de begge blive mægtigere end man kan forestille sig!
 På biblioteket sidder Willow stadig med Cassie. Tara kan ikke selv vise sig pga. de frygtelig ting Willow har gjort, men hun kan godt høre hvad Willow siger, så mens tårerne triller ned af kinderne fortæller Willow, hvor meget hun savner hende og Tara savner også hende, kan Cassie fortælle. På kirkegården viser vampyren sig at være en meget indsigtsfuld fyr, som også har en eksamen i psykologi, så de kommer bl.a. til at snakke om de mange mislykkede forhold, som Buffy har haft og Holden har mistanke om det måske er fordi hun føler sig overlegen i forhold til dem, hvad Buffy dog afviser. Som samtalen skrider frem åbner Buffy mere og mere op og indrømmer at hun måske ikke altid har behandlet sine venner særligt godt, han skulle bare vide de ting hun har gjort mod dem og hvad hun har udviklet sig til. Ikke mindst hendes seneste kæreste, hun opførte sig som et uhyr overfor ham, men på samme tid lod hun ham styre hende fuldstændig. Bedst som Buffy er fuldstændig fordybet i sine egne tanker, kommer ondskaben igen op i vampyren og han slår hende til jorden, men vred kommer Buffy hurtigt på benene og kampen raser indtil de begge ryger gennem vinduet indtil en krypt.
 Jonathan og Andrew er samlet på skolen igen i deres søgen, da Andrew får øje på Warren, som står foran en dør nede i kælderen. Det er kun Andrew som kan se ham, Jonathan ved ikke noget og ganske rigtigt, bag ved døren er stedet og hurtigt begynder de at grave i jorden. I krypten skal Buffy lige til at spidde vampyren, men stopper i frustration, da han igen stiller et psykolog-agtig spørgsmål om hvorfor hun dræber ham, fordi han er ond eller fordi hun åbnede op? Vredt sparker hun en ekstra gang til ham, men lader ham komme tilbage på benene og deres samtale fortsætter. Willow fortæller på biblioteket Cassie om de frygtelige ting hun har gjort og at hun mistede kontroller over sig selv. Cassie lytter medfølende, men samtidig fortæller hun at Willow er nødt til at stoppe med at bruge magi, Tara siger at hun ikke kan styre det, en dag vil hun dræbe dem alle!
 Tilbage i krypten fortæller Buffy om sin seneste kæreste, han elskede hende virkelig, men hun ønskede ikke at blive elsket, hun ønskede i stedet at blive straffet, som hun har fortjent. Hun føler hun er værre end dem alle, mindreværdig end både kæreste og vennerne. Selvom de elsker hende betyder deres mening ikke noget, fordi de ikke har prøvet det hun har været igennem, de er ikke vampyrdræberen - hun er. Det er en skrækkelig tankte, men sommetider føler hun, at hun er bedre end dem - overlegen. Men vampyren kan godt se det og mener det skyldes hun føler sig alene. Og nu er han klar til deres kamp på liv og død, da Buffy kommer til at nævne Spikes navn, forbløffet ser han på hende, for det var Spike som lige har gjort ham til vampyr! Undervejs har Spike siddet i The Bronzes bar, hvor han er kommet i snak med en ung kvinde, som han nu følger hjem. På afstand ser man at hun inviterer ham med indenfor, men han tøver, så hun kommer tilbage ud til ham.
 Hos Dawn er der mørkt i hele huset, mens hun skræmt får korte glimt af hendes mor og en dæmon, som holder hende nede. Dæmonen forsøger at skræmme Dawn til at forlade huset, men så får hun nok, det er hendes mor som behøver hjælp. Fast besluttet går hun i gang med et besværgelse, som skal fordrive dæmonen. Men dæmonen forsøger at forhindre det, Dawn bliver snart smidt ind mod væggen og får dybe rifter hen over ansigtet, så blodet flyder. Tingene i stuen flyver rundt, vinduerne springes inden Dawn får fuldført besværgelsen og dæmonen forsvinder med et skrig. Udmattet falder hun om på gulvet, da en varmt lys kommer fra midten af stuen og der står hendes mor. Badet i lys advarer hun Dawn om at noget er på vej. Hun elsker dem begge, men når det bliver slemt vil Buffy ikke vælge hende, hun vil være imod Dawn er hendes besked, inden hun forsvinder igen!
 Willow er chokeret over Cassies advarsel og bange for hun ikke er stærk nok til at stoppe med magien, men der er også en anden løsning fortæller Cassie. En måde hvor hun også kunne komme til at se Tara, det er slet ikke så slemt, ligesom at falde i søvn. Chokeret rejser Willow sig og stirrer vantro på hende, hvem er hun? Tara ville aldrig opfordre til selvmord. Dæmonen i skikkelse af Cassie gør nu hånligt grin med de ting Willow har sagt og fortsætter truende, de har endnu ikke oplevet virkelig smerte, alt det med at det gode opvejer det onde er hun fuldstændig ovre, hun går efter den store finale! Willow husker på udtrykket "Nedefra, det fortærer alt", som de har hørt gentagne gange, men Cassie korrigerer hende, ikke det, men hende! Med den besked ligesom opløser hun selv sig og forsvinder for øjnene af en chokeret Willow.
 I skolens kælder har Jonathan og Andrew blotlagt en stor graveret metalskive, Danzelthars Segl, da Andrew trækker en kniv og stikker den i maven på Jonathan! Dødende falder han om på seglet, mens Andrew og Warren står og ser blodet løbe ud over det hele, så seglet langsomt begynder at lyse! Samtidig spidder Buffy vampyren på kirkegården, mens Spike sætter tænderne i pigen og efterfølgende tørrer blodet af sine læber!
|
| Kommentarer |
 Et øjebliksbillede, hvor sæsonens Big Bad præsenterer sig selv, bl.a. i skikkelse af Cassie. Og hvor der de forgange afsnit har været enkelte hentydninger om at noget stort og ondt er på vej, bliver antydningerne denne gang droppet og det skæres i stedet direkte ud i pap - noget stort og meget grusomt er ikke på vej, det er her! Mange spørgsmål står åbne her efter sæsonens store historie er skudt i gang i et medrivende afsnit i samtale med de døde.
 I forbindelse med sådanne en anmeldelse her tager jeg normalt noter undervejs i afsnittet, så der er noget at gå ud fra og aldrig før har jeg fået skrevet så meget ned, som denne gang - det siger jo ligesom noget om hvor stor betydning afsnittet har. Hele afsnittet skal forstås som et øjebliksbillede, som det ses på datoen og klokkeslettet i starten starter det hele den 12/11 kl. 8.01 (datoen afsnittet blev vist i USA) og kører så en time frem (3 kvarter uden reklamer) - og hvilken time. Hver for sig kommer de ud for skelsættende begivenheder, som ryster deres verden. Lige med udtagelse af Xander og Anya, som ikke er med i en eneste scene (og Spike har ingen dialog). Men lidt pudsigt, på trods af afsnittets mange højdepunkter, kan jeg faktisk allerbedst lide den meget stemningsfulde og musikalske indledning
 Buffys liv går i første omgang sin vante gang, lige indtil hun møder denne usædvanlige sympatiske og indsigtsfulde (med eksamen i psykologi) vampyr, som det virkelig lykkes at trænge bag hendes facade. Deres lange samtaler kan godt virke lidt kedelige, men samtidig er det dybt interessant at følge efterhånden som Buffy åbner op og hun sætter ord på hendes egen til tider mærkelige opførsel. Meget billedligt foregår en del af samtalen mens hun ligger ovenpå en grav som psykolog briks og hele situationen giver lidt absurde udtryk undervejs (såsom "Buffy, jeg er her for at dræbe dig, ikke dømme dig"). Hun indrømmer at være ond og kold mod Spike, men lod sig også udnytte af ham. Samtidig kommer der også en mulig forklaring på hendes trang til altid at lukke de andre ude, hun føler sig på en gang både underlegen og overlegen (hvad hun i princippet jo også er, med tanke på hendes særlige evner), hun er vampyrdræberen, de andre vil aldrig rigtig kunne forstå hvordan det er, derfor er hun alene i verden. Lidt research (se også vidste du at...) har vist, at det faktisk er Joss Whedon, som har skrevet hele Holden/Buffy delen (+ den indledende musik), man må sige den mand er genial.
 Willow kommer indirekte i forbindelse med sin elskede Tara, meget rørende at opleve hendes reaktion i den forbindelse, bare trist at det viste sig alligevel ikke at være hende. En skam det ikke lykkedes dem at få en aftale i stand med Amber Benson, så det kunne være den rigtige Tara vi oplevede og ikke 'bare' Cassie som mellemstation. Det er så denne sæsons Big Bad, ikke overraskende da jeg allerede gættede det efter sæsonåbneren, men hvis du stadig ikke ved hvem/hvad det er, så varer det efterhånden ikke så længe, for der bliver sat navn på.
 Den får ikke for lidt, da Dawn er alene hjemme (er hun ikke lidt for gammel til den slags?), snart er hun dog uden tvivl den der gennemgår det værste i afsnittet, men viser for en gangs skyld mod og mandshjerte, står op mod det onde og sejrer. Virkemidlerne er simple, men effektive, sjældent er det lykkes at opbygge en så uhyggelig og skræmmende stemning, det gibber flere gange i en, specielt da Joyce i et kort klip pludselig ligger på sofaen i sin dødsstilling. Huset ligger godt nok i ruiner, men hun bliver befriet til sidst og som en lysende engel har hun en kryptisk besked til Dawn, Buffy vil svigte hende i sidste ende! Men siden Cassie ikke var Cassie, er Joyce så Joyce?
 Det fortjener næsten en fanfare, Jonathan, Andrew (og på en eller anden ikke helt naturlig måde også Warren) er tilbage, jeg kan altså godt lide disse tre morsomme pauseklovne. De får gravet et eller andet frem i skolens kælder, men desværre er Andrew stadig kun en marionet for den nu afdøde Warren og lader sig styre til at myrde Jonathan ovenpå dette mystiske segl. Trist, Jonathan er uden tvivl en om de mest sympatiske og ærlige personer i serien, på trods af de ting han er gjort på det seneste, han er jo også tilbage for at gøre det hele godt igen - desværre har andre afvigende planer.
 Og hvad sker der lige med Spike, først scorer han sådan bare en lækker pige, men så kommer vampyrer op i ham. Øh, der er vist lige noget som skal forklares i de næste afsnit, sammen med de mange andre åbne spørgsmål, som står ubesvaret hen.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Andrew og Jonathan er tilbage fra Mexico, som de flygtede til i 'Grave', da Willow var ude efter at tage hævn over dem, ligesom hun gjorde mod Warren i 'Villains', hvor han blev flået i levende live. Grunden til hendes vrede findes i slutningen af 'Seeing Red', hvor Warren kom til at skyde og dræbe Tara, selvom det faktisk var Buffy han var ude efter.
 Cassie (spillet af Azura Skye), som døde i 'Help' selvom Buffy forsøgte at forhindre det, er tilbage som budbringer for
Tara. Da Willow i første omgang ikke kan forstå hvem Cassie snakker om,
får hun at vide at hun stadig synger, ligesom dengang på broen, hvor de sang til hinanden. Det er musical afsnittet 'Once More, With Feeling', hun hentyder til, hvor Tara sang for Willow mens de gik gennem parken. Desværre er det ikke muligt for Tara at vise sig for hende, pga. de ting Willow har gjort efter dødsfaldet i 'Seeing Red', hvor Willow blev ond og bl.a. dræbte Warren, Willow nævner også selv at hun smadrede magi-forretningen fuldstændigt i 'Grave'. Hen under slutningen af samtalen snakker de om at Giles har advaret hende mod at kvitte magien helt, som han gjorde under hendes ophold i England i sæsonens to første afsnit 'Lessons' og 'Beneath You'.
Der er også gensyn med Joyce spillet af Kristine Sutherland. Hun døde i 'The Body', hvor hun blev fundet af Buffy på sofaen i den stilling, som vi også ser hende denne gang. Joyce har senest været med i 'Normal Again' i Buffys sindssyge hospital verden.
Alene hjemme ser Dawn fjernsyn og snakker i telefon med Kit, hendes veninde, som hun mødte i skolens kælder i Lessons', hvor de blev forfulgt af nogle ånder
Vampyren på kirkegården fortæller at han hørte mange rygter om Buffy i skoletiden, bl.a. skulle Scott Hope have påstået at hun var lesbisk. Det bliver Buffy oprørt over at høre,
siden hun kortvarigt kom sammen med ham i starten af 3. sæson, indtil han
slog op i 'Homecoming'. Samtalen kommer også ind på Buffys forældre og deres skilsmisse, som skete kort tid før de flyttede til Sunnydale. Vi får dog kort fortalt og vist lidt i tilbageblik i 'Becoming - part 1'. Joyce og Hank oplevede vi senest sammen i 'Normal Again' i Buffys hospitalsverden.
Vampyren mener de måske kunne blive hinandens nemesis, hvor Buffy dog lige skal høre hans udtale af ordet en ekstra gang, sikkert med tanke på 'Gone', hvor Warren ligeledes mente de var hendes nemesis, men slet ikke kunne udtale ordet uden en masse ekstra sis'er.
Willow tror ikke hun er stærk nok til at kunne stoppe med magien, men Cassie fortæller hende, at hun er stærk som en amazon. Et udtryk som også blev brugt af Willow og Tara i 'The Body', da Tara forsøgte at trøste hende. Cassie og Willow scenen slutter af med at Willow nævner udtrukket "From beneath you, it devours"/"Nedefra, det fortærer alt", som første gang blev introduceret i 'Beneath You' og er gået igen lige siden.
|
| Vidste du at... |
Det er ikke Tara selv, men Cassie, som Willow snakker med i biblioteket.
Men faktisk forsøgte man at få en aftale i stand med Amber Benson (som
spillede Tara) om at hun skulle medvirke i afsnittet. Manuskriptet med
hendes rolle var skrevet og det hele, men man kunne desværre ikke blive
enige, efter sigende fordi Amber ikke brød sig om, der skulle kobles noget
ondt på den blandt fans meget afholdte Tara. Manuskriptet blev derfor rettet
lidt til, så det passede med Cassie som mellemkvinde i stedet. Forlydender
siger for øvrigt at man efterfølgende tilbød Eric Balfour, som spillede
Xanders ven Jesse i pilotafsnittet 'Welcome to the Hellmouth', at medvirke,
så hele Willow/Tara scenen skulle erstattes af Xander/Jesse.
 I starten og slutningen optræder Angie Hart i The Bronze med sangen 'Blue', som er skrevet af hende sammen med Joss Whedon. Melodien er skrevet specielt til dette afsnit og findes på det nyligt udgivet Buffy soundtrack (se mere om soundtracket i Merchandise her...) Undervejs i afsnittet høres også Scout med 'The Never Never', mens Dawn
morer sig med Buffys våben og i radioen høres Los Cubaztecas med 'Nicolito'.
Det er Jane Espenson og Drew Goddard, der er krediteret som afsnittets forfattere, men efterfølgende har Drew Goddard i et interview på The Succubus Club fortalt, at de faktisk var 4 om det. Han selv skrev Jonathan/Andrew/Warren historien, Marti Noxon tog sig af Willow/Cassie delen, Jane Espenson skrev Dawn/Joyce, mens Joss Whedon var manden bag vampyrens og Buffys dybsindige samtale på kirkegården.
Afsnittet skal forestille at vise et øjebliksbillede, så det starter med at vise titlen og datoen d. 12. november 2002 kl. 8.01 (om aftenen), hvilket passer nøjagtigt med den dato og tidspunkt, hvor afsnittet første gang blev vist i USA.
En morsom lille detalje om den bemærkning, der undervejs på kirkegården falder om Scott Hope, Buffys kortvarige tidligere kæreste. Vampyren fortæller at Scott, efter forholdet sluttede, påstod at Buffy var til piger, men snart sprang han selv ud som bøsse. Faktisk spiller Fab Filippo (som spillede Scott) nu bøsse i en anden serie, så måske er det en lille hentydning dertil.
Da de kører ind i byen siger Jonathan sætningen "Desde abajo te devora.", som Andrew oversætter fra spansk til "It eats you, starting with your bottom.". Men faktisk er den korrekte oversættelse den berygtede sætning "From beneath you, it devours"/"Nedefra, det fortærer alt".
Jonathan M. Woodward spiller vampyren Holden Webster i samtale med Buffy,
men han har også haft en enkelt rolle i Joss Whedons nyeste serie 'Firefly'
og dukker også op i en ny rolle i Angel på et tidspunkt.
|
| Citater |
Buffy: Here we go.
(Cassie dukker op)
Cassie: No, no, I'm here. I mean, not "here" here. It's kinda complicated.
Kind of ironic, too, you know. I wrote all that intense poetry about the
end and here I am again, chatting you up
(Buffy og vampyren)
Buffy: So what have you been up to?
Holden: Well, apparently dying.
Holden: Oh, so I'm a vampire. How weird is that?
Buffy: Sorry.
Holden: No, no. Feels great. Strong. Like I'm connected to a powerful allconsuming evil that's going to suck the world into a fiery oblivion. How about you?
Buffy: I'm the Slayer. It's sort of a thing.
Holden: So what? You like fight vampires professionally? Or-
Buffy: Oh, I don't get paid. It's more like a calling
Holden: Oh. So when you said "not connected", that was kind of a telling statement, wasn't it?
Buffy: Ah, Psych 101 alert.
Holden: Well, I'm just saying.
Buffy: Yeah, what I really need is emotional therapy from the evil dead.
(Andrew og Jonathan er tilbage)
Andrew: We find it. We alert the Slayer. We help her destroy it. We save Sunnydale.
Then we join her gang and possibly hang out at her house.
Andrew: That boy is our last hope.
Warren: No, there is another.
Andrew: Wait, really? Who's our last hope?
Warren: No, I was just going with it. It was a thing. He's our last hope.
Willow: But... but she's talking to you? And she can hear me? Tara? Tara, I miss
you. I miss you so much. Can she hear me? What's happening? Did she say
anything? What? Did she go away?
Cassie: She's crying.
Willow: No. No, don't cry. Don't cry, sweetie. Talk to me.
Cassie: She misses you, too. She wishes she could touch you.
Willow: Me, too. Oh, me, too. Oh, god, Tara, it hurts so much. Everyday it's like this giant hole and it's not getting better.
Holden: You think you do that on purpose? Maybe you're trying to protect yourself?
Buffy: Protecting myself? From heartbreak, misery, sexual violence and possible death? Not so much.
Holden: From committing.
Buffy: I commit. I'm committed. I'm a committee.
Buffy: It's different. I think you're confusing me because you're evil.
Holden: I just think you're in some pain here- which I do kind of enjoy because I'm evil now- but you should just ease up on yourself. It's not exactly like you have the patent on bad relationships.
Buffy: Wouldn't it be cool if I did?
Holden: We're going to have to fight to the death, aren't we?
Buffy: It's the time-honored custom.
Holden: Wow, reality just shows up sometimes, doesn't it? But, you know, I've got the bloodlust pumping and I kinda get it. I'm looking for a fight. And it's nothing personal.
Holden: No, no. I get the battle against evil. That's not the issue.
Buffy: There is no issue. Don't issue me.
Holden: Just answer me this: whose fault was your parents' divorce?
Buffy: Okay, you know, this is beyond evil. This is insane troll logic.
Holden: Struck a nerve.
Buffy: I'm going to strike a nerve cluster in a minute, you don't get off this. I don't remember you being this annoying.
Holden: You don't remember me at all.
Buffy: Yes, I do.
Holden: Yeah, like after 30 minutes of reminding.
Buffy: I just... If you knew what I've done, what I've let myself become. My best friends don't even... you'd laugh if you heard some of the things I've done to them.
Holden: Buffy, I'm here to kill you, not to judge you.
Buffy: See this is what I hate about you vampires. Sex and death and love and pain- it's all the same damn thing to you.
Holden: Well, you know it's kind of a guy thing
Buffy: Oh, your god what?
Holden: Oh, well, you know, not my god because I defy him and all of his works but- does he exist? Is there word on that, by the way?
Buffy: Nothing solid.
Willow: I don't know where to start. After Warren shot you- you know all about that, what happened? It was horrible. I was horrible. I lost myself, the regular me.
Cassie: Well, you were grieving.
Willow: A lot of people grieve. They don't make with the flaying. I hurt so many people.
Cassie: It was the power.
Willow: I am the power. It's in me. Did I mention the random destruction of property? The Magic Box is not so much a box now...
Cassie: The power is bigger than you are.
Cassie: She says...
Willow: What?
Cassie: You're not going to be okay. You're going to kill everybody!
(Jonathan bliver nostalgisk)
Jonathan: I miss my friends. I miss my enemies. I miss the people I talked to every
day. I miss the people who never knew I existed. I miss 'em all. I want
to talk to them, you know. I want to find out how they're doing. I want
to know what's going on in their lives.
Andrew: You know what? They don't want to talk to you- all those people you just mentioned. Not one of them is sitting around going, "I wonder what Jonathan's up to right now." Not one of them cares about you.
Jonathan: Well, I still care about them. That's why I'm here
(Om hendes seneste kæreste)
Buffy: And the joke is... he loved me. I mean, in his own sick, soulless way, he really did care for me. But I didn't want to be loved.
Holden: Didn't you?
Buffy: I have all this power. I didn't ask for it. I don't deserve it. It's like... I wanted to be punished. I wanted to hurt like I thought I deserved.
Buffy: I feel like I'm worse than anyone. Honestly, I'm beneath them. My friends, my boyfriends. I feel like I'm not worthy of their love. Because even though they love me, it doesn't mean anything because their opinions don't matter. They don't know. They haven't been through what I've been through. They're not the Slayer. I am. Sometimes I feel... this is awful. I feel like I'm better than them. Superior.
Holden: Oh, it makes every kind of sense. And it all adds up to you feeling alone. But Buffy, everybody feels alone. Everybody is, until you die. Speaking of... you ready for our little death match?
 Joyce: Things are coming, Dawn. Listen, things are on their way. I love you and I love Buffy but she won't be there for you.
Dawn: What? Why are you...?
Joyce: When it's bad, Buffy won't choose you. She'll be against you.
(Cassie er ikke Cassie)
Cassie: "Oh, baby, you left such a big hole. It hurt so bad." You don't
know hurt. This last year's going to seem like cake after what I put you
and your friends through and I am not a fan of easy death. Fact is, the
whole good-versus-evil, balancing the scales thing- I'm over it. I'm done
with the mortal coil. But believe me, I'm going for a big finish.
Willow: From beneath you, it devours.
Cassie: Oh, not it. Me.
|
|
