|
Anmeldelse af Sons of Entropy, bog 3 i Gatekeeper Trilogy
Den sidste bog (de to andre er 'Out of the Madhouse' og 'Ghost Roads') i Christopher Goldens og Nancy Holders trilogi, hedder 'Sons of Entropy'
og har et flot klimaks at sætte punktum med i denne bogserie, som nok må
regnes for en af de bedste af de mange Buffy/Angel romaner.
I Boston er Il Maestros håndlangere i gang med at prøve at nedlægge The
Gatehouse med magi, mens den gamle Jean-Marc Reigners livskraft er næsten
usynlig. Buffy, Oz og Angel vender tilbage fra Europa, kun for at finde
en dødeligt såret Xander og Joyce fanget hos Il Maestro. Cordelia og Willow
løber en stor risiko for at redde Xanders liv og det har store konsekvenser
for om The Gatehouse kan holde, indtil Jean-Marcs søn, Jacques, er tilbage
i huset.
Buffy lader resten af verden vente, mens hun indleder en redningsaktion
for sin mor, med modvillige hjælp fra Ethan Rayne, som selvfølgelig dukker
op i kølvandet på alt balladen. Tingene strammes op i Boston, da Jean-Marcs
kræfter begynder at slippe op og barriererne mellem verdenerne kan snart
ikke holde længere. The Ghost Roads er fyldt med monstre og det er kun
et spørgsmål om tid, før de bryder barrieren til jorden...
Den sidste bog i trilogien kommer med en ganske fin afslutning på hele den lange historie og selvom den måske bruger et par godt slidte klicheer, gør det ikke noget, da hele ideen om The Ghost Roads og The Gatekeeper er så gode og originale, og så meget i tråd med hele Buffyverset, at det er en Joss Whedon værdigt. Figurerne vender og drejer virkelig deres egen plads i verden, lige fra Xanders nye ansvar, til Joyce, der endnu engang må tænke over og begyndende acceptere, at Buffy er The Slayer og at Joyce aldrig vil se hende vokse op i tryghed, som hun havde forestillet sig hendes lille pige skulle. Man har uendelig ondt af den 11-årige Jacques, hvis skæbne er meget lig Buffys. Hans liv og forudbestemt til at beskytte verden og intet kan ændre det - han har ikke engang venner som Buffy til at stå ved hans side.
Der er flere flashbacks, der forklarer grunden til at Il Maestro bliver til det han er, også en spændende bid for de historieinteresserede og giver en god helhed og ramme til fortællingen. Buffy er ikke den eneste hovedrolle i denne historie, alle har deres bid og alle deres udvikling, det gør at The Gatekeeper Trilogy er oppe ved siden af nogle af de bedste Buffyafsnit.
'Sons of Entropy' kan købes hos Amazon.co.uk
Læs også anmeldelse af bog 1 og bog 2
BuffyFan DK 19-09-04
|