Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
|
| Episode: |
142 / 7x20 |
| Dansk titel: |
Berøring |
| Bedømmelse: |
  |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 5/9 2004 kl. 13.55 |
| Seertal TV2: |
94.000 |
Skrevet af Rebecca Rand Kirshner - Instrueret af David Solomon |
|
|
| Foromtale |
Den måske sidste tid sammen
Buffy er væk, så nu er de nødt til alene at få styr på tropperne, men det
resulterer bare i at alle snakker i munden på hinanden indtil Faith skærer
igennem - hun deres nye leder nu, så hun bestemmer! Deres første plan er
at fange en af The Firsts hjælpere og tvinge ham til at tale, men der viser
sig et snart et enkelt mindre problem. Spike er imens vendt tilbage og
bliver rasende, da han hører hvad er sket. Efter udveksling af en stribe
hårdtslående argumenter med Faith tager han ud for at finde Buffy, som
viser sig at have brug for alt den opmuntring og støtte Spike kan give
hende. Men faktisk var hun inde på noget af det rigtige, for i vinkælderen
forsøger Caleb at befri noget, som vampyrdræberne under ingen omstændigheder
må få fat på!
|
| Resumé |
Resume af Katja Skytte Reker
 Alle, undtagen Spike, Andrew og Buffy, sidder i stuen og diskuterer på kryds og tværs om hvordan de skal diskutere. Det hele er et stort kaos og det gør det ikke meget bedre, da lyset så går ud. Faith beroliger dem ved at sige, at så var dem fra elselskabet også skredet fra Sunnydale. Imens går Buffy alene rundt i Sunnydales mørke og tomme gader - de der er tilbage er i gang med at pakke og flygte fra byen. Buffy slår døren ind i en fremmed mands hus og går ind. Manden, som bor der, truer hende med et gevær og beder hende gå. Men Buffy tager uden problemer geværet fra ham og nøjes med at sige, at han virkelig burde forlade Sunnydale. Manden bliver rystet og siger, hun ikke bare sparke ham ud af hans eget hus. Buffy spørger hvorfor ikke, "det er hvad alle de seje børn gør nutildags" og hentyder til da de andre smed hende ud. Manden løber ud af huset og Buffy går ud og kigger i køleskabet.
 Spike og Andrew sidder utålmodigt i kirken og venter på at det skal blive mørkt, så de kan kører tilbage på motorcyklen uden at Spike bryder i flammer. Tilbage i Summers huset er de rykket ned i kælderen, hvor de sidder og diskuterer videre om hvad de skal gøre. Kennedy brokker sig over den måde Faith håndterer tingene på, hun troede tingene ville blive anderledes, men Faith bliver ved med at lukke af for hende. Så tager Faith over, hun fortæller Kennedy og alle de andre, at tingene er anderledes for nu er det hende der er boss - nu bestemmer hun!
 I kælderen på vingården står Caleb og The First, i form af Buffy, og snakker, mens hjælperne arbejder med noget i baggrunden. The First advarer Caleb imod hvad der ville ske, hvis vampyrdræberen og pigerne fik fat i "den". Kennedy går alene rundt i en af Sunnydales mørke gyder. Pludselig dukker tre af hjælperne op bag hende, men hun når at dukke sig før de kan gøre hende fortræd og rundt om står Giles og de potentielle i baghold. To af the Bringers bliver dræbt, den sidste overmander de og slæber med tilbage til huset.
 Giles og nogle af pigerne kommer op af trappen fra kælderen, ud til de andre i køkkenet. De har et problem, the Bringers har ikke nogle tunger, så de kan ikke tale. Men så kommer Dawn i tanke om en tyrkisk trylleformular hun har læst, den blev brugt til at kommunikere med de døende, eller folk der ikke kunne tale, den ville måske virke. I mellemtiden kommer Spike og Andrew tilbage, men da Spike finder ud af at de har vendt sig imod Buffy, bliver han vred, det kan de ikke være bekendt over for hende. Hun har reddet deres liv igen og igen, hun har været død for dem og så forråder de hende sådan. Efter at han og Faith har banket lidt løs på hinanden, farer han ud for at lede efter Buffy.
 Nedenunder i kælderen prøver de trylleformularen på deres gidsel. Andrew sider og mumler sit sædvanlige ævl, de andre beder ham holde kæft og da han så fortsætter, tror de bare det er ham. Men pludselig finder de ud af at det er the Bringer, som snakker gennem ham, han afslører at de opbygger et arsenal under jorden i udkanten af byen. Da han til sidst fortsætter med "vi vil le af jer, som I dør", bliver det for meget for Giles, som så skærer halsen på the Bringer og Andrew er sig selv igen. Så går de op ovenpå til Faith, for at fortælle hende om hvad han sagde.
 Buffy ligger på sengen i det fremmede hus, da Spike banker på døren og går lige ind. Han behøver ikke en gang nogen invitation. Han fortæller Buffy om Faith, hvordan hun reagerede da de havde smidt Buffy ud. Men Buffy er ligeglad og er helt opgivende, hun bliver bare liggende indhyllet i et tæppe og vil gerne have han går. Men Spike giver ikke op, han fortæller Buffy at hun havde ret om vingården, Caleb prøver at beskytte noget fra hende, noget som er i vinkælderen. Men Buffy er ligeså opgivende som før. Hun afslører overfor Spike, at fordi hun ved nogle af pigerne vil dø, lukker hun af overfor dem. Det har hun altid gjort, også overfor sine venner, hun har ikke ladet nogle komme tæt på hende, ikke engang Spike. Men så fortæller Spike hende, at han i sit lange liv har lavet mange fejltagelser, men en ting har han altid været sikkert på, det er hende. De ting hun gør, hvad hun forsøger på. Han har set hendes styrke og venlighed, han forstår hvad hun er - en fantastisk kvinde. De ord får tårerne til at trille ned af Buffys kinder og da han vil gå, beder hun ham blive og lægge sig ved siden af og holde om hende.
 På Buffys gamle værelse står Giles og Faith og planlægger et angreb på våbendepotet hjælperen snakkede. Lige inden Giles går, fortæller han hende at hun klarer sig fint. Da Giles er gået og Faith vender sig om, står the First der , men denne gang i form af Borgmester Wilkins! Han prøver at overbevise Faith om, at Buffy vil vende sig imod hende og at Buffy altid vil se hende som en morder, ikke som en person. Hvis ikke Faith er forsigtig, vil Buffy afslutte jobbet fra dengang hun stak kniven i maven på hende. Borgmesteren siger til Faith, at ingen vil nogensinde elske hende, ikke som han elsker hende. Og så forsvinder han i et kort lysglimt. Hun får et chok, da Wood i det samme kommer ind, hun er helt oppe at køre og vrisser af ham. Da han så vil lade hende være i fred, fortæller hun at The First var der. Han lukker døren og så begynder de at snakke lidt om The First og at Wood også har oplevet det, hvilket fører samtalen videre til kampen de venter på. Til sidst begynder de at kysse...
 Willow går ind på sit værelse og skal til at sige noget til pigerne, som
viser sig ikke at være der. Den eneste hun finder er Kennedy, som ligger
på sengen. Hun har arrangeret det med pigerne, så de kunne være alene en
nat. Willow lukker døren og ligger sig hen til Kennedy. De begynder at
kysse, men stopper igen. Willow er bange og bekymret for at miste kontrollen,
ligesom første gang de kyssede, hvor hun forvandlede sig til Warren. Kennedy
får hende til at slappe lidt mere af og så begynder de at kysse igen. I
køkkenet sidder Xander og Anya alene, de spiser is og snakker. Imens ligger
Spike og holder om Buffy, mens de kigger på hinanden. Faith og Wood ligger
i sengen og elsker vildt. Det samme gør Willow og Kennedy, inde på Willows
værelse. Ude på gulvet i køkkenet ligger Xander og Anya. Tilbage i vinkælderen
indrømmer The First/Buffy, at hun misunder dem. Hun ved godt hvorfor de
tager om hinanden, for at føle. Caleb prøver at muntre hende lidt op. Men
The First vil gerne sætte fingrene rundt om en uskyldig hals og føle den
knække!
 Både Buffy og Spike sover. Så vågner Buffy, hun ligger og kigger lidt på Spike. Senere vågner Spike og opdager at Buffy er væk - på puden ligger der et brev. I stuen står Andrew og fortæller om det han og Spike fandt ud af i kirken. At The First og Caleb beskytter noget meget kraftfuldt, som vampyrdræberne under ingen omstændigheder må få fat på det. Faith tager over og uddeler ordre. Willow, Xander og Dawn bliver sendt ud for at kigge efter Buffy og sørge for hun er okay. Nogle af de potentielle skal med Faith til arsenalet.
 I vinkælderen går The First/Buffy og Caleb og venter utålmodigt på hjælperne er færdige med deres arbejde. Pludselig falder en af the Bringers ned af trappen, oppe for enden står Buffy! Hun går ned af trappen og så begynder kampen. Caleb går til angreb, men kan ikke ramme hende, hun er for hurtig og når at flytte sig hver gang. I frustration får Caleb smidt rundt med vintønderne og afslører derved en lille lem i gulvet, som Buffy kaster sig ned af. Dernede finder Buffy det som Caleb og the First så desperat prøvede at skjule, et økselignende våben solidt plantet midt i en stor klippeblok - et lille smil går over hendes læber. Nede i kloakkerne har Faith og pigerne fundet arsenalet med våben, men i samme øjeblik bliver de angrebet af the Bringers. Da Faith og pigerne har dræbt alle the Bringers, finder Kennedy en stor kasse med hængelås på. Faith sparker hængelåsen af og åbner låget på kassen, i kassen finder hun en bombe, som tæller ned fra 8 sekunder…!
|
| Kommentarer |
 Rigtig meget snak undervejs, men et meget sympatisk afsnit hvor alle på hver sin måde søger nærhed, trøst og lidt tryghed i deres måske sidste tid på jorden. Der sker altså ikke meget, men til gengæld tages der så revanche til slut, med en eksplosiv afslutning, så man slet ikke kan vente på fortsættelsen.
 Enden nærmer sig, opgøret mod The First spidser til og alle folk er efterhånden flygtet fra byen. Kun vores venner er tilbage, men de er naturligvis heller ikke upåvirket af situationen og søger trøst og nærhed hos deres kære, hver på sin facon. Buffy er ekstra hårdt ramt, alene og smidt ud af sit eget hjem har hun sådan set givet op - og hvem ville ikke det i sådan en situation. Heldigvis er Spike tilbage og efter at have udvekslet et par hårdtslående og velfortjente argumenter med Faith, kommer han Buffy til hjælp. Efter hans ord og en nat i hans arme, har hun fået fornyet styrke og mod, en meget smuk scene, men på et tidspunkt også lidt kunstig, som de ligger der og stirrer på hinanden.
 Willow får trøst hos Kennedy for sin stadige angst for magien og at miste kontrollen, mens der knap er så dybsindige tanker involveret hos Anya og Xander på køkkengulvet. Tilbage er der Faith og Wood, dertil kan man kun sige en ting: nej, nej og nej. Det virker altså bare slet ikke. De mødte første gang hinanden i slutningen af sidste afsnit og selvom Faith ikke plejer at lægge de store indledende tilnærmelser i det, så er det alt for hurtigt, det virker bare kunstigt og forceret. Alle søger mod deres inderste følelser, selv The First drømmer om at kunne føle og røre ved noget, bare en skam at der ikke er nogle til at trøste de øvrige, Giles f.eks. havde da også fortjent lidt.
 Overfor Spike indrømmer Buffy, at ansvaret tynger hende, pigerne dør pga. de ting hun beslutter. Hun ved de vil miste nogle af dem, ligegyldigt hvad, derfor skærmer hun sig af mod dem, også en ting hun blev bebrejdet før de smed hende ud sidste gang. Det er dog en naturlig reaktion, selvom det efterhånden har taget overhånd i Buffys tilfælde, hun lader ingen komme ind til sig længere, ikke engang Spike eller vennerne. Indledningsvis er der tæt på kaos i huset (meget virkningsfuldt optaget med uroligt håndholdt kamera) indtil Faith skærer igennem, som deres nye leder. Nu er en del af ansvar i hendes hænder, hun er i en uvant rolle som leder og straks er The First der i et forsøg på at manipulere hende. Faith viser sig dog at være stærk, selvom hun selvsagt ikke er upåvirket af sit møde med borgmesteren. Men absolut blandt afsnittets højdepunkter at borgmesteren dukker op.
 Afslutningsvis har Buffy fået fornyet mod og styrke, hun vælger en ny - og ret succesfuld må man roligt sige - strategi overfor Caleb. Hun er tydeligvis håbløs underlegen i styrke, men klart ovenpå når det kommer til hurtighed og snilde, så nu er det paradoksalt en stor fordel at hun er alene og ikke har de andre på slæb til at sinke hende. Efter en flot kamp står hun nu overfor det, som Caleb så ihærdigt har forsøgt at skjule for hende - hvad det er må vi se i næste afsnit...
 The First optræder efterhånden kun i skikkelse af Buffy (med enkelte undtagelser, som borgmesteren denne gang) og det er jeg faktisk glad for. Som jeg også har fremhævet før er der noget særligt over Buffy som ond og det spilles samtidig også godt af Sarah Michelle Gellar. The First selv viser sig at være mere udspekuleret end man umiddelbart skulle tro og Faith og pigerne går da også lige i fælden. Slet ikke så tosset en ide at tvinge en af hjælperne til at tale, selvom der opstod lidt uventede komplikationer undervejs, såsom evnen til i det hele tage at tale med manglende tunge. Men til gengæld løb forfatterne øjensynligt lidt tør for ideer, da de skulle stoppe talestrømmen igen, for hvad er begrundelsen for at Giles sådan bare midt i det hele skulle skære halsen over på hjælperen, kunne han ikke også vide noget andet interessant senerehen?
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Afsnittet blev i USA sendt næsten nøjagtigt et år (udtagen en enkelt dag) efter sæson 6 afsnittet 'Seeing Red', hvor Spike var ved at voldtage Buffy. En sandsynlig reference til dette afsnit kunne være, da Buffy i deres samtale i soveværelset nævner at Spike har problemer med at forstå betydningen af ordet "nej"
 The First viser sig for Faith i skikkelse af byens tidligere borgmester Richard Wilkins. Han var 'Big Bad' i 3. sæson og Faith stod ham meget nær indtil Buffy og vennerne sprang ham og hele skolen i luften i sæsonafslutningen 'Graduation Day - part 2'. Han har siden været med i 'This Year's Girl' og The First viser sig kortvarigt som ham i slutningen af 'Lessons'.
Borgmesteren nævner, at Buffy tidligere har stukket en kniv i Faiths mave og næsten slået hende ihjel. Det skete ligeledes i forbindelse med afslutningen på 3. sæson, hvor det i slutningen af 'Graduation Day - part 1' kom til opgør mellem de to vampyrdræbere, hvor Faith endte i koma.
Wood nævner efterfølgende overfor for Faith, at The First også har vist sig for ham, det skete i slutningen af 'First Date' i skikkelse af hans mor.
I sengen er Willow lidt nervøs for at give sig hen til Kennedy, hvis hun nu mister kontrollen og bliver ond ligesom det skete i slutningen af 6. sæson, som eksempel nævner hun selv første gang de kyssede i 'The Killer in Me', hvor hun forvandlede sig til Warren.
|
| Vidste du at... |
Besværgelsen Willow bruger for at få hjælperen til at tale er på tyrkisk og efter skulle efter sigende betyder "Øjeløse mand tal til os. Manden uden øjne tal til os" ("Eyeless man speak to us. The man without eyes speak to us."). Ifølge manuskriptet var der dog planlagt en langt længere og morsom besværgelse: "Du bliver meget søvnig. Meget, meget søvnig. Jeg har ikke noget lommeur, men på den anden side har du ingen øjne. Tal til os" ("You are getting very sleepy. Very, very sleepy. I do not have a pocket watch but then again, you do not have eyes. Speak to us")
Musikken, der spiller under sex scenerne i sengen (og på gulvet) er Heather
Nova med "It's Only Love" fra albumet "South". Det
fik de engelske seere dog ikke fornøjelsen af, pga. de skrappe engelske
censurregler blev hele scenen fuldstændig klippet ud da afsnittet blev
vist på BBC. Kun ved en senere 'uklippet' genudsendelse efter midnat blev
afsnittet vist i fuld udstrækning!
Forlydender siger at dette afsnit blev optaget efter 'End of Days' (det
næste afsnit), så Eliza Dushku (Faith) kunne komme til at optage pilotfilmen
til hendes nye serie 'Tru Calling'. En serie som TV2 pudsigt nok begynder
at vise samme dag, som dette afsnit.
 Som det er set så ofte før, er der overlap i skuespillerne mellem Buffy og Angel. Den tilfangetagne hjælper spilles af Bruno Gioiello, som har en mindre rolle (som vagtmand) i et kommende Angel afsnit 'The Cautionary Tale of Numero Cinco'.
|
| Citater |
Kennedy: All I'm saying is that now that Buffy's not here, we finally have some
say in how and when we lose our necks.
Wood: Maybe you don't have to be so blunt about the losing of the necks bit.
Anya: Let the girl speak the truth. We're all on death's door, repeatedly ringing
the doorbell, like maniacal Girl Scouts trying to make quota.
 (Mens de øvrige diskuterer)
Giles: She's going to be fine. Really, it's for the best.
Dawn: Yeah? Then why do I feel like this?
(Buffy er alene)
Buffy: I thought the place would be empty. I was looking for a place to crash.
You know, you really should leave.
Mand: You can't just kick me out of my own house.
Buffy: Why not? It's what all the cool kids are doing nowadays. It's not your house. It's not your town. Not anymore.
Vi: I don't want to die.
Anya: Don't worry. It's far more likely you'll live long enough to watch most of your friends die first. And then you'll die.
Kennedy: I thought things would be different now but you keep shutting me down.
Faith: Things are different. Because now I'm your boss. Look, you guys, I'm not
Buffy. I'm not the one who's been on your asses all this time. But I'm
not one of you anymore, either. I'm your leader. Which means I go first
and I make the rules and the rest of you follow after me. Is that clear?
So Kennedy, back the hell off and let me do my job, all right?
(I vinkælderen)
The First/Buffy: You realize what will happen if the Slayer and her girls get it, don't
you?
Caleb: They won't.
The First/Buffy: That's right, they won't. Because you're going to kill all of them and everyone they know.
Caleb: Hallelujah.
 Spike: (om Andrew) He's a breath of fresh air, isn't he? Thank god I don't breathe.
(Buffy er væk)
Willow: While you were gone, we all got together and talked out some disagreements that we were having and eventually, after much discussion, Buffy decided that it would be best for all of us if she took a little time off. A little breather.
Spike: Uh-huh. I see. Been practicing that little speech long, have you? So Buffy took some time off right in the middle of the apocalypse and it was her decision?
Xander: Well, we all decided.
Spike: Oh, yeah, you all decided. You sad, sad, ungrateful traitors. Who do you think you are?
Spike: She has saved your lives again and again. She has died for you. And this is how you thank her?
(Buffy ligger på sengen)
Spike: So? You were right. Buffy?
Buffy: I don't feel very right.
Spike: You're not fooling me.
Buffy: What do you even mean?
Spike: Well, you're not a quitter.
Buffy: Watch me.
Spike: No?
Buffy: No.
Spike: You mean "no" as in "eventually"?
Buffy: You really have problems with that word, don't you?
Spike: Say the word and she's a footnote in history. I'll make it look like a painful accident.
Buffy: That's my problem. I say the word, some girl dies. Every time.
Spike: There's always casualties in a war.
Buffy: Casualties... it just sounds so casual. These are girls. That I got killed. I cut myself off from them, all of them. I knew I was going to lose some of them and I didn't... You know what? I'm still making excuses. I've always cut myself off, I've always... being the Slayer made me different but it's my fault I stayed that way. People are always trying to connect to me but I just... slip away. You should know.
 Spike: You listen to me. I've been alive a bit longer than you and dead a lot longer than that. I've seen things you couldn't imagine and done things I'd prefer you didn't. I don't exactly have a reputation for being a thinker. I follow my blood which doesn't exactly rush in the direction of my brain so I make a lot of mistakes. A lot of wrong bloody calls. A hundred plus years and there's only one thing I've ever been sure of. You - Hey, look at me. I'm not asking you for anything. When I say I love you, it's not because I want you, or because I can't have you. It has nothing to do with me. I love what you are, what you do, how you try. I've seen your kindness and your strength. I've seen the best and the worst of you and I understand with perfect clarity exactly what you are. You are a hell of a woman. You're the one, Buffy.
Buffy: I don't want to be the one.
Spike: I don't want to be this good-looking and athletic. We all have crosses to bear.
(Efter mødet med borgmesteren)
Faith: Man, look at that. My hand's shaking. Demons, vampires, women in the penitentiary system, none of that freaks me out.
Wood: That's exactly what The First does. Finds your Achilles heel.
Faith: Nah, it just talked to me. What? It does a heel thing, too?
Wood: It's a phrase. Your weak spot.
Faith: Oh. The school thing. I was kind of absent that decade.
Wood: She's not the only one. You're a Slayer, too, Faith. And I think you're a good leader.
Faith: I'm an ex-con who didn't finish high school.
Wood: Yeah, well, I'm the principal of a school where nobody finished.
(I vinkælderen)
The First/Buffy: I envy them. Isn't that the strangest thing?
Caleb: Well, it does throw me a tad. I mean, they're just... well, they're barely more than animals, feedin' off each other's flesh. It's nauseatin'. But you... you're everywhere. You're in the hearts of little children, you're in the souls of the rich, you're the fire that makes people kill and hate. The fire that will cure the world of weakness. They're just sinners. You are sin.
The First/Buffy: I do enjoy your sermons.
The First/Buffy: I know why they grab at each other. To feel. I want to feel. I want to wrap my hands around an innocent neck and feel it crack.
Caleb: Amen.
(Forsøger at få fat på Buffy)
The First/Buffy: Caleb, this is getting embarrassing.
Caleb: Do you have to look like that?
The First/Buffy: Will you concentrate?
Caleb: It's just a little confusing.
The First/Buffy: Fine. Go. Kill.
Caleb: You whore.
Buffy: You know, you really should watch your language. If someone didn't know you, they might think you were a woman-hating prick.
|
|
