Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
130 / 7x08 |
| Dansk titel: |
Spion |
| Bedømmelse: |
     |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 16/11 2003 kl. 14.00 |
| Seertal TV2: |
93.000 |
Skrevet af David Fury & Jane Espenson - Instrueret af Alan J. Levi |
|
|
| Foromtale |
Spikes dobbelte liv
Buffy er chokeret over nyheden om Spike måske er vendt tilbage til sit
onde jeg, men da hun når hjem til Xander er Spike der ikke - han står i
stedet i en mørk kælder, hvor han er ved at begrave sit seneste offer!
Lidt research viser at mange unge kvinder er forsvundet sporløst den seneste
tid, men Buffy kan ikke tro at Spike skulle stå bag, ikke før hun ser det
med egne øje, så hun forsøger at følge efter ham på hans natlige udflugter.
Spike selv kan man ikke mærke noget på og han afviser også alt, men snart
begynder der at dukke ubehagelige glimt og minder frem, ting som han måske
alligevel har gjort.
|
| Resumé |
Det er meget tidligt om morgen, da det banker på Xanders dør - søvnigt
famler han sig ud for at lukke op. Det er Buffy, som vil tjekke op på Spike
efter de forurolige nyheder hun har fået om ham. Men han er der ikke, for
i en kælder et sted i byen er Spike nynnende ved at grave et hul, hvori
han smider sit seneste offer og dækker det til!
London, England: En middelaldrene mand i tweed jakkesæt kommer hjem til sin lejligheden, hvor der er spor efter kamp. På gulvet ligger en ung pige i en blodpøl, da en kutteklædt skikkelse angriber ham med en stor kniv. Han forsøger at forsvare sig, men bliver stukket ned bagfra og falder om på gulvet ved siden af pigen. I Sunnydale vender Willow hjem til huset, som nærmest ligger i ruiner, midt i det hele sidder Dawn og knuger sig til en pude. Dawn fortæller om mødet med sin mor og hendes advarsel, men Willow er ikke sikker på det virkeligt var hende, det kunne lige så godt være det samme, som hun selv oplevede på biblioteket.
I hans lejlighed sidder Xander og Buffy og snakker om Spike, de ved ikke
rigtig hvad de skal tro, er det hele bare skuespil fra hans side af og
han er ond igen? I det samme kommer Spike ind af døren og der er ikke noget
at mærke på ham, heller ikke da Buffy nævner vampyren fra kirkegården.
Spike lægger sig til at sove på sit værelse, men indtil de ved nærmere
kan de ikke lade ham forlade lejligheden, så næste morgen får de overtalt
Anya til at komme over og holde et vågent øje med ham. Imens er Buffy taget
hjem for at se til Dawn, hvor hun bliver chokeret over at se alle ødelæggelserne.
Men Willow beroliger hende og fortæller om nattens oplevelser. Den ondskab,
som der har været så mange varsler om, har slået til og Willow blev narret
i et godt stykke tid, dens løgne virkede så overbevisende, som om den kendte
dem. Det får Buffy til at overveje om vampyren på kirkegården ikke også
bare var en løgn, måske tager hun fejl, hvis Spike virkelig er ond er hun
nødt til at se det med egne øjne.
Så da Anya om aftenen ringer og fortæller at Spike er taget af sted, følger
Buffy efter ham. Han går rundt på byens hovedgade blandt de mange mennesker,
hvor han snart falder i snak med en ung kvinde. Buffy står på afstand og
ser det hele, men da kvinden og Spike lidt efter går af sted sammen har
Buffy vanskeligt ved at følge efter dem, da de mange mennesker hele tiden
kommer i vej. Spike og kvinden ender i en mennesketom sidegade, hvor de
snart kysser hinanden. Spike tøver dog lidt og bliver meget forbavset,
da han pludselig ser Buffy komme gående hen mod dem. Men overraskende opfordrer
hun ham til at fortsætte, han vil jo gerne og han ved hun gerne vil have
ham til det. Med de ord kan Spike ikke længere holde sig tilbage og sætter
tænderne i kvindens hals, mens Buffy smilende ser til! Spike drikker indtil
han pludselig stopper og stirrer et øjeblik på Buffy, inden han forfærdet
løber væk. Tilbage står Buffy, som nu ændrer udseende til Spike og fryder
sig over det spil den driver med ham!
Næste dag smider Buffy Spike ud af hans seng. Hun fulgte efter ham, men
mistede ham af syne og kræver nu at få klar besked. Hvad skete der med
ham og kvinden, dræbte han hende? Spike kan ikke forstå hvad hun mener,
det kan han slet ikke. Ikke pga. chippen, men pga. hans sjæl. Han kan dårligt
leve med de ting han allerede har gjort, det hjemsøger ham, så han går
ud for at få tiden til at gå og finde nogle at snakke med, siden han ikke
kan snakke med Buffy. Men måske er hun bare jaloux? Han fik sin sjæl tilbage
helt frivilligt - for hende, og en anden pige vil aldrig kunne betyde noget
for ham fortæller han Buffy. Han snakkede kun med kvinden, det er det eneste
han husker, men Buffy tror ham ikke og vil forsøge at finde beviser.
Hjemme i huset finder Willow ingen oplysninger om nogle mord, men til gengæld
er der i den seneste tid forsvundet mange unge kvinder. Buffy er dog stadig
ikke sikker, det beviser ikke at Spike står bag. Spike selv er om aftenen
ved at tage overtøj på, da han finder en pakke cigaretter i lommen og husker
i korte glimt pludselig pigen i baren og ser hende efterfølgende ligge
død på jorden. Chokeret vil han ud for at undersøge det nærmere, men Xander
forsøger at holde ham tilbage, så Spike slår ham ud. I The Bronze spørger
han forskellige, for at finde nogle, som har set kvinden. Men uden held,
så han sidder for sig selv på balkonen og en attraktiv kvinde kommer hen
og lægger an på ham. Spike afviser hende dog, hvad hun ikke kan forstå,
han var ikke så tilbageholdende den anden aften, da han bed hende og afslører
nu hun er vampyr - Spike er chokeret og vil ikke tro det. Kvinden er skuffet
over hans afvisning og det kommer til en voldsom kamp mellem de to, inden
han laver hende om til støv.
Buffy har fået besked fra Xander og forsøger nu at finde Spike. Hun spørger dørmanden på et diskotek og han har godt set Spike. Han er kommet meget den seneste tid og hver aften er han gået med en ny pige - alt dette er Buffy tydeligvis ikke glad for at høre. Samtidig ringer Spike selv til Buffy på hendes mobil, bekymret over de ting han er begyndt at huske, så de aftaler at mødes i et hus udenfor byen. Da Spike lægger røret på og vender sig om, står han pludselig ansigt til ansigt med sig selv! Hans dobbeltgænger fortæller en forbavset Spike, at det er mod planen, men det kan måske gå alligevel...
I huset følger viser Spike Buffy ned i kælderen, hun følger tøvende med
bevæbnet med en stav for en sikkerhedsskyld. I kælderen står Spike igen
ansigt til ansigt med sin dobbeltgænger, men ignorerer ham og Buffy ser
ikke noget. Spike fortæller bekymret at han er begyndt at huske ting, flere
piger, som han er bange for han måske har dræbt og begravet her i kælderen.
Buffy er chokeret og Spike kan ikke forklare hvorfor han har gjort det.
I det samme begynder dobbeltgængeren at synge en lille melodi, som lader
til at have stor indflydelse på Spike, for pludselig bliver han helt fraværende
og får uden varsel sit vampyransigt på! Han går til angreb på Buffy og
situationen bliver rigtig kritisk, da alle dem Spike har dræbt nu graver
sig op af jorden som vampyrer. Buffy bliver omringet og selvom hun forsøger
at forsvare sig, holder de hende snart fast, så Spike, opildnet af dobbeltgængeren,
kan bide hende. Først smager han på hendes blod fra et sår hun har fået
på armen og pludselig kan han begynde at huske det hele igen. Han ser alle
dem han har dræbt og begravet - forfærdet forvandler han sig tilbage igen
og bakker væk. Buffy udnytter forvirringen til at befri sig selv og hurtigt
har hun klaret alle vampyrerne.
Ulykkeligt sidder Spike sammenknuget over i hjørnet, hvor dobbeltgængeren
har travlt med at at fortælle ham, at nu vil Buffy dræbe ham. Da Buffy
kommer over med staven i hendes hånd er Spike da også parat til at tage
sin straf, han trækker jakken til side og beder hende gøre det hurtigt,
for han sagde hun ville gøre det. Buffy forstår ikke hvem han snakker om,
men indser at noget leger med dem, så hun smider staven til side. Spike
er dybt ulykkelig, han kan huske det hele og føler smerten for hver eneste
han har dræbt. Med tårer i øjnene bønfalder han Buffy om at hjælpe ham
og det lover hun, mens dobbeltgænger skuffet ser på.
Hjemme hos Buffy sidder Spike nu pakket ind i et tæppe, mens de øvrige diskuterer hvad de skal gøre. Buffy er sikker på der var noget andet i den kælder, noget som påvirkede Spike, han havde ikke kontrol over det han gjorde. Måske var det den samme, som de har oplevet, så ved hun kommer tæt på Spike, kan de måske finde ud af mere - det er den eneste mulighed de har. Imens kommer Giles ind af døren i lejligheden i London, ser den døde pige på gulvet og finder også snart manden liggende et stykke derfra. Med sine sidste kræfter får han svagt fortalt Giles, at han skal samle dem alle, det er begyndt... Samtidig har en af de kutteklædte mænd sneget sig op bag Giles med en kampøkse og svinger den nu lige mod hans hoved...!
|
| Kommentarer |
    
Et rigtig middelafsnit, middel spændende, middel underholdende, men desværre langt under middel med hensyn til humor. Det bliver derfor hurtigt trættende i længden efter at have set det et par gange, så spændende er det heller ikke på trods af de to gange Spike - lige med undtagelse af slutningen, det kan da kaldes en cliffhanger, der vil noget...
Selvom hun benægter det har Buffy et blødt punkt for Spike, med alle andre vampyrer (selvfølgelig lige med undtagelse af Angel) ville der være gjort kort proces og de blev til støv, men naturligvis ikke med Spike. Han er da også offer for den mest nederdrægtige psykiske manipulation man kan forestille sig, når hans store kærlighed ligefrem opfordrer en til at leve sin mørke side ud, hvem kan så stå imod? Det forstår Buffy da også til sidst i en rørende scene. Så faktisk er det ikke kun hendes bløde punkt, der afslutningsvis redder en Spike, som er fuldt parat til at dø, men også almindelig sund fornuft, på en måde er han jo også uskyldig i alle de blodige ugerninger, det var med ført hånd. Rart for en gangs skyld at opleve Buffy ikke bare er afvisende og kold overfor ham. Og om han nu er uskyldig eller ej, så får vi denne gang fornøjelse af hele to gange Spike, sikkert til stor glæde for hans mange kvindelig fans, så må det jo være dobbelt så godt.
Måske ikke den fornuftigste ting at Buffy går med til at mødes med Spike
i et tomt hus et eller andet ukendt, men formentligt ret mennesketomt,
sted. Forfatterne forsøger at redde det lidt med en enkelt kommentar fra
Spike, som netop påpeger den kendsgerning mens de går ned i kælderen, men
stadigvæk virker det lidt som en nødtvungen løsning, for at få historien
til at hænge sammen. Men hele scenen nede i kælderen er da også blandt
afsnittets bedste, faktisk er afsnittet klart bedst i de situationer hvor
Buffy er Spike er sammen, ikke mindst da han endnu engang bekender sine
følelser og kvaler overfor hendes på hans værelse.
Endnu en ung pige myrdet af mystiske kutteklædte mænd og så er der afslutningen,
hvad er det lige der sker? Endelig er Giles tilbage igen og i løbet af
få sekunder er han øjensynlig i tæt nærkontakt med en meget skarp kampøkse
- de kan da ikke bare sådan lige bringe Giles tilbage og så hug... eller
kan de? Fortsættelse følger...
Meget positivt kan man sige om Anya, men det ville nok være noget overdrevet at kaldes hende den klogeste pige i Sunnydale. Hvem andre end lige netop hende kunne finde på at snuse rundt på Spikes værelse, mens han selv ligger der og sover? Men det kommer der en meget morsom scene ud af med hendes feberredning - og så bliver hun fornærmet over han afviser hende.
Så følger forklaringen på hvorfor Xander ikke var med i sidste afsnit, hans sover faktisk om natten! Det sker vist ikke så tit for dem, men til gengæld er Sunnydales hovedgade forbavsende fyldt med mennesker, ikke mindst med tanke på hvor øde der oftest kan være. Men det er selvfølgelig også ved at nærme sig jul, lidt af gadestemningen minder da også meget om julestemningen i 'Amends'. Nu må det tydeligvis være almindeligt kendt, at der findes vampyrer bedømt
ud fra deres meget begrænsede reaktion i The Bronze og det ikke kun i Sunnydale,
hvis man skal tro kommentaren "Jeg hader at spille i vampyrbyer",
da aftenens sanger forlader The Bronze. Apropos musikken, så passede Aimee
Mann's musik usædvanligt godt til Spikes og pigens kamp.
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Afsnittet er en direkte fortsættelse af sidste afsnit 'Conversations with Dead People', hvor de kom ud for lidt af hvert. Buffy havde en samtale med vampyren Holden Webster (hvis navn hun også afslører overfor Spike denne gang uden reaktion), som kunne fortælle at Spike havde gjort ham til vampyr. Spike mødte og dræbte den pige, som han begraver i starten og på biblioteket mødte Willow afdøde Cassie, som øjensynligt kom på vegne af Tara, men afslutningsvist viste det sig at være det onde, som der har været så mange varsler om. Tilbage i det nu nærmest raserede hus, sidder Dawn efter hendes møde med Joyce, som advarede om at Buffy ville svigte hende.
Anya bliver overrasket på fersk gerning hos Spike, men redder den med en undskyldning om hun kom for sex, hvilket spiller meget på deres lille hurtige affære i magi-forretningen i 'Entropy'.
Buffy smider ham ud af sengen og forlanger rent besked fra Spike, som forsøger at forklare at han ikke kan huske der er sket noget. Det stiller Buffy sig dog ikke tilfreds med, med tanke på han for nyligt nærmest har camperet ovenpå Helvedes Gab og snakket med usynlige personer, en beskrivelse af hele situationen hvor Spike boede i kælder og opførte sig ret tosset fra sæsonstarten 'Lessons' til han flyttede ind i sin nuværende værelse hos Xander i 'Him'.
Der er to gange Spike denne gang, men det er ikke første gang vi har dobbelt personer i et afsnit. I 'Doppelgängland' var der to Willow'er, hende selv og vampyr dobbeltgængeren fra den anden
verden, mens Xander blev til to i 'The Replacement'.
|
| Vidste du at... |
Afsnittet denne gang er instrueret af Alan J. Levi, hvilket er hans første (og eneste) Buffy afsnit. Men han er gammel i faget og har siden 70'erne instrueret populære serier som 'The Six Million Dollar Man', 'The Bionic Woman', den oprindelige 'The Incredible Hulk', 'Magnun , P.I.', 'Airwolf', 'Night Rider', 'Miami Vice' og mange flere. I nyere tid har han bl.a. arbejdet på 'JAG', 'Hercules', 'ER', 'Lois & Clark'.
Spike får denne gang virkeligt gjort klart overfor Buffy, at det med han
fik en sjæl absolut ikke var noget uheld, men det var grunden til han tog
til Afrika i slutningen af sidste sæson. Mange har ellers fået den opfattelse
at det ikke var hans mening, hvilket forfatteren Jane Espenson senerehen
har forklaret var en fejl fra deres side af. De ville ikke gøre det alt
for åbenlyst at han skulle have en sjæl, så mange af hans kommentarer var
til for at aflede seerne lidt. Men først for sent indså de at de havde
gjort et alt for godt job, så seerne faktisk troede han blev snydt i grotten
og ikke ville tro på det var hans mening. Det er så det de forsøger at
rette op på i denne og flere tilsvarende situationer.
Som det allerede blev annonceret i afsnittets trailer, optræder Aimee Mann i The Bronze med to numre, 'Pavlov's Bell' (som også er med på det nye Buffy soundtrack, se mere her...) og 'This is How it Goes'. Mere info om Aimee Mann findes på hendes hjemmeside aimeemann.com.
Melodien som Spikes dobbeltgænger nynner (og som han selv nynner under
gravearbejdet i starten af afsnittet, samt spilles af harmonika spilleren
i byen) er 'Early One Morning', en gammel traditionel engelsk folkemelodi.
|
| Citater |
(Om Spike)
Buffy: You think it's an act?
Xander: I don't really know. And neither do you.
Buffy: No, there's something. I can feel it. He's different. He's changed. And if it is an act, then the Oscar goes to...
(Anya skal se efter Spike)
Xander: You didn't mind being alone with him before.
Anya: What was that?
Xander: Nothing. Look, we don't actually know that he's killed anyone... you know, lately. Might all just be a mistake.
Buffy: Dawn? Dawn!
Willow: Buffy, it's okay. She's okay. Not hurt. She's just exhausted. Finally
fell off to sleep.
Buffy: What the hell happened? Downstairs looks like...
Willow: Hell happened? Yeah. This big evil that's been promising to devour us... well I think it's started chomping.
(Snuser rundt på hans værelse)
Spike: Anya, do be specific and tell a fellow just exactly what you're doing
here.
Anya: Well, Spike... I'm here, obviously... for... sex.
Spike: Wait, wait, Anya. Just a minute. This is not exactly... is that a stake?
Anya: Yes. Kinky.
Anya: I got it. No problem, I understand. You think I'm fat.
Spike: What?
Anya: Well, it's either that or the haircut.
Spike: Ridiculous. The do's quite fetching.
Anya: Oh, right. Now you like the haircut.
Anya: You know, you were a lot more fun when you didn't have a soul.
Spike: Oh, come on. Now I've just explained to you-
Anya: All I'm saying is soulless Spike would have had me upside down and halfway to Happyland by now.
(Spike sætter tænderne i pigen)
Buffy: You know you want it. You know I want you to.
Linda: Is everything-
Buffy: There's my guy.
(Forlanger ren besked)
Spike: Well, I certainly didn't off her. Where are you getting this? You know I can't.
Buffy: Right. The chip.
Spike: No, not the chip! Not the chip, damn it. You honestly think I'd go to the end of the underworld and back to get my soul and then... Buffy, I can barely live with what I did. It haunts me. All of it. If you think that I would add to the body count now, you are crazy.
Spike: You're jealous!
Buffy: Don't play games. Not now.
Spike: Yeah, you saw me chatting up another bird, giving the eye to somebody else. Touched a nerve, didn't it?
Buffy: Don't flatter yourself.
Spike: Told you what? That I go out? Yeah, I talk to people. Women. Talk to them 'cause I can't talk to you.
Buffy: Oh, Spike, save it.
Spike: As daft a notion as Soulful Spike the Killer is, it is nothing compared to the idea that another girl could mean anything to me. This chip, they did to me. I couldn't help it. But the soul I got on my own... for you.
Buffy: I know.
Anya: Well, if Spike is biting people again, there should be more dead people with neck trauma right? We can find that.
Willow: No.
Anya: No, we can't find that? But that's easy. That computer's a moron.
(På The Bronze)
Charlotte: What's with the wallflower act? You didn't seem so shy when you were biting
me. I'm not asking if you want to be soul mates, just figured you'd want
to have some fun. I take him, you take her… or the other way around. Whatever.
Spike: No, you're lying!
Charlotte: Is that all I was to you… a one-bite stand?
Buffy: Oh, actually, I need some help. I'm looking for this guy. Bleachblonde
hair, leather jacket, British accent? Kind of sallow but in a hot way?
Dørmand: Yeah, yeah, I know the guy. Billy Idol wannabe?
Buffy: Actually, Billy Idol stole his look from... never mind. Has he been here?
Dørmand: Look, this guy - this not-your-boyfriend guy - if I were you, I'd lose him. He's a real player.
Aimee:Man, I hate playing vampire towns.
(I kælderen)
Spike doublegænger: You failed them. Now she's going to kill you. You lose, mate.
Buffy: Sorry, ma'am, but it's my job.
Spike: Do it fast, okay? He said you'd do it.
Buffy: Who said?
Spike: Me. It was me. I saw it. I was here the whole time, talking and singing. There was a song.
Buffy: What are you talking about?
Spike: I don't know. Please, I don't remember. Don't make me remember. Make it
so I forget again! I did what you wanted!
Spike: Oh, god, no, please. I need that. I can't cry the soul out of me. It won't come. I killed and I can feel them. I can feel every one of them.
Spike: What is it? Why is it doing this to me?
Buffy: I don't know.
Spike: Will you... help me? Can you help me?
(Tilbage i huset)
Buffy: You didn't see him down there. He really didn't know what he'd done. It wasn't in his control.
Xander: Oh, an out of control serial killer. You're right. That is a great houseguest.
(Afslutningen i England)
Robson: Gather them. It's started.
Giles: It's all right. I understand. I'll take care of it...
|
|