Foromtale
Resumé
Kommentarer
Hentydninger til andre afsnit
Vidste du at...
Citater
| Musical soundtrack |
'Once More, With Feeling' CD
Amazon.co.uk
|
|
| Episode: |
144 / 7x22 |
| Dansk titel: |
Udvalgt |
| Bedømmelse: |
 |
| Sendetidspunkt: |
Søndag 19/9 2004 kl. 13.55 |
| Seertal TV2: |
112.000 |
Skrevet og instrueret af Joss Whedon |
|
|
| Foromtale |
Enden på Sunnydale
Buffy kan dårligt løsrive sig fra Angel, men Caleb er slet ikke så død,
som de troede, så hun er nødt til at gøre sagen helt færdig først. Angel
er klar til at stå ved Buffys side i det endelige opgør mod The First,
men hun afviser hans hjælp. Angel giver dog Buffy den hemmelighedsfulde
medaljon, som hun giver videre til Spike, men i første omgang ser den ikke
rigtig ud til at have nogen virkning. Om natten viser The First sig for
Buffy og forsøger at få hende til at give op, men uden held. The First
ord giver i stedet Buffy en ide, en rigtig god ide - nu er hun sikker på
de sejrer! En stor del er op til Willow og øksen, mens de åbner seglet
og alle går direkte ned i Helvedes Gab!
|
| Resumé |
 De kysser og Buffy kan dårligt løsrive sig fra Angel, men lige med et er Caleb tilbage på benene igen og slår Angel i jorden! Caleb er slet ikke så død som de troede og går nu til fornyet angreb på Buffy. Med voldsomt kraft smider han rundt med hende, men med et par akrobatiske bevægelser lykkes det Buffy at svinge øksen mellem benene på ham og med en enkelt bevægelse nedefra og op blive han skåret over på lang! Angel er snart på benene igen og viser Buffy den mystiske medaljon, han har fået med fra Wolfram and Hart i Los Angeles. Han ved ikke ret meget om den, men den er formentlig både mægtig og farlig og er beregnet til at blive båret af en mester. I baggrunden har Spike stået og overværet det hele, skuffet lister han nu væk igen. Angel tilbyder at kæmpe ved Buffys side, men hun afviser hans hjælp. Det kan hun ikke risikere, hvis de skulle tabe og The First slipper ud af Sunnyedale, har hun brug for ham i andet geled til at tage over og kæmpe. Men Angel tror også det har noget med Spike at gøre. Buffy afviser ikke at Spike betyder noget for hende, men hun har mange udfordringer foran sig før hun er klar og tænker ikke så langt fremad. Angel gør klar til at tage af sted igen, da Buffy kalder efter ham og fortæller, at hun sommetider alligevel tænker så langt fremad, det kan vare år, men det er i orden for Angel, han har tid til at vente.
 Buffy vender hjem til huset igen, hvor hun bliver overrasket over at se Dawn og Xander er tilbage igen. De er dog alle begejstret over at høre at Caleb er ordnet. Spike står og slår vredt på sandsækken nede i kælderen, da Buffy kommer ned og han afslører, han så hende med Angel. Buffy forklarer dog at det ikke betyder noget, så Spike nævner i stedet medaljonen Angel havde med, den må være til ham så. Buffy reagerer dog lidt tøvende, hun forklarer den er beregnet til en mester - med de ord går hun hen og giver den til ham. Faith har stadig Buffys værelse, så Buffy tilbringer natten hos Spike, hvor de igen ligger i hinandens arme. Men Buffy kan ikke rigtig sove og går bekymret rundt i kælderen, da The First viser sig for hende og forsøger at få hende til at give op. Men Buffy er ikke bange, heller ikke da The First snakker om sin stærkt voksende hær og påpeger at hendes hær kun er en samling unge piger, som ikke vil opleve virkelig kraft før hun er død. Der er kun en vampyrdræber og hun alene vil have kraften... Alene er hvad hun er og hvordan hun vil dø, fremhæver The First. Det kommenterer Buffy ikke, hun står bare og ser eftertænksom ud. Da Spike i det samme vågner forsvinder The First, men til Spike fortæller Buffy nu, at noget lige er gået op for hende, noget hun ikke har tænkt på før - de kommer til at vinde!
 Buffy fortæller om sin plan til de andre på hendes værelse og de er alle begejstret, kun Willow er lidt bekymret, det meste afhænger af hende. Det går ud over alt hun nogensinde har gjort før, men Buffy beroliger hende, hun er sikker på det nok skal lykkes for hende og overrækker hende samtidig øksen. Alle de potentielle piger er samlet i stuen, hvor Buffy forklarer dem at hun tror de kan vinde. I morgen vil hun åbne seglet og gå ned i Helvedes Gab! "De undrer sig sikkert over hvad forskel det vil gøre" fortsætter Buffy til pigerne, "der er ingen af dem som har de kræfter hun og Faith har, derfor er det nu de skal træffe et valg"...
 Alle går straks i gang med forberedelserne og begynder at barrikaderer udgange på skolen, så de bedre kan kontrollere overvampyrerne, hvis nogle slipper ud når seglet bliver åbnet. Om aftenen sidder Willow på værelset og er virkelig bekymret over det hun skal. Kennedy forsøger at berolige hende, men Willow advarer hende om, at det kan ende med hun kan blive tvunget til at slå hende ihjel - den nødvendige magi bringer hende langt forbi det mørkeste sted hun nogensinde har været! Men Kennedy tror fast på hun kan gøre det. De øvrige i huset har også svært ved at sove, Buffy står alene udenfor huset et stykke tid, inden hun går ned i kælderen til Spike, som sidder og kigger på medaljonen.
 Den store dag oprinder. Skolen og hele byen ligger øde hen, da de alle målrettet går ind på skolen med Wood i spidsen. Buffy, Faith, Spike og pigerne går i kælderen, Willow og Kenendy gør klar til magien, mens de øvrige to og to forbereder sig på at forsvare hver sit område af skolen mod overvampyrer, der evt. slipper ud. Buffy, Faith og pigerne skærer sig i hånden og med deres blod åbner de seglet - lidt tøvende går de alle derned. Der står de på en klippeafsats og venter på Willows magi, mens de i afgrunden foran dem kan ses tusinder og atter tusinder af overvampyrer! Spike har taget medaljonen om halsen, men synes ikke rigtig der sker noget - i det samme får vampyrerne øje på dem og hele flokken sætter i bevægelse. Ovenpå er Willow ved at gøre klar, mens Kennedy passer på hende. Med øksen foran sig går hun i gang og snart begynder der at ske noget, mens magien strømmer gennem hende begynder øksen at lyse og i et tilbageklip ser vi resten af Buffys tale til pigerne: "De har et valg, i hver generation fødes der én vampyrdræber, bare fordi nogle gamle mænd bestemte det. Men Willow er mægtigere, så os ændre reglen - lad min kraft blive jeres kraft. I morgen vil Willow med øksen hjælp ændre deres skæbne. Fra nu af vil enhver pige i verden, som er en potentiel vampyrdræber, blive en vampyrdræber!"
 Og Willow magi er begyndt at virke, alle pigerne kan mærke kraften strømme gennem deres krop, ikke kun her, men potentielle vampyrdræbere i hele verden. Willows hår er slutteligt helt hvidt og hun er omkranset af lys, mens den gode magi strømmer gennem hende - hun er blevet en gudinde! I grotten raser en voldsomme kamp, mange vampyrdræbere mod langt flere vampyrer. Kennedy når frem med øksen, som Buffy får og kæmper med. Men i et øjebliks uopmærksomhed lykkes det en overvampyr at gennembore hende med et sværd bagfra. Hårdt såret falder Buffy om jorden, hvor Faith straks er ved hendes side. Men med sine sidste kræfter skubber Buffy øksen over til hende - Faith må tage over nu! Hårdt såret ligger Buffy på jorden, men kampen raser og hun kan se piger falde døde om omkring hende. Pludselig viser The First sig foran hende i skikkelse af Buffy selv og gør grin med hende, men ved at opmane alle sine kræfter lykkes det langsomt Buffy at komme på benene igen, hun får øksen tilbage og smider hurtigt en stribe vampyrer ud over klippesiden.
 Nogle af vampyrerne slipper ovenpå, hvor de øvrige står klar til at tage imod. Giles og Wood kæmper, men Wood bliver stukket ned inden Giles kan nå at gribe ind. Andrew og Anya kæmper også sammen og Anya leverer en stor kamp, inden hun bliver hugget ned bag fra og falder om på jorden - død! I grotten kan Spike pludselig begynde at mærke noget fra medaljonen, en lysstråle skyder op og gennemborer grottens loft lige ud til det fri, så sollys strømmer ned på ham og gennem medaljonen videre ud i grotten, hvor de ramte vampyrer bliver til støv. Jorden begynder at ryste, så pigerne søger ovenpå i sikkerhed, mens Buffy løber hen til Spike. Der er ikke noget at gøre, så hun tager hans hånd og fortæller hun elsker ham, inden hun er nødt til at flygte ovenpå. Lyset strømmer gennem Spike, som efterhånden opløses mens alle vampyrerne tilintetgøres omkring ham og grotten begynder at falde helt sammen.
 Giles får slæbt Wood ud i en skolebus udenfor, med Xander, Dawn og Andrew lige i hælene. De resterende piger og Faith følger snart efter, mens skolen begynder at falde sammen bag dem. De kører i fuld fart ud af byen, mens det lykkes Buffy at nå op på bygningens tag og springe fra en tagtop til den næste, indtil hun lander på bussens tag, mens bygningerne og hele byen kollapser bag dem og styrter ned i et stort hul i jorden. Lidt udenfor byskiltet stopper de endeligt, bag dem er hele Sunnydale væk, der er kun et kæmpe krater i jorden! Med Buffy i spidsen står de nu og ser ud på der, hvor Sunnydale og Helvedes Gab engang lå. Andrews fortæller en rørt Xander, at Anya kæmpede tappert til det sidste, mens Faith spørger Buffy hvad hun nu vil, hun er ikke længere er den eneste udvalgte og kan nu leve et normalt normalt liv? Et smil glider over Buffys ansigt...
|
| Kommentarer |
 En storslået afslutning på en uforglemmelig serie. Det endelige punktum kan ikke sættes mere virkningsfuldt, vampyrdræbere overalt på jorden, mens Sunnydale endegyldigt er forsvundet fra jorden overflade og med et smil på læben kan Buffy se frem til endeligt at kunne leve et (næsten) normalt liv.
 Første gang jeg så afsnittet var jeg nok en lille smule skuffet, nok pga. urealistisk store forventning og lige så meget fordi jeg var ked af at serien nu endegyldigt var slut. Men hurtigt fik jeg øjnene op for den dybde og de store følelser, der ligger i afsnittet og den flotte afrunding, som sker for serien - absolut blandt Joss Whedons bedste arbejde. Man er selvfølgelig trist over det nu er slut, men samtidig sidder man heldigvis ikke tilbage med en følelse af vigtige spørgsmål ikke bliver besvaret. Og det fantastiske ved det hele er, at selvom praktisk talt alt er rundet af, så ligger fremtiden fuldstændig åben, mulighederne er uendelige med vampyrdræbere overalt på jorden og ikke mindst, hvad Buffy kan finde på med sit nye og frie liv.
 En vampyrdræber har altid været alene, sådan har det været siden starten, men ikke længere. Den udvalgte er blevet til de udvalgte - vampyrdræbere overalt på jorden. Fremtiden ligger nu åben for Buffy, som får sit største ønske opfyldt - at kunne leve et normalt liv, som et enhver andet menneske. Ikke længere bundet af forpligtelserne ved at være den udvalgte, det har hun drømt om lige siden seriens start og har formentligt meget at indhente nu. Men med så mange vampyrdræbere må der være nogle vogtere, som får lidt sved på panden...
 Angel må selvfølgelig ikke mangle, selvom det kun blev til en kort visit. Og selvom Buffy pakker sine fremtidstanker ind i en enestående kagedejs analogi, så er der tydeligvis stadig håb for alle os, som drømmer om at se Buffy og Angel sammen igen en skønne dag. Hele Angel vinklen viser dog også et dilemma i historien, først er der kys med Angel og kort tid efter ligger Buffy igen i Spikes arme. Hvordan får man lige det til at hænge sammen? Det lykkes da heller ikke helt, men alligevel godt nok til det ikke kommer til at virke kunstigt (med mindre man begynder at tænke alt for meget over det). Men både Angels og Spikes jalousi-ramte opførsel er virkelig morsom, ikke mindst den tegning af Angel, som Spike har klistret på sin sandsæk.
 Med alle de følelser, der vækkes i afsnittet, er det alligevel en enkelt kort scene, der berører mig mest - Willow finder det gode i magien. Med lyst hår og badet i lys strømmer magien gennem hende, ikke den mørke magi hun har været så bange for, men den gode magi hun fortjent er nået frem til. Og en anden glædelig ting, fornemmer man ikke lidt forsoning mellem Buffy og Giles, da hun indrømmer at hans mening om hendes plan betyder noget for hende? Cirklen slutter endegyldigt for Anya denne gang, fra dæmon til menneske, mens Andrew til gengæld ikke kan forstå han overlever.
 Hele afslutningen er storslået og fantastisk. Der lægges ud i skolens gange, hvor en speciel scene tager det hele en tur tilbage til seriens begyndelse. De enkelte går til deres poster og til sidst er der kun Buffy, Willow, Xander og Giles tilbage, den oprindelige kerne og ligesom i afslutningen på 'Welcome to the Hellmouth' snakker de om alle mulige andre ting, så Giles endnu engang er overbevist om at verden er dødsdømt. Så går den afgørende kamp i gang, understøttet af fantastisk musik og storslåede billeder går de direkte ned i løvens gab, i dette tilfælde Helvedes Gab.
 Scenen hvor Buffy bliver stukket ned og falder - hvad kunne ligne dødeligt såret - om på jorden, tror jeg endnu ikke helt jeg har forstået Joss Whedons fulde mening med. Dette er sidste afsnit, så i realiteten kunne Buffy godt gå hen og dø (igen), men hun kommer forbavsende frisk på benene igen. Dog kan jeg godt lide at se hvordan hun straks giver øksen (symbolsk for ansvaret) videre til Faith. Spike redder dagen, men det kan nu diskutteres (og bliver det sikkert også) om det var velfortjent. Har han virkeligt fortjent at blive den store helt? Det må være op til ens egen mening. Til gengæld virker det mærkeligt, da Buffy i det sidste øjeblik siger til Spike at hun elsker ham, eftersom det overhovedet ikke virker oprigtigt - det virker nærmest bare som lidt af et stunt til ære for alle Buffy/Spike tilbederne.
 Alt det gode når en ende på et tidspunkt, sådan er livet og det ved vi vel alle. Men trist at det nu er slut på en stor serie, der er blevet vakt mange glæder og sorger undervejs og manges liv er blevet berørt i større eller mindre grad...
|
| Hentydninger til andre afsnit |
Angel har medaljonen og nogle papirer med til Buffy, som han fik af Lilah fra Wolfram & Hart i Los Angeles i Angels sæsonafslutning 'Home'. Angel har tidligere stiftet bekendtskab med The First, som han selv nævner, så forsøgte den at drive Angel til at begå selvmord i 'Amends'.
 Angel tager det knap så pænt, da han hører om Buffy og Spike, hvad får Buffy til at undre sig over om Angel kommer til byen og opfører sig tosset hver gang hun har en ny kæreste. I 'The Yoko Factor' kom han også til byen og endte i slagsmål med Riley. Som Buffy påpeger, var højdepunkterne i hendes forhold til Angel måske da han slog op med hende eller dengang hun dræbte ham. Nu skete det godt nok i omvendt rækkefølge, i 'Becoming - part 2' sendte hun Angel til helvede for at lukke den portal han havde åbnet, mens Angel slog op med Buffy i 'The Prom' (og rejste til Los Angeles i slutningen af 'Graduation Day - part 2').
Faith bliver ramt på sin stolthed, da Wood påstår at deres lille affære i 'Touched' ikke var så fantastisk, som hun tror.
Kampen er lige op over, så Andrew starter på en tale, hvor han takker sin bror Tucker. Tucker var den fyr, som slap helvedes hundene løs på festdeltagerne i 'The Prom'.
 På skolens gange er der til sidst kun Buffy, Willow, Xander og Giles tilbage, hvor de snakker om alt muligt andet end det alvorlige der står foran dem, bl.a. at gå ud at shoppe når det er overstået. Det er nøjagtigt ligesom slutscenen i startafsnittet 'Welcome to the Hellmouth', hvor Giles dengang bemærkede at "jorden er fortabt", denne gang bliver til det "jorden er definitivt fortabt".
Mens alt falder sammen om ørerne på dem, fortæller Buffy til Spike, at hun elsker ham. Det opfylder den spådom Cassie kom med i 'Help', hvor hun sagde til Spike om Buffy at "hun vil sige det til dig. En dag vil hun sige det til dig".
Giles fortæller til sidst, at der er et andet Helvedes Gab i Cleveland. Så det var sikkert ikke et tilfælde, at den alternative Buffy, som aldrig var kommet til Sunnydale efter Cordelias ønske i 'The Wish', netop kom fra Cleveland.
|
| Vidste du at... |
Robert Duncan har skrevet afsnittets underlægningsmusik og i et interview har han fortalt, at musikken denne gang var blandt højdepunkterne for det han har lavet til Buffy - Joss Whedon roser da også afsnittets musiki høje vendingen i kommentarsporet på DVD'erne. Musik fra det afsluttende opgør er med på seriens 2. soundtrack - læs mere om det i merchandise sektionen her. På Robert Duncans hjemmeside kan man også - i flere versioner - downloade musikken, der høres under det afsluttende opgør. Efter Buffy laver han for øvrigt musik til bl.a. 'Tru Calling', Eliza Dushkus (Faith) nye serie.
 De har gjort det et par gange før og også denne gang opfører Mutant Enemys papmonster, som løber over skærmen til sidst, anderledes. Denne gang vende den ansigtet mod os, når den siger sit "Grrr... Arrrg...".
På sæson 7 DVD'erne er der et 5 minutters klip fra seriens afslutningsfest. Sarah Michelle Gellar (Buffy) deltog dog ikke i festlighederne, hun skulle skynde sig til Australien for at optage Scooby Doo II.
Dette afsnit blev nomineret til en Emmy for bedste visuelle effekter, men vandt dog ikke prisen - den gik i stedet til Firefly.
Hvis du skulle være i tvivl om hvem ikke overlevede dette afsnit: Anya, Amanda og Spike.
Efter sigende skrev Joss Whedon afsnittets slutscene samtidig med han skrev sæsonåbneren 'Lessons', så sæsonens slutresultat var i store træk fastlagt fra starten af.
 Man ser ikke hvordan Buffy kommer ned i skolens kælder efter hun, Xander og Willow er gået til hver deres poster, men ifølge manuskriptet var det planlagt at man skulle følge hendes gang derned, mens hun hørte velkendte stemmer og sætninger fra sin fortid, det første møde med vennerne og andre vigtige øjeblikke, som løber gennem hendes tanker.
På sæson 7 DVD'erne er der til 'Chosen' kommentarspor med Joss Whedons kommentarer til afsnittet,
hvor der kommer et væld af interessante guldkorn frem:
- Joss Whedon indrømmer han var træt, da de nåede frem til dette afsnit. Det er også årsagen til han ikke har instrueret andre afsnit i denne sæson, han havde simpelthen ikke kræfterne til det.
- De var under kraftigt tidspres med afsnittets optagelser - der var så lidt tid til så meget - derfor var der også undervejs flere optagehold i gang samtidigt for at nå det hele. En del af den afsluttende kamp stod instruktøren David Solomon for.
- Scenerne med Buffy og Angel skulle optages på kun 7 timer, længere tid havde David Boreanaz ikke. Derfor var det nødvendigt at bruge enkelte billige trick undervejs og Joss indrømmer da også, at resultatet ikke blev det bedste han har lavet. Bl.a. samtalerne blev ikke optaget fra så mange forskellige vinkler, som man normalt gør for at kunne lave mere afvekslende klip og på et tidspunkt brugte de også to kameraer, som optog henholdsvis Buffy og Angel samtidigt.
- For Joss var dette afsnit den anden afslutning, han har skrevet på Buffy, 'The Gift' var den første.
- Overfor Angel omtaler Buffy sig selv som småkagedej, som endnu ikke er færdigbagt. Det var faktisk en ide med Marti Noxon kom med i en lidt anden udformning.
- Angels sidste scene og afsked med Buffy, hvor han går baglænds ud i mørket, skulle genspejle hans første afsked i 'Graduation Day - part 2', hvor han rejste til Los Angeles.
- Tegningen af Angel på sandsækken, som Spike slår løs på, var en improvisation Joss kom med under optagelserne, det er ikke med i manuskriptet. Joss har for øvrigt selv lavet tegningen.
- Mange føler at ideen med at bruge kraften fra øksen var lidt for letkøbt og Joss giver dem da også ret. Men det gør ham ikke noget, for det betyder ingenting, det var bare et middel til at nå målet og budskabet historien skulle fortæller.
 Buffy tale overfor pigerne i stuen var oprindeligt dobbelt så lang, som det der nåede med i afsnittet. Det hele blev lavet i én optagelse og Joss var meget imponeret over at Sarah Michelle Gellar fik hele den lange tale fejlfrit på plads i første forsøg. Selv de øvrige medvirkende klappede spontant af hende efterfølgende.
- Der er et kort klip fra husets terrasse, hvor Buffy står og kikker ud i natten. Det er optaget på terrassen foran det virkelige hus og ikke i studiet for en gangs skyld, så i samme forbindelse optog de terrasse scener til ialt 4 forskellige afsnit.
 Efterfølgende går Buffy ned i kælderen til Spike, hvor de kort står og kigger på hinanden. Derefter ser man ikke hvad der sker, hvilket er helt bevist fortæller Joss. Det er meningen at seerne selv skal forestille sig hvad sker mellem dem, om de skændes, elsker osv...
- Undervejs roser Joss også afsnittets underlægningsmusik i høje vendinger, den er i høj grad med til at højne afsnittet efter hans mening.
|
| Citater |
Angel: Well, I guess that qualifies as happy to see me.
 (Caleb er død)
Buffy: He had to split.
Angel: Are you in love with him? Okay, maybe I'm out of line but this is kind of a curve ball for me. I mean, we are talking about Spike here.
Buffy: It's different. He's different. He has a soul now.
Angel: Oh. Well.
Buffy: What?
Angel: That's great. Everyone's got a soul now.
Buffy: He'll make a difference.
Angel: You know, I started it. The whole having a soul. Before it was all the cool new thing.
Buffy: Oh, my god, are you twelve?
Angel: I'm getting the brush-off for Captain Peroxide. It doesn't necessarily bring out the champion in me.
Buffy: You're not getting the brush-off. Are you just going to come here and go all Dawson on me every time I have a boyfriend?
Angel: Aha! Boyfriend.
Buffy: He's not. But... he is in my heart.
Angel: That'll end well.
Buffy: What was the highlight of our relationship - when you broke up with me or when I killed you?
Buffy: Because... okay. I'm cookie dough. I'm not done baking. I'm not finished becoming whoever the hell it is I'm going to turn out to be. I make it through this and the next thing and the next thing and maybe one day I turn around and realize I'm ready. I'm cookies. And then, you know, if I want someone to eat m- or enjoy warm, delicious cookie-me, then that's fine. That'll be then. When I'm done.
 Buffy: Ow.
Dawn: Dumbass.
Xander: Don't look at me. This is a Summers thing. It's all very violent.
Buffy: If you get killed, I'm telling.
Xander: Hey, party in my eye socket and everyone's invited! - Sometimes I shouldn't
say words.
(Om kysset med Angel)
Buffy: It was... a hello.
Spike: Most people don't use their tongues to say hello. Or I guess they do but-
Buffy: There were no tongues. Besides, he's gone.
Spike: Oh, just popped by for a quickie, then?
Buffy: Good, good! I haven't had quite enough jealous vampire crap for one night.
Buffy: You know, one of these days I'm just going to put you two in a room and
let you rassle it out.
Spike: No problem at this end.
Buffy: There could be oil of some kind involved...
(Viser sig for Buffy om natten)
Buffy: Talk on. I'm not afraid of you.
The FIrst/Buffy: Then why aren't you asleep... in your dead lover's arms? 'Cause he can't
help you. Nor Faith, nor your friends. Certainly not your wanna-slay brigade.
None of those girlies will ever know real power unless you're dead. You
know the drill. "Into every generation a Slayer is born. One girl
in all the world. She alone will have the strength and skill to…"
There's that word again. What you are. How you'll die. Alone.
Spike: I'm drowning in footwear! - Weird dream.
Buffy: I just realized something. Something that really never occurred to me
before. We're going to win!
(Buffy har fortalt sin plan)
Willow: This goes beyond anything I've ever done. It's a total loss of control
and not in a nice, wholesome, "my girlfriend has a pierced tongue"
kind of way.
(et øjeblik...)
Dawn: Oh! Pierced tongue.
Buffy: Dawn needs to do a research thing!
Giles: Yes, you do.
Dawn: It's cool. Watcher Junior to the library.
Giles: I'll go dig up my sources. Quite literally, actually. There one or two people I have to speak to who are dead.
Anya: Come on. Let's go assemble the cannon fodder.
Xander: That's not what we're calling them, sweetie.
Anya: Not to their faces. What am I - insensitive?
Buffy: I hate this. I hate being here. I hate that you have to be here. I hate that there's evil and that I was chosen to fight it. I wish a whole lot of the time that I hadn't been. I know a lot of you wish I hadn't been, either.
(I skolens kælder)
Wood: Oh, please. I am so much prettier than you are. And for the record, our
little encounter didn't exactly change my world.
Faith: You're trippin'! That was rock 'em, sock 'em.
Wood: No, no, it was nice enough and you're very... enthused. And I think with a little more experience-
Faith: Dude, I got madd skillz!
Wood: Yeah, of course. Let's finish up.
Faith: No, hell with that! We're going again, baby. You're gonna learn a little respect here, pal.
 Willow: Yeah, well you might have to keep me stab-ded if I go to the bad place.
Kennedy: You're saying I might have to kill you?
Willow: I am.
Kennedy: Buffy believes in you.
Willow: You know Buffy - sweet girl, not that bright.
 Giles: Could it possibly get uglier? I used to be a highly respected Watcher.
Now I'm a wounded dwarf with the mystical strength of a doily. I just wish
I could sleep.
(På skolen)
Andrew: We will defend it with our very lives.
Anya: Yes, we will defend it with his very life.
Xander: And don't be afraid to use him as a human shield.
Anya: Good, yes! Thanks.
Buffy: Dawn…
Dawn: No. Anything you say is going to sound like goodbye.
Giles: Aren't we going to discuss this? Save the world and go to the mall?
Buffy: I'm having a wicked shoe craving.
Xander: Aren't you on the patch?
Willow: Those never work.
Giles: And here I am, invisible to the eye, not having any say…
[...]
Giles: The earth is definitely doomed.
Buffy: So here's the part where you make a choice. What if you could have that power... now? In every generation one Slayer is born because a bunch of men who died thousands of years ago made up that rule. They were powerful men. This woman is more powerful than all of them combined. So I say we change the rule. I say my power should be our power. Tomorrow, Willow will use the essence of the scythe to change our destiny. From now on, every girl in the world who might be a Slayer, will be a Slayer.
(Willow sidder badet i lys)
Kennedy: You… are a goddess.
Willow: And you're a Slayer.
Willow: That was nifty…
Anya: Oh, god. I'm terrified. I didn't think - I mean, I just figured you'd be terrified and I would be sarcastic about it.
Andrew: Picture happy things. A lake, candy canes, bunnies
Anya: Bunnies. Floppy, hoppy, bunnies.
(De sidste ord til Spike)
Buffy: I love you.
Spike: No, you don't. But thanks for saying it.
Spike: Now go! I want to see how it ends.
(Om Anya)
Xander: Did you see what happened?
Andrew: She was incredible. She died saving my life.
Xander: That's my girl... always doing the stupid thing.
Faith: Looks like the Hellmouth is officially closed for business.
Giles: There's another one in Cleveland. Not to spoil the moment.
Xander: We saved the world.
Willow: We changed the world. I can feel them, Buffy. All over. Slayers are awakening everywhere.
Faith: Yeah, you're not the one and only Chosen anymore. Just gotta live like a person. How's that feel?
Dawn: Yeah, Buffy. What are we going to do now?
|
|
